Nye digitale muligheder er med til at fortælle byhistorie på nye måder. En række spændende projekter kan ses i bloggen CityStories (http://raineytisdale.wordpress.com), der er skrevet af Community Fellow Rainey Tisdale fra John Nicholas Brown Center for Public Humanities and Cultural Heritage på Brown University.

Rainey Tisdale skiver om nogle af de nye mobiltiltag, hvor smartphones gør det muligt for brugeren at opleve byrummet til andre tider, mens man er i det. Det er f.eks. Museum of Londons Streetmuseum og Powerhouse Museum i Sidneys layer, hvor der er muligt er se ældre foto og billeder fra lokaliteten, og projektet Walking Through Time fra Edinburgh, hvor man ser sin placering på et ældre kort i stedet for på et nutidigt Google Map.

Bloggen CityStories fortæller også om projekter, hvor enkeltpersoner eller grupper af personer er med til at skabe ny viden og nye historier. Et projekt er New York Public Library’s Map Rectifier. NYPL har lagt en række kort ud online og beder interesserede brugere om hjælp til at sammenholde disse ældre kort med nutidens gadebillede ved hjælp af bestemte fikspunkter.

Et andet interessant projekt Tisdale omtaler er Eric Fischers mapping projekt, hvor han gennem geotacking-oplysningerne i de oploadede billeder på Flickr og Picasa har lavet en række bykort med angivelse af fotografiske hotspot. Han har også undersøgt, hvor der er at de lokale og hvor turisterne tager billederne. Her er hans kort over København – blå er lokale og røde er turister:

Seminaret Urban History Exhibited

Rainey Trisdale kommer til Aarhus og kan den 25. oktober 2011 opleves i et seminar om byhistorier som Den Gamle By er vært for.

Rainey Tisdale tager i sit oplæg udgangspunkt i hendes rundrejse til europæiske og amerikanske bymuseer og de trend hun der har observeret. Blandt andet formidlingen af byens historie gennem geo-tagging, sociale medier og brugergenereret indhold, pop-up museums, og lokalhistoriske projekter.

Udover Rainey Tisdale vil der også være en række andre indlæg på konference. Museumsdirektør Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent taler om The use of digital media in a new urban history exhibition, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By holder oplægget Conceptualizing city museum activities in Den Gamle By’s Open Air Museum, professor Paul Van de Laar fra Erasmus University Rotterdam taler om New paradigms in city museum. Exhibitions, the unrepresented and the knowledge gap, museumsdirektør Jette Sandahl fra København Museum bidrager med The re-constrction of a traditional town museum og Aarhus’ nyudnævnte stadsarkivar Søren Bitsch Christensen holder oplægget Concepts of urban history in town monographs, on the Web, and at the museum; Complementary or conflicting?

Urban History Exhibited er støttet af Kulturarvsstyrelsen, deltagergebyret er på 250 kr. og det er muligt at læse mere om konferencen her: http://www.dengamleby.dk/urbanhistory/

…

Dette indlæg er crossblogget med http://martinsmuseumsblog.wordpress.com

Første del af ”Min by, min ø – min historie” hedder ”Grundstenen” og har til formål, at få en række af Odense forskellige brugergrupper i tale. Dette sker med udgangspunkt i etableringen af Odense Bys Museer ny museumsbygning med nye udstillinger om den fynske kulturhistorie fra oldtid til nutid. Som en del af byggeriet nedlægges en grundsten, og denne begivenhed, en symbolsk handling, lægger grunden for den nye bygning. Sammen med grundstenen nedsænkes en zinkkasse, hvori der lægges en række genstande som borgerne har udvalgt, fordi de vurderer at de udtrykker livet i Odense netop nu. Det bliver dermed borgerne, der lægger grundstenen for det nye museum. I en række fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra forskellige sociale, kulturelle og økonomiske grupperinger i byen udvælges genstandene til zinkkassen, samtidig med at deltagerne begrunder deres valg og fravalg af genstande. Borgernes refleksioner over deres valg dokumenteres og inddrages i formidlingen omkring projektet. ”Grundstenen” beskæftiger sig således både med museernes traditionelle genstandsområde, nemlig den fysiske kulturarv og betydningen af, at der bliver samlet ind, og med brugernes personlige oplevelser af hvad der er relevant og bevaringsværdigt i forhold til at dokumentere livet i Odense anno 2011.

I de følgende indlæg vil vi præsentere indtryk, resultater og erfaringer fra de enkelte fokusgruppeinterviews.

 Vores afsæt har været at tage fat i begreber som ”New Audience Development” og ”Social Inclusion”, der er blevet, eller er på vej til at blive, en del af museernes tankegang omkring og planlægning af forskellige tilbud og aktiviteter. Mens hovedsigtet med ”New Audience Development” er at udvide museernes brugergruppe via forskellige strategier, herunder Outreach, handler det i ”Social inclusion” grundlæggende om, at bekæmpe det der siden 1970erne har været dækket af begrebet ”social exclusion”. Begrebet kan vel bedst defineres som de dynamiske processer, der knytter sig til at være helt eller delvist udelukket fra de sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold, der determinerer et menneskes sociale integration i samfundet.

I ”New Audience Development” arbejdes der med at fremme adgangen til kulturlivet for befolkningsgrupper med anden religiøs, etnisk og/eller kulturel baggrund. Når det gælder ”Social inclusion”, er målsætningen i højere grad at styrke deltagernes evne til at tage hånd om egne livsbetingelser og skabe positive forandringer i såvel deres egne liv, som i de miljøer og kulturer de færdes i. Selvom de to tilganges målsætninger er henholdsvis kulturelt og socialt forankrede, har de en del til fælles, og overlapper ofte hinanden. Dette gør sig især gældende vedrørende den social inclusion-strategi den britiske museumsforsker Richard Sandell kalder ”The inclusive Museum”. Her arbejdes der med at eliminere de fysiske, geografiske, økonomiske, psykologiske og intellektuelle barrierer, der hindrer nogle grupper af mennesker i at anvende museernes tilbud. Hensigten er, at skabe grobund for en følelse af at være kulturelt inkluderet ved, at udvikle museer, hvis form og indhold appellerer til de grupper af kulturelt ekskluderede mennesker man retter tiltagene mod.  For at iværksætte en sådan udvikling er man nødt til, at erhverve sig kendskab til de behov, ønsker, læringspræferencer og livsbetingelser der karakteriserer de kulturelt ekskluderede deltageres tilværelse. Hvordan dette bedst gøres er første udfordring på vejen mod det inkluderende museum. Det er samtidig et glimrende afsæt for den løbende debat omkring social inclusion som en del af de danske museers strategi, som vi håber at sparke i gang med denne blog. Ordet er frit.    

I næste indlæg på bloggen vil vi beskæftige os med hvad projektet omfatter, og hvordan vi vil involvere borgerne i forløbet.

Kilder:

Kawashima, Nobuko (2006). Audience development and social inclusion in Britain. International Journal of Cultural Policy, Vol. 12, No. 1, 2006

Sandell, Richard (2003). Social Inclusion, the museum and the dynamics of sectoral change. Museum and society 1, 42-64

Sandell, Richard (1998). Museums as Agents of Social Inclusion. Museum Management and Curatorship, Vol. 17, No. 4, pp. 401–418, 1998

Vi er sikkert mange Nyere Tids folk, som har spekuleret på det. Hvad er det egentlig, vores arkæologiske kollegaer laver? Vi véd selvfølgelig godt, at de graver, skriver udgravningsrapporter og bøger, holder foredrag og laver udstillinger. Men hvad er det – helt konkret – de har fingrene nede i? Lige præcis dette emne kan arkæologer fællesblogge om på den 29. juli, som er “Arkæologiens Dag”.

Konceptet er enkelt: interesserede opretter sig på en fælles WordPress-blog (lige som formidlingsnet). Efter at være godkendt som skribenter, er der adgang til at dokumentere de arbejdsopgaver, som dagen bringer, samt glæden ved at være arkæolog.  Hver post knyttes til et punkt på et Googlemap, der forhåbenligt bliver gennemhullet af mange nåle med spændende poster.

Målet er at tage en form for snapshot af arkæologien på denne ene dag, og jeg (synes?) ikke, at jeg har set denne form for digitalt event før. Man har kunnet følge og spørge om ting på Twitter og tage billeder til museumpics… men blog-events? Måske har andre på Formidlingsnet links til lignende initiativer (og deres evaluering?)

Links:
Day of Archaeology
- og den sjove:
Se alle logoforslagene til dagen på Flickr

De unges formidling af deres projekt bliver det centrale på hjemmesiden. Desuden vil hjemmesiden rumme viden om jernets teknologihistorie, forskning i jernudvinding samt en lærervejledning. Som et supplement til hjemmesiden vil Moesgård Museum lave en materialekasse til udlån på skolerne i Østjylland. Ovnene bygges i dag og jernet bliver udvundet 6. april. Begge dage blogger projektets medarbejdere og de unge om forløbet på http://jernmagerne.wordpress.com/. Der kan man også læse mere om ideerne bag projektet.

Dette indlæg er cross blogget med http://martinsmuseumsblog.wordpress.com/

Den nye udstillings emner og udseende er det allerede nu muligt at få et indblik i gennem udstillingens blog:

http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Udstillingen har forøvrigt ikke bare et katalog med sig, men er lavet i et samarbejde med svensk TV4, der når udstillingen åbner viser deres nye store serie om Sveriges historie.

Undertegnede er ansat som formidlingsinspektør på arkæologienheden på Odense Bys Museer. Rent konkret arbejder jeg med at forsøge at fastlægge kommunikationsstrategier som kan hjælpe til at kulturarv og arkæologi i langt højere grad end nu bruges som en samfundsmæssig ressource og som værdiskaber. Hvis I vil vide lidt om projektet kan I tjekke min blog ud på www.museum.odense.dk/blogs/kulturarv.

Jeg vil også gerne henlede jeres opmærksomhed på vores nye hjemmeside som kan ses på www.museum.odense.dk. Vi synes selv den er ret lækker, men hav tålmodighed, der mangler stadig lidt finpudsning og  input, men der arbejdes på sagen. Vi er ikke helt så up front som Køge arkiverne, med Facebook, Twitter osv, men vi har da et par blogs ;O)

Herudover har vi åbnet ny byhistorisk udstilling. Temaet er Odense i Middelalder og Renaissance (dengang Odense ikke var en provinsby, men var en storby af format :O)). Udstillingen er lavet i samarbejde med Kvorning, arkitekt, og der er blevet arbejdet ekstremt meget med lyd, lys, stemninger. Det er forsøgt at skabe fornemmelsen af at bevæge sig i filmiske sekvenser, hvor hvert rum skaber en ny del af en samlet fortælling. Det er balanceret på en knivsæg således at balancen mellem den gode historie der skal fortælles, og fornemmelsen af ikke at have fået alt at vide bliver perfekt. Grunden til at der skal være et element af ikke at have fået “hele” historien fortalt, er at den fornemmelse skal skabe nysgerrighed og lyst til at gå ud i byrummet og på nettet for at søge resten af historien.

Håber i har lyst til at besøge os virtuelt eller in real life.

Mange gode hilsner fra Rikke

Blogmediet er jo rigtigt godt til af formidle en proces som en udgravning og denne blog er vores legeplads til det. Billederne kommer gennem vores flickrkonto og i dag køre den første video fra sitet som kommer gennem Moesgårds you tube site, hvor den er blevet lagt ud. Det hele er sat op i wordpress, bl.a inspireret herfra. Og lige så vigtigt, udgravningsholdet har taget mediet til sig og ser portientialet i denne form for formidling af en museumskerneydelse.

Besøg bloggen her:

http://frydenlundsarup.wordpress.com/