Som Kostas påpeger så er disse blogs ikke en del af museets officielle hjemmeside, men individuelle blogs, der er oprettet på forskellige platforme. Omvendt så kan de besøgende på museets hjemmeside klikke sig ind på de individuelle blogs. Med Kostas’ formulering så åbner de ”‘new spaces’ where the Museum takes place; online spaces that escape the ‘digital walls’ of the official website of the Museum”.

Jeg er specielt interesseret i Kostas’ post, fordi jeg tidligere har været involveret i en diskussion om forholdet mellem individuelle blogs og institutionshjemmesider i en anden sammenhæng, nemlig ‘science blogs’ vs. universiteter — se en kritisk post her, som gav anledning til en del kommentarer blandt ‘science bloggers’.

Det virker som om de ansatte ved Manchester Museum har fundet en god balance mellem individual blogs and institutionel formidling. Værd at diskutere videre, synes jeg.

Danmarks Statistik har udarbejdet en lille undersøgelse om brugen af internettet til kommunikation, dvs. tjenester og redskaber som messenger, chat, forummer og blogs.

Nogle af dem, der er flittige til at IM´e og “bruge opkald med webcam” er folk med grundskoleuddannelse. De er også nogle af de ivrigste til at blogge. Ca. 10 % i denne gruppe bruger blogs mod kun 9% i gruppen af personer med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Til gengæld er dem med videregående uddannelse nogle af de hyppigste bloglæsere. 26% læser blogs mod kun 20% i de øvrige grupper. Højtuddannede er heller ikke på niveau med grundskolefolkene når det kommer til brug af webcams og IM. Forskellene er måske nok ikke enorme, men de er der.

Der er måske ikke den store forskel på om 9 eller 10% i en gruppe blogger. Men det er alligevel interessant, at akademikere – som ellers er et meget skrivende folkefærd – kun i så begrænset omfang har taget de nye medier til sig. Hvorfor skriver de ikke – når de nu læser blogs?

Måske er en del af forklaringen, at bloggen er omtrent det modsatte af, hvad vi lærte på universitetet. Det er ikke meningen med en blog, at man fx skal redegøre for teori, metode etc. før man giver sig i kast med en given substans. Tværtimod indeholder bloggen “work-in-progress” og endda i relativt korte indlæg. Den er et godt redskab til at dele processer – også intellektuelle processer – med sin omverden, før man er nået frem til de endelige konklusioner, der skal publiceres i en afhandling eller artikel. Traditionel publicering retter sig ikke i så høj grad mod processen “at skabe ny viden”. Fokus er i højere grad på produktet – den opnåede viden – som man først skal delagtiggøre andre i, når den er helt færdig og der er læst korrektur på alle noterne. Når man er nået hertil, kan man naturligvis også godt redegøre for processen – men først når den er færdig. Måske handler det også om meritering? Angst for, at andre “overtager” éns ideer og teorier? HVIS det forholder sig sådan, er det måske ikke den bedste måde at generere ny viden på.

Ihvertfald bliver det spændende at følge udviklingen, for fremtidens højtuddannede, de studerende, vil hjertens gerne blogge. De er ganske enkelt de mest digitalt mindede af alle. De blogger, chatter, IM´er m.m. mere end alle andre. Men om de så også gør det fagligt, dét siger undersøgelsen desværre ikke noget om.