Jeg er især tiltalt af den simple spilmekanik, som applikationen udnytter i form af point og badges, som mulighed for at blive Borgmester/Mayor på en lokation. Det lyder måske lidt fjollet, men appellerer umiddelbart til konkurrenceinstinktet – i hvert fald hos mig!

Muligheden for at give insider-tips om museets udstillinger eller oprette simple to-do opgaver fx “Besøg Nationalmuseet og find Solvognen”, vil give Foursquare-brugere en bonusoplevelse ved deres besøg og måske endda være et incitament til overhovedet at komme indenfor…

Jeg kan se, at flere museer i København allerede eksisterer som lokationer på Foursquare. Er er nogen derude, der bruger Foursquare aktivt? Eller har gjort sig nogle tanker i den retning?

wiki.digimus.dk er en platform tiltænkt undervisningsledere som ønsker at udvikle digitale, web 2.0-baserede undervisningstilbud. Wikien er en slags åben manual til det jeg definerer som brugerdemokratisk (kunst)undervisning. I brugerdemokratisk undervisning anvendes digitale medier og web 2.0-teknologier til at inddrage eleverne aktivt, således at de via museets hjemmeside er med til at formidle museets genstande videre til den brede offentlighed. ‘Brugerdemokrati’ henviser til, at eleverne i disse undervisningstilbud anerkendes som ligeværdige med museets voksne og faglige personale. Dvs. at de får en stemme i formidlingen af kunst, og der udvises respekt for deres ytringer og bidrag.

Wikien indeholder artikler som baserer sig på min magisterafhandlings konklusioner (Digitale medier og web 2.0 i brug på kunstmuseer. Et casestudie af undervisningen på Arken – Museum for Moderne Kunst og Thorvaldsens Museum samt en manual til brugerdemokratisk undervisning på kunstmuseer.), giver oplysninger om eksisterende projekter på kunstmuseer, ideer til samarbejdspartnere, oplysninger om relevante arrangemneter for undervisningsledere osv. Udgangspunktet lige nu er kunstmuseer, men målgruppen skal på sigt gøres mere bred, så sitet i fremtiden kan blive brugt som tværfagligt inspirations- og diskussionsforum museer iblandt. Min ambition med denne wiki er således, at brugerdemokratisk undervisning vil blive et mere udbredt fænomen på landets museer.

Læs mere om brugerdemokrati, få inspiration og del dine erfaringer på wiki.digimus.dk.

The Toronto Museum Project er navnet på en ny website, der netop er launchet, og som – måske ikke overraskende – handler om Torontos historie. Siten er rigtig moderne i farverne og fås naturligvis både på engelsk og fransk. Og jeg kan ikke dy mig for at cross-blogge dette indlæg fra privaten :-)

Sitens ide er klassisk: der er tale om brugerbidrag, folk skal fortælle om genstande, der rører dem og give museet ideer til formidling af byens historie. På siten skriver 100 frivillige ud fra en genstand, de har valgt, fordi den har en særlig betydning for dem. Alle tingene præsenteres med billede og en kortere eller længere tekst, som personen, der har valgt den, har skrevet. Desuden er der en “curatorial comment”, hvor museet kort fortæller om genstandens historiske baggrund.

I et andet afsnit er der samlet 100 udstillingsideer, som brugere kan kommentere på og “indholdsudfylde” med nye ideer, og “nye brugere” kan naturligvis kommentere på det hele. Der er ikke så mange kommentarer endnu, men med fx ladder of on-line participation i baghovedet bør man nok ikke undre sig. Der er mange flere, der læser end kommenterer og deltager.

Der er to ting, som er interessante ved Toronto-siten. Det ene er, at den tilbyder er meget alternativ navigation. Jeg kan ikke klikke på ord, der beskriver typer af genstande eller ideer, kun på personer eller ting. Måske derfor er der ikke nogen traditionel søgefunktion.

Det andet forhold som springer i øjnene er, at siten er renset for alle de “kendte” 2.0 elementer. Der er ikke en “Facebook-connect”, “Følg-os-på-Twitter”, “Tag-vores-RSS”, “Send-til-en-ven”, “Del-med-alle-via-addthis” osv. Er det nu godt eller skidt? Kan en social site, der gerne vil samle brugerbidrag og skabe dialog godt “slå igennem” selv, uden at forbinde sig med de sædvanlige  steder, hvor folk i øvrigt deler?

Er det en god idé at etablere denne type sites uden at inddrage nogle af de netværkssites, som i øvrigt rummer kulturarvens potentielle brugere og interesserenter? Der er andre eksempler på lignende ting, fx den norske digitaltfortalt, som nu har eksisteret i et års tid og har ca. 3.000 brugere om ugen. Siten har lidt over 1200 fortællinger, hvoraf de ca. 350 er “private” brugeres bidrag og resten stammer fra kulturarvsinstitutionerne. (Digitaltfortalt har dog også en ret aktiv side på facebook og et feed)

Kan et sådant socialt kulturarvssite med udgangspunkt i én institution blive “stort nok” alene og få et antal brugere, som betyder, at den nødvendige volumen for bred dialog er til stede? Eller er det lige meget, bare man kommer i kontakt med nogen? Er det måske i højere grad projekter for de “lange haler”?

For noget tid siden optrådte begrebet ”digital dannelse” på Esben Fjords facebook-profil. Jeg er blevet så glad for udtrykket, at jeg synes det fortjener en nøjere diskussion og større udbredelse.

Ved ”dannelse” forstår vi i reglen, at en person har erhvervet en viden og nogle egenskaber, som gør ham eller hende i stand til at betjene sig af et sæt kulturelle koder. Det er koder, der er så udbredte, at kendskabet til dem er afgørende for udvikling og vedligehold af sociale kontakter.

Hvilken viden og hvilke færdigheder kunne ligge i begrebet ”digital dannelse”? Hvad kunne være et godt bud, lige nu og her?

At have minimumskompetencer?
Man må kunne benytte de mest almindelige programtyper (fx tekstbehandling, fotobehandling, mail m.m.) på et jævnt brugerniveau samt kunne downloade og installere almindelige plugins og programmer, samt benytte søgetjenester.

At kunne skabe indhold?
Man bør være i stand til at skabe indhold på nettet. Der er mange steder at pege på som mainstream lige pt. – fra blogs til YouTube – men det er ikke enkelte steder, der er det vigtigste. Det væsentlige er, at man er i stand til at skabe indhold med én eller flere alment brugte tjenester, og dermed have en stemme samt en platform for digital kontakt.

At kunne udvikle relationer?
Man bør være i stand til at knytte og udvikle sociale kontakter via digitale medier. Dvs. at kunne deltage i fx debatfora, googlegrupper m.m. på en kollaborativ og konstruktiv måde, uden at troll´e eller lignende.

At kunne øve digital kildekritik?
Man bør kunne vurdere – eller i hvert fald være opmærksom på – forhold, der kan have indflydelse på en digital kildes værdi. Fx domæne-ejerskab, alder, indkommende links fra andre sites, etc.

At være udviklingsparat?
Man må være klar til at prøve nye tjenester, værktøjer og muligheder for digital kommunikation og publicering. Af de web m.m.-tjenester som er almindelige i dag, er der stensikkert nogle, som er erstattet af andre indenfor 3-4 år.

Jeg har nu vovet det ene øje, vel vidende, at himlen let kan falde ned over mig … og i erkendelse af, at dét der kunne være relevant i dag, ikke nødvendigvis er det om et år. Er der andre – eller flere – bud på en digital Emma Gad?

Indlægget er cross-blogget fra http://www.nckultur.org

Der er ikke hul igennem lige for tiden, så der er formentlig run på adressen http://www.danmarkshistorien.dk hvor Aarhus Universitet har lanceret en ny online danmarkshistorie, især rettet imod gynmasieskolen, men også mod alle andre.

Jeg har kigget lidt rundt på den, og siten rummer dels en lang række opslagsartikler og dels forskellige kilder (lyd, billeder m.m.) Det er et old school opslagsværk uden meget 2.0. Men som Tore spurgte i en helt anden sammenhæng her på formidlingsnettet, SKAL alt så nødvendigvis være 2.0 i disse tider? Ville denne site have vundet ved fx at være lanceret som scholarpedia hvor andre forskere kunne bidrage, med deleknapper, kommentarfelter, integration med forskerblogs og hvad man ellers kunne optænke af moderne bekvemmeligheder? Eller er der tværtimod stadig brug for netpublikationer af denne art, som i højere grad har karakter af at være et “færdigt værk” med rod i én bestemt institution?

Og hvordan skal vi se forholdet mellem en netpuiblikation som danmarkshistorien.dk og  fx denstoredanske eller  danskhistorie.dk, som (godtnok til en lidt anden målgruppe) er et kommercielt og abonnementsbaseret tiltag?

…og forresten, så bemærker jeg da også lige, at siten er lavet i typo3 ;-)

Den 26. marts holdt Organisationen Danske Arkiver en konference med titlen “Web 2.0 og kulturarven”. Èn af målsætningerne for vores anstrengelser var at prøve at få konferencens indhold lidt ud i 2.0-sfæren.  Der er nu en række videointerviews (bl.a. med en vis Rune Clausen, der fortæller om blogs ;-), powerpoints, fotos og podcasts på http://arkivformidling-wordpress.com.

Vi kastede os også ud i at afprøve værktøjet http://www.coveritlive.com, som er en slags ”multiuser-mikro-blogging-redskab”, hvor det bl.a. er muligt at integrere et antal Twitter-konti, hvis tweets vises i strømmen til læserne/deltagerne. Man kan også skrive direkte i værktøjet om, hvad der foregår ved ens aktivitet (hvis man ikke er så heldig, at man kan webcaste). Der etableres også et feed som viser tweets m.m. fra strømmen. ”Fjerndeltagerne” kan melde sig på og stille spørgsmål – kommentere – undervejs. Live-konferencens admin har mulighed for at vælge at give kommentarer adgang, oprette afstemninger m.m. Ved 2.0-konferencen havde vi fjerndeltagere fra Holland, Norge, Island og på et tidspunkt Australien.

Covertitlive var superenkelt at sætte op og fungerede strålende ….. lige indtil det mobile bredbånd stod af. Og det var jo ikke deres skyld!

Så har Arbejdermuseet åbnet deres nye Carlsberg-site på www.humlenvedcarlsberg.dk . Der er allerede blogget lidt om det på http://arkivformidling.wordpress.com, så jeg vil ikke skrive så meget her. Men egentlig ligger dette site og flere andre af de nye sites der nærmest er sprudlet frem i de sidste dage, lidt i forlængelse af Tores post. Humlenvedcarlsberg er heller ikke særligt 2.0 :-) Men som Tore spørger, skal alting nødvendigvis også hele tiden være dét? Og hvordan med SEO – skal alt være google-optimeret til fingerspidserne? (Hvis nogen véd lidt om SEO-overvejelserne ifht. Carlsberg-sitet er jeg meget interesseret).

Ligger svaret ikke i forventningsafstemningen – og bevidstheden om, hvad man gerne vil med et site? Hvornår vil man gerne have meget aktivitet, en stor brugergruppe og høj synlighed for sit indhold? Hvornår er et højere “kvalitativt udbytte” fx gennem lækkerhed i narration og visuel tilgang vigtigere, også selvom dte måske er for en langt mindre brugerskare? Så hvad siger andre til Tores spørgsmål om old school uden 2.0 ?

Hvor tit ser man ikke lige en website, som man skal huske at nævne for sine bekendte – og hvor tit er det lige, at man husker at bookmarke den på del.icio.us, eller hvad man nu bruger? Jeg mener selvfølgelig, at det skal være så nemt som muligt for brugere af kulturarvens websites at dele indholdet og sende det endnu længere ud i verden. Tør man gætte på, at summen af brugere tilsammen har større fantasi og berøringsflade end summen af kulturarvsfolk? ;-)

Jeg har gennem et stykke tid brugt http://sociallist.org på nogle af “mine” websites. En gratis tjeneste, som lader brugerne bookmarke og dele på over 1.000 forskellige steder og tjenester, hvor af hovedparten er ukendte. Ihvertfald for mig. Men alle de store og kendte steder, som fx linkedin, facebook, Google Bookmarks etc. er naturligvis en del af tjenestens tilbud. Der findes plugins til WP, Joomla og Drupal, men den kan også installeres på en alm. side i html. Jeg havde den i en periode liggende på http://www.historie-online.dk. Den var meget nem at lægge på og at få til at virke. Det eneste det kræver, er naturligvis tid og en god portion …musefedt? …. når man gerne vil have muligheden på flere sider og ikke kan lægge det i en CMS-template.

Imidlertid har jeg nu skiftet tjenesten ud med http://www.addthis.com. Det er også en gratismulighed, og den kommer fra firmaet Clearspring. Addthis er lige så nem at bruge som Sociallist. Her findes plugins til WP og i følge websiten skulle der være ting på vej til Blogger, TypePad, MySpace og visse CMS´er. Den kan også noget med Feedburner, hvilket jeg ikke rigtigt har prøvet, fordi historie-onlines feed er lidt specielt (genereret via en gratistjeneste ud fra en alm. html-side)

Addthis har et interessant statistiktilbud, som gør det muligt at se, hvilke historier, nyheder m.m., som brugere vælger at dele og gennem hvilke tjenester. Sammenholder man dette med sin alm. webstatistik – fx sin Google Analytics – vil man kunne få et indtryk af, i hvilket omfang brugere klikker tilbage fra de links, de har fundet postet på vennernes profiler. Et spændende spørgsmål er, hvordan den trafik som kommer fra fx links på facebook-profiler “tæller”. Vurderer Google deres værdi som om det er Facebook-domænet, der har linket til siten? Er det derfor bedre at blive delt på nogle sites end på andre? Uanset dette kan den lille lagkage i Addthis-statistikken give et løbende indtryk af hvilke netværk, der kan være relevante at overveje selvstændige profiler eller grupper på, og hvor man måske med fordel kan neddrosle aktiviteterne.

Dumpet ovenfor viser det første Addthis-døgn på http://www.historie-online.dk. Når der forhåbentlig kommer bare lidt flere data i statistikken, kan den blive et interessant redskab, som ikke bare muliggør deling, men også fortæller, hvad brugere synes er interessant nok til, at de vil fortælle det til andre.

Indlægget er cross-blogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com