Jeg er selv relativt ny bruger af iPhone, iPad og apps, og det ER en spændende udvikling. På workshoppen havde jeg regnet med at lære, hvordan man laver en app. I stedet fandt jeg ud af, hvor meget det krævede, og at man ikke kommer uden om de professionelle programmører. Det er meget fint at have ambitionerne på sit museums vegne, uanset om man er bestyrelsesmedlem, politiker, direktør eller medarbejder, men udviklingen af apps kræver et stort forarbejde. Derfor skal man overveje, om det i det hele taget er apps, der er vejen frem for ens egen institution.

Hovedpointerne var:

• Vælg teknologi ud fra din egen idé og målgruppe, ikke ud fra det, du TROR, folk vil have.
• Et godt mobilprojekt er personligt, bærbart og digitalt.
• Lad være med at halse efter teknologien, men tænk på institutionens egne ressourcer og vælg derefter.
• Accepter, at institutionen ikke er original, men gerne må bygge på andres idéer og modeller.
• Husk dine målgrupper – børn er ikke bare 0-18 år, voksne kan inddeles efter interesser, om det er singler, par, familier etc.
• Husk intern og ekstern distribution. Folk skal vide, der er en app, frontpersonalet skal kunne bruge og demonstrere den + hjælpe med download. Lad dem evt. være med i udviklingen, så de får ejerskab, som forsøgskaniner og evt. allerede fra idefasen.
• Hold perspektivet. Vær ikke hårdere ved din programmør, end du er ved din kollega. Husk, at du leverer info til programmøren om alt, hvad du ved. Han svarer kun på det, der er relevant for programmeringen og de eventuelle ting, han kan forudse derudover. Fællessproget er måske derfor kun 10-20%.
• KISS, Keep It Simple, Stupid! Afstem forventningerne i organisationen og vælg det rette teknologiske niveau.
• Overvej udfordringerne på lang sigt. Selv om app’en el.lign. er lanceret, skal den vedligeholdes, og der skal laves nye versioner, der retter fejl og forbedrer version 1. Folk vil FORVENTE opdateringer og version 1.01, 1.02 mm
• Enhver god og anstændig kodeprogrammør laver i selve koden en beskrivelse af, hvem der ejer koden. Det bør i bedste fald være
  museet (hvis man har betinget sig den rettighed). Hvis firmaet ejer koden, skal man have nedslag i prisen, fordi man ikke kan tjene penge på at sælge den videre. Lav i så fald klausul om, hvornår de må sælge videre.

UNDERSØGELSE findes på www.museums-mobile.org/survey eller Twitter #mm2011 – og det viser:

• Museer, der HAR mobilprojekter, ser det som udfordring at få folk til at bruge dem.
• Museer UDEN mobilprojekter tror, at det sker automatisk.

HUSKELISTE vedr. institutionens behov:

• God projektledelse fra starten.
• Indkøb af soft- og hardware.
• Emnet skal være afklaret og projektet veldefineret.
• Klar målgruppe og brugerinddragelse i udviklingen.
• Brugernavigation skal være ukompliceret.
• Intern kommunikation om udvikling på alle niveauer.
• Markedsføringsstrategi skal lægges.
• Penge.
• Tidsforbrug før og efter lancering.
• Brugerevaluering.
• Distribution, ellers ved ingen, app’en findes.
• Drift efter lancering.
• Soft- og hardwarebehov efter lancering.
• Design.

RÆKKEFØLGE

• Definer kontekst, mål og målgruppe. Hvad passer til museets behov.
• Lav designskabelon.
• Lav skabelon for konceptet.

Lykkes de første tre punkter, er der 90% chance for, at projektet lykkes. Dernæst…

• Udvikle design.Udvikle implementering.
• Implementere, udvikle, aflevere produkt.
• Evaluering.
• Designe, udvikle og evaluere fase 2, 3, 4…

Jeg håber, det var brugbart. For mig gav det anledning til nytænkning af de tilbud, min egen afdeling (nyere tid) skal arbejde med, og her er svaret ikke nødvendigvis apps, hvilket netop var pointen fra Loïc Tallon: Tænk over, om din idé kan formidles bedre på en hjemmeside, som regulær audioguide eller lignende, før du automatisk kaster dig over apps til smartphones. Projektet Digitale tråde over landskabet arbejder netop med en app, fordi det er den bedste mulighed dér.

LFF har inviteret repræsentanter fra forskellige abm-institutioner, der hver præsenterer deres projekter og overvejelser om problematikkerne, samt en jurist, der ser emnet fra denne vinkel.

Der er sat god tid af til spørgsmål fra deltagerne, som også opfordres med at bidrage med eksempler egne cases/ projekter under kursets forløb.

Program:

10.30 – 11.00: Indskrivning, kaffe og blødt brød
11.00 – 11.30 Bente Jensen, formand for LFF, arkivar, Aalborg Stadsarkiv: Skred i holdningerne til hvad der kan formidles og publiceres? Introduktion.
11.30 – 12.00: Cand. jur. Peter Kierkegaard, KLAR advokater, København: Ophavsretten og de offentlige billedsamlinger
12.00 – 13.00: frokost.
13.00 – 13.45: Ann-Sofi Forsmark, chef för fotografi- och filmsamlingarna, Stockholms Stadsmuseum och Lennart Ploom, chef för Avdelningen för omvärld och service, Stockholms Stadsarkiv, Kulturarv på webben – en policy for Stockholm by
13.45 – 14.15 spørgsmål til oplægsholderne
14.15 – 14.45 kaffe
14.45 – 16.15 case oplæg
case 1: Dan Nissen, områdedirektør, DFI: Carl Th. Dreyer på web – værk og liv dokumenteret
case2: Stadsarkivar Jørgen Thomsen og arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv: Fyens Stiftstidendes billedsamling, Odense Stadsarkiv og FynskeBilleder.dk
case 3: Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frihedsmuseet, ”Gratis tilgængelighed – et nødvendigt onde ?”
case 4: Kim Furdal, Museum Sønderjylland, overinspektør, ISL – Lokalhistorie: Ungdommens gerninger, det tyske mindretals billedarkiv

16.15 – 16.30 spørgsmål til oplægsholderne.
Kort afrunding

Pris
Medlemmer: 475,- kr.
Ikke-medlemmer: 675,- kr.
Studenterpris: 300,- kr.

Pris inkl. frokost og en øl eller vand (oplys venligst ønske om vegetarmenu)

Bindende tilmelding inden 22. januar 2010 til LFFs sekretær: Kim Furdal, kifu@museum-sonderjylland.dk eller tlf. 74 62 58 60
Ved tilmelding oplyses for offentlige institutioner EAN-nr.
Tilmeldingen er bindende – dog mulighed for afmelding med tre dages varsel.
Spørgsmål vedr. kurset – kontakt Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, bej-kultur@aalborg.dk eller 99 31 42 32 -
Se mere om LFF på www.fotoogfilm.dk.

Den flotte bygning paa billedet er Amsterdams Stadsarkiv – som har til huse i en bygning, som tidligere rummede hovedkvarteret for en bankorganisation.

Sammen med fire gode arkivalske veninder har jeg vaeret paa besoeg i Stadsarkivet og brugt en hel dag paa at se arkivet og dets faciliteter. Laesesalene er arrangeret paa en lidt ny maade, idet laesesal til originaler (som er meget aestetisk flot) har en traditionel indretning, hvorimod laesesal til kopier er meget biblioteksinspireret, aaben og med mulighed for at tale sammen over laeseapparater og pc’ er. I “bunden” af bygningen findes den gamle boks, malet op i oprindelig art nouveau-stil, og i dag kaldet skatkammeret. Her vises flotte arkivudstillinger og ved indgangen til omraadet er der etableret et “showroom” som giver et flot indtryk af  et aegte arkivmagsin. Aestetisk meget vellykket!

Stadsarkivet har en interessant digitaliseringspolitik, som hviler paa scanning-on-demand. brugere kan i registraturerne find eog bestille digitialiseringer, og mod et forholdsvist beskedent beloeb ca. 5 kr. pr. side, downloade det fra deres ps. De kan ogsaa vaelge at komme til arkivet og se dokumenterne paa laesesals-pc’ erne, hvilket er gratis. Paa denne maade digitaliseres 10.000 sider om ugen, hvilket svarer til ca. 1,30 hyldemeter. Arkivet har ca. 32 hyldekilometer i alt, men der foregaar ogsaa scanninger, der finansieres af forskellige eksterne fonde m.m. .  Scanning-on-demand foregaar i et stramt tilrettelagt workflow som indeholder bestilling, fremtagning, screening, scanning og oplaegning paa web. Arkivets registratur er ioevrigt indrettet paa samme tekniske facon som kendes fra fx Powerhouse Museum, hvor enkelte poster er meget synlige i Google (proev fx at google Wim Polak, en kendt Amsterdamsk borgmester). Posten fra arkivets registratur er nr. 2…. lige efter Wikipedia. Naar man klikker ind paa posten faar man ogsaa et indtryk af arkivets struktur, og af de digitaliserede elementers kontekst.

Eftermiddagen tilbragte vi i selskab med engagerede undervisere fra den hollandske arkivuddannelse. Her fik vi et godt indtryk af interessen for 2.0 – fx http://23-archiefdingen.nl samt nogle flotte eksempler paa flotte kort-mashups.  Arkivet i Utrecht har et googlemapssom er forsynet emd gis-koordinater http://www.hetutrechtsarchief.nl/kaart og paa http://www.amersfoortopdekaart.nl er googlekortet kombineret med indscannede historiske kort, hvilket jeg ikke synes, at jeg har set foer?  Klik paa “kaarten” i menuen til hoejre og vaelg et af de historiske kort. En fin loesning – og efter mit indtryk en superspaendende maade at kontekstualisere de gamle kort paa.

Morgendagen vil byde paa nye arkivoplevelser… og maaske et nyt rejseblogindlaeg.

En god svensk arkivfrænde, nemlig Charlotte fra NCK, har tippet mig om at World Digital Library gik i luften i går.

Jeg har ikke haft tid til at se så meget på det endnu, men synes umiddelbart rigtigt godt om den tidslinjebaserede navigation i kombination med den geografiske visning. Et andet element, som jeg også bemærker, er den meget visuelle tilgang til listningen af resultater, når man fx vælger “topic”, “time” etc.  Ved overmusning får man dog også en kort beskrivelse (” alt-tekst”).

Ved søgning opnås en mere konventionel visning (billede og tekst) af søgeresultaterne, og mulighed for at begrænse søgninger m.m.

Alle posterne kan deles med Addthis – og et lille kodekig viser at rubrikker er h1-formatterede, men jeg undrer mig lidt over urlsyntaksen, fx http://www.wdl.org/en/item/21/ for et kort over de vestindiske øer.  Hvor meget betyder det mon for  synligheden af de enkelte poster, at der ikke er ægte urler?

Emnet er: NOKS, Flickr, Scanpix, YouTube, Cumulus, Bibstream og meget mere – Kursus om fotografier og film på www – om valg af digitaliserings-strategier og platforme. I kan se program og tilmelding på: http://www.fotoogfilm.dk/s eminar/kursus2009.doc . Tilmelding inden 22. januar. Der er begrænset antal pladser.