Karen Johanne fra Alexandra Instituttet og jeg havde 15-20 minutter til at præsentere forløbet ud fra form, indhold og udbytte af brugerinddragelsen. Foruden at lægge ører til, bad vi deltagerne om på to post its at notere projektets styrke og projektets udfordring. Det blev til en masse interessante standpunkter, som vi har taget med videre i arbejdet.

F.eks. havde vi da kun haft en workshop med unge fra gymnasiet og TEKO. Det havde åbenbart præget vores perspektiv så meget, at det blev nævnt, at en udfordring var, at vi havde (for) stort fokus på de unge. Hensigten har hele tiden været at køre med to sideløbende grupper -de unge og +60 – men forskellige omstændinger havde gjort, at +60 workshoppen var blevet udskudt. Vi tog det derfor op til efterretning. Ét var, at det var den eneste workshop, vi havde at forholde os til, men noget andet er, at selv om vi synes, at kildekritikken blev holdt hævd, var det alligevel interessant at opleve, hvor hurtigt vi lod os begejstre af en gruppes interesse og idéer.

Vi har siden også haft +60 holdet i aktion, balancen er genoprettet og bevidstheden om den kildekritiske tilgang er blevet skærpet yderligere. Det fortæller også om fordelen ved at have forskellige ”slags” brugere involveret, når formidlingstiltag skal afprøves, evalueres og udvikles.

CKO: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

CAVI: Center for Avanceret Visualisering og Interaktion

Vores vision er at lære børnene at SE ved hjælp af detaljerne. Vi vil ikke FORTÆLLE om begreberne men VISE det, ved at børnene LEGER med begreberne.

Kan man med udgangspunkt i de faglige erfaringer, som Nivaagards Malerisamling har, designe en spilmekanik der understøtter denne vision?
Dette vidste vi fra starten krævede flere kompetencer end dem vi kunne mønstre, nemlig dem der skulle bruge spillet i sidste ende; eleverne i 3. – 5. klasse og deres lærerer.

Spillet tager udgangspunkt i sytten malerier fra Nivaagaards Guldaldersamling og har fokus på at opdage og undersøge detaljen i de enkelte billeder, således at børnene bliver draget ind i billedernes univers og oplever dem på nye måder. I forbindelse med tilblivelsen af konceptet har vi arbejdet tæt sammen med børn fra Egedalsskolen og deres lærere. Et mål med projektet har været og er stadig at inddrage målgruppen i så mange faser af projektet så muligt. Formålet med projektet er at gøre børnene mere interesserede i periodens kunst, gennem et produkt og medie de kender til. Der har gennem de sidste år været talt meget om digitalisering af kulturarv og kulturformidling og samtidig er de digitale mediers indtog i folkeskolen ved for alvor at slå sig fast.

I bevillingen fra Kulturarvsstyrelsen er der også afsat midler til at lave erfaringsudveksling med både museumsformidlere og lærerresourcer. Denne udveksling af erfaringer vil forhåbentlig kunne give museumsformidlere en indsigt i, hvordan man gennem tidlig brugerinddragelse kan skabe et produkt, som børnene rent faktisk har lyst til at bruge. Vi har allerede i vores arbejde erfaret, at både lærere og elever ofte finder digitale læringsværktøjer meget fokuserede på den didaktiske del. Dette er selvfølgelig ikke dårligt, men det kan ofte resultere i at eleverne rent faktisk ikke synes produktet er specielt spændende at bruge. Vi har derfor, ved at inddrage børnene tidligt i processen, forsøgt at sikre at de også får et produkt, de synes er spændende.

På samme måde som projektet Digitale tråde over landskabet – Brugerinddragelse i udviklingen af app til smartphone også vil dele processen af projektet, vil vi også forsøge at dele de erfaringer vi har gjort os i løbet af designfasen, og hvilke erfaringer vi gør os med den videre udvikling og det tætte samarbejde med slutbrugerne af produktet. Vi har bl.a. oprettet en tumblr profil til at dele tanker, billeder og videoer.

Planen er, at der i løbet af de næste måneder skal afholdes et fyraftensmøde eller lignende omkring, hvordan man kan og, hvorfor man bør indrage slutbrugerne og især børn tidligt i processen. Vi håber at I på formidlingsnet.dk har lyst til også at dele jeres erfaringer af formidlingen til børn med os. Hvilke vanskeligheder kan der være? Hvad oplever I gør børnene interesserede? osv.
Vi vil i løbet af processen komme med konkrete eksempler på, hvordan vi tænker at man kan løse problematikken omkring formidling, børn, malerier og digitale medier.

Helt grundlæggende, hvordan sørger vi for at der bliver lavet nogle interessante tilbud til børn som formidler al den viden der er der ude til dem?

Nye digitale muligheder er med til at fortælle byhistorie på nye måder. En række spændende projekter kan ses i bloggen CityStories (http://raineytisdale.wordpress.com), der er skrevet af Community Fellow Rainey Tisdale fra John Nicholas Brown Center for Public Humanities and Cultural Heritage på Brown University.

Rainey Tisdale skiver om nogle af de nye mobiltiltag, hvor smartphones gør det muligt for brugeren at opleve byrummet til andre tider, mens man er i det. Det er f.eks. Museum of Londons Streetmuseum og Powerhouse Museum i Sidneys layer, hvor der er muligt er se ældre foto og billeder fra lokaliteten, og projektet Walking Through Time fra Edinburgh, hvor man ser sin placering på et ældre kort i stedet for på et nutidigt Google Map.

Bloggen CityStories fortæller også om projekter, hvor enkeltpersoner eller grupper af personer er med til at skabe ny viden og nye historier. Et projekt er New York Public Library’s Map Rectifier. NYPL har lagt en række kort ud online og beder interesserede brugere om hjælp til at sammenholde disse ældre kort med nutidens gadebillede ved hjælp af bestemte fikspunkter.

Et andet interessant projekt Tisdale omtaler er Eric Fischers mapping projekt, hvor han gennem geotacking-oplysningerne i de oploadede billeder på Flickr og Picasa har lavet en række bykort med angivelse af fotografiske hotspot. Han har også undersøgt, hvor der er at de lokale og hvor turisterne tager billederne. Her er hans kort over København – blå er lokale og røde er turister:

Seminaret Urban History Exhibited

Rainey Trisdale kommer til Aarhus og kan den 25. oktober 2011 opleves i et seminar om byhistorier som Den Gamle By er vært for.

Rainey Tisdale tager i sit oplæg udgangspunkt i hendes rundrejse til europæiske og amerikanske bymuseer og de trend hun der har observeret. Blandt andet formidlingen af byens historie gennem geo-tagging, sociale medier og brugergenereret indhold, pop-up museums, og lokalhistoriske projekter.

Udover Rainey Tisdale vil der også være en række andre indlæg på konference. Museumsdirektør Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent taler om The use of digital media in a new urban history exhibition, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By holder oplægget Conceptualizing city museum activities in Den Gamle By’s Open Air Museum, professor Paul Van de Laar fra Erasmus University Rotterdam taler om New paradigms in city museum. Exhibitions, the unrepresented and the knowledge gap, museumsdirektør Jette Sandahl fra København Museum bidrager med The re-constrction of a traditional town museum og Aarhus’ nyudnævnte stadsarkivar Søren Bitsch Christensen holder oplægget Concepts of urban history in town monographs, on the Web, and at the museum; Complementary or conflicting?

Urban History Exhibited er støttet af Kulturarvsstyrelsen, deltagergebyret er på 250 kr. og det er muligt at læse mere om konferencen her: http://www.dengamleby.dk/urbanhistory/

…

Dette indlæg er crossblogget med http://martinsmuseumsblog.wordpress.com

Vi har især fokuseret på workshops om apps, om augmented reality og games. I det hele taget tales der meget om at sprede sig ud på så mange platforme som muligt. Om at flytte museet uden for museet. Det er ikke nok at sidde og vente på klik på sin egen hjemmeside, man skal ud til individuelle blogs og facebook-sider og interagere. Hele konferencen startede med en statistisk fact session, der helt klart også viste denne tendens: at vi customizer og personaliserer mere og mere som eksempelvis med apps ”that takes us from Superhighway to bypass”. Statistikken var amerikansk og viste eksempelvis, at 38% af voksne ser educational videos på nettet, 50+ er hurtigst voksende gruppe på SNS (social network sites) og 17% bruger geolocation som foursquare- hvis de da forstår, hvad de svarer på. Undersøgelser har nemlig vist, at folk ikke er bevidste om, hvad der er apps eller geolocation – det betyder ikke noget for dem, det skal bare virke og har de egentlig overhovedet en smartphone?

Ud fra de statiske data kan man inddele netsøgning i fire kategorier: Efficient Grazers, der besøger mange forskellige slags sites, Hunters, der har et specifikt spørgsmål, de søger svar på, Info discovers, der støder på information, mens de leder efter noget andet og News receivers, der automatisk får sendt specifik information til dem. Det er ret interessant i forhold til hvordan, vi vil byde os til. Bør vi ikke i stigende grad sikre at have noget for og til alle fire typer?

Konferencen lægger ikke op til diskussion om hvorvidt museerne skal kaste sig over de mange nye digitale teknologier og muligheder eller om man skal være i de sociale medier. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan man ændrer hele sin organisation, så den tænker de sociale medier ind og hvordan man få sine kollegaer med. De sociale medier har ændret vores måde at tænke og agere på – derfor må museerne også ændre sig for at være tidssvarende.

Næste år er konferencen 11.-14. april i San Diego, Californien.

Tjek interessant statistik fra konferencen

Apps og Ipads på Teknisk Museum
Danmarks Tekniske Museum har netop lanceret en app til smartphones: Energikrisen på Mobil. Til de der ikke ved det, er en app et lille program, som man kan overføre til sin telefon, f. eks via Apples App Store. App´en er en del af et undervisningsforløb om Energikrisen i 1973 og eleverne skal tilegne sig ny viden om teknologi, energi, ressourceforbrug og deres betydning og indflydelse på samfundets udvikling. Alt dette sker via en app overført til elevernes egne smartphones. Da ikke alle elever i de ældste klasser har smartphones, har museet indkøbt et antal Ipads, som bliver udlånt til eleverne. Der er også blevet opsat to Ipads på museet, så andre af museets gæster får mulighed for at afprøve programmet. App´en vil også blive udgivet i en Android version i løbet af foråret.

” Jeg tror, at brugen af smartphones på museer og andre kulturinstitutioner vil bliver mere og mere almindeligt i de kommende år. Teknologien åbner op for nye muligheder for formidlingen, hvor man i højere grad kan tilrettelægge formidlingen til forskellige grupper af publikum, uden at vi behøver at plastre museet til med plancher og videoskærme. Informationerne bliver usynlige, fordi de bliver formidlet via brugernes egne mobiltelefoner”, siger Michael Gyldendal fra museets skoletjeneste.

Energikrisen
Bilfrie søndage, sneboldkampe på gaden og en stuetemperatur på 18 grader er begivenheder fra Energikrisen 1973, som mange måske kan huske? En af årsagerne til Energikrisen var Yom Kippur krigen mellem Israel og en række arabiske stater. Olien blev brugt som våben i konflikten, og olieprisen blev sat voldsomt op. Derfor skulle der i Vesten spares på energien, og man begyndte at tænke på nye energiformer. Energikrisen i 1973 bragte for alvor menneskets afhængighed af fossilt brændsel i øjenhøjde.
Energikrisen 1973 trækker derfor tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og CO2 udledningen er aktuelle temaer. Men hvad nu hvis vi ikke havde været afhængige af olie dengang? Hvad nu hvis vi allerede tidligere havde gjort os tanker om alternative former for drivkraft til vores transportmidler?

”Du skal nu rejse tilbage i tiden, og se om du ville have gjort tingene anderledes.
Tag tilbage og ændr historien – det er din egen fremtid, der er på spil!
Du skal finde de forskellige genstande, som bliver omtalt i historien på museet, se videoerne, læse teksterne, finde flere oplysninger og til sidst træffe dine egne valg. Du skal få fremtidens biler til at køre!”

”Ved at anvende en teknologi man normalt ikke forbinder med museumsundervisning, nemlig elevens egen mobiltelefon, opnår vi en motivation fra elevernes side til aktivt at tage del i den fortælling, som museet vil formidle. Den kontrafaktiske metode (hvad nu hvis?) gør samtidig, at der ikke er rigtige og forkerte løsninger på problematikken, hvilket styrker anvendelsesmulighederne i undervisningssammenhæng”, siger Michael Gyldendal.
Energikrisen i 1973 er fra 2009/10 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som Skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i deres undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har de udviklet et forløb til skoleklasser. ”Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu hvis atomkraften var blevet indført i Danmark i 1970´erne? Hvad nu hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum.” Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi.
Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede den danske opfinder Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Energikrisen i 1973 øgede vores fokus på og udvikling af alternative energikilder, såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft. Vi skruede ned for varmen: ”Husk max 18 grader!” var rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver anden gadelygte blev slukket. Energikrisen i 1973 gjorde os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere, der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov. Energikrisen 1973 trækker dermed tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening også er aktuelle temaer”, slutter Michael Gyldendal.

Projektet er støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer.

Lidt om arrangementet:
Kulturformidling i en digital tidsalder
tirsdag d. 7. december, kl. 15-17

I udstillingen DIGITAL NATIVE har en gruppe unge sammen med interaktionsdesignere og antropologer eksperimenteret med nye oplevelser udstillingsformer, gennem brug af digitale teknologier. Projektet har arbejdet med de unge som medudviklere og forsøger at inddrage publikum som deltagere, og medskabere, både af de digitale kulturer, der karakteriserer vores samtid, og af udstillingen selv. Rachel Smith, antropolog og projektleder, dykker ned i projektet og eksperimentets installationer, og inviterer til en diskussion om mulige veje for fremtidens kulturformidling i en digital verden. Moderator, Pernille Lyngsøe, Kurator, Århus Kunstbygning.
Arrangementet er åbent for alle. Der serveres kaffe, te og kage.
Tilmelding: Pernille Lyngsøe, Århus Kunstbygning, pl@aarhuskb.dk

Lidt om udstillingen:
Digital Natives er et udstillingseksperiment om og med unge mennesker, der er opvokset i den digitale tidsalder. Det er de unges hverdagskulturer der er i fokus: Hvem er de, og hvad karakteriserer dem, og findes de overhovedet?
Projektet er skabt igennem en kreativ proces med en gruppe unge menneesker fra Århus og en række partnere: Alexandra Instituttet, CAVI (Center for Advanced Visualisation and Interaction), Moesgård Museum og Innovation Lab.

Læs mere om udstillingen her  http://www.digital-natives.dk/ eller se denne lille forsmag: Digital Natives

Støttet af Kulturministeriet er de fire bevaringsinstitutioner gået sammen om at skabe hjemmesiden digitalbevaring.dk, som formidler den viden og de erfaringer, institutionerne har opnået gennem deres arbejde med bevaring af den digitale kulturarv. Hjemmesidens målgruppe er arkiver, biblioteker og museer, der allerede arbejder med eller planlægger at arbejde med digital bevaring. Men almindelige borgere kan også få gode ideer til, hvad man skal tænke over, og hvad man kan gøre for at bevare sine digitale minder.

I første omgang vil hjemmesiden præsentere artikler om digital bevaring skrevet af eksperter på området. Den vil også bringe nyheder inden for digital bevaring og bl.a. annoncere møder og konferencer. Siden vil løbende blive udbygget i forhold til de emner, målgruppen efterspørger, og med links til bevaringsværktøj.

De fire danske kulturbevaringsinstitutioner, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Statens Arkiver og Det Danske Filminstitut, har lang erfaring med digital bevaring. Statens Arkiver har modtaget data og dokumenter fra offentlige myndigheders it-systemer siden starten af 1970’erne og sikret, at data trods den teknologisk udvikling stadig kan forstås, Nationalbibliotekerne har modtaget data siden midten af 1980’erne, da forlagene begyndte at indsætte fx cd-rom skiver i trykte publikationer. Det Danske Filminstitut har restaureret film digitalt siden 2001, og har ligeledes modtaget digitale billeder og dokumentarfilm.

Hvis du vil vide mere om digitalbevaring.dk, så kontakt projektleder Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek, på tlf. 3347 4858, eller send en mail til redaktionen på kontakt@digitalbevaring.dk.

Carrie Anderson har tidligere arbejdet hos Mediatrope i San Francisco, som i sin tid hjalp os på SMK med at lave www.smk.dk/ulk – hun er i København det næste års tid og søger museale udfordringer. Jeg kan varmt anbefale hende og tillader mig hermed at bringe følgende på hendes vegne:

My name is Carrie Anderson and I am a museum professional who recently relocated to Copenhagen. With years of museum experience ranging from collections management to marketing and educational programming, I have a multi-faceted interest in museums. My most recent work experience at an interactive media studio sparked an interest in the endless ways technology can be used in museums. I am interested in getting involved in the museum world here in whatever ways are possible including employment, short-term projects, volunteer work and networking. Please contact cadavenport at gmail.com cadavenport@gmail.com .