Den 17. marts opfordres museer og museumsgæster til at dele fotos på Twitter og flickr. Det er et world-wide event, hvor fotografierne både kan vise de fantastiske ting i samlingerne og de sjove, spændende aktiviteter der foregår rundt omkring.

Også museumsgæsterne opfordres til at deltage – ved at tage billeder af favoritgenstande og yndlingssteder på museerne og dele dem i sociale netværk.

Det er nemt at være med. Man kan dele på Twitter #MuseumPics eller i flickr gruppen af samme navn – altså #MuseumPics

Fra Norden er bl.a. @myntkabinettet, @historiskamuse og @medicalmuseion med (og @nationalmuseet )

Links:
http://www.museumpics.com/

Med brugen af sociale netværkssites følger et naturligt behov for tilstedeværelse. “Vi kan ikke være alle steder” – er et synspunkt som man ofte støder på. Nej, det er ikke muligt, og de fleste danske kulturarvsinstitutioner er kun ganske få steder ud af den vrimmel af muligheder, der findes når man ser på fx Brian Solis informative konversationsprisme.  

De sociale medier var en revolution i den måde vi kommunikerer med vores brugere og interessenter på, og den har måske knapt nået at bundfælde sig alle steder.  Men  ligger der ikke en ny udfordring klar, én som vi måske allerede bruger lidt – men måske ikke i så høj grad har italesat?

Jeg refererer her til dét man kunne kalde ”realtids-revolutionen”, en stadigt stigende forventning om digital tilstedeværelse og kommunikation af begivenheder, mens de sker.  Løbende  information, rapportering, tilbagemelding, dialog, etc.  som netop udnytter de sociale platformes mulighed for at binde digitale og analoge relationer sammen i nuet.

På Nationalmuseet prøvede vi i meget beskedent omfang med lidt realtids-kommunikation til kulturnatten.  Som ”hovedmedier” brugte vi Twitter og opdatering af vores FB. Lidt løbende fotografering og en lille hurtig video (begge på husmorniveau) blev det også til.

Jeg skal være den første til at indrømme, at formen bestemt kan udvikles ud over det vi gjorde.  Vi sendte 7 tweets i løbet af aftenen og skiftede en smule mellem at bruge #kulturnat og #kulturnatten eller ingenting. Der var også andre, bl.a. Nordisk Råd, som brugte Twitter på aftenen, men vi var ikke mange institutioner. På FB blev det til 5 opdateringer og vi lagde ca. 10 fotos ud på vores flickr.  Via den fikse mulighed flickrslidr.com kom billederne også ind i en (tagbaseret) visning på forsiden af natmus.dk. Her blev de liggende et par dage som en lille fotofortælling om vores kulturnat.  

Man kan så spørge, om der var nogen, der sad og ”fulgte med” digitalt. På aftenen fik vi 3-4 tilbagemeldinger på facebook, og en 10-12 views på fotos m.m. På Twitter startede vi med  23 followers før kulturnatten og har nu 31. Hvor mange der rent faktisk så vores tweets er svært at vide, eftersom mange jo tilgår Twitter via andre tjenester, bruger feed´et etc. Men en væsentlig pointe er, at efterhånden som flere og flere får smartphones, udviddes mulighederne for at være i kontakt med hinanden uden hensyn til sted og fast internetopkobling.

Et yderligere aspekt af realtidsaktiviterne er, at de har en lille hale.  På Facebook steg antallet af pageviews til 92 (ca. en fordobling) på kulturnatten. Forholder man sig kun til de kvantitative forhold og fx sammenligner med antal klik på artikler i nyhedsbreve etc. er det ikke så dumt, når vi har ca. 760 venner.  Men det vigtigste i aktiviteten er vel at være dér, hvor andre som er glade for kulturarv, historie etc. befinder sig, og at prøve at blive en del af en god dialog om disse emner.

Et af de felter, jeg ser som en betydelig udfordring er at sammenflette vore forskellige rum. Og kan ét af midlerne ikke netop være at udforske anvendelsen af realtidskommunikation?

På Nationalmuseet holdt vi den digitale kontakt til kl. ca. 23.30 på kulturnatten, og vi har flere små ideer under overvejelse.

Tematimer stiller denne gang skarpt på billeddeling særligt af kulturinstitutioners samlinger.

Vi ser på mulighederne for at dele indhold, fx billeder institutioner imellem, dele indhold med brugerne på Flickr eller iPhone, eller lade brugerne dele vores indhold med hinanden. Og ikke mindst hvordan vi deler erfaringer på tværs af danske kulturinstitutioner. Vi ser også på perspektiverne i Europeana – den fælleseuropæiske formidlingsportal for kulturarv.

Se hele programmet og tilmeld dig på: www.smk.dk/digital/tematimer

Blogmediet er jo rigtigt godt til af formidle en proces som en udgravning og denne blog er vores legeplads til det. Billederne kommer gennem vores flickrkonto og i dag køre den første video fra sitet som kommer gennem Moesgårds you tube site, hvor den er blevet lagt ud. Det hele er sat op i wordpress, bl.a inspireret herfra. Og lige så vigtigt, udgravningsholdet har taget mediet til sig og ser portientialet i denne form for formidling af en museumskerneydelse.

Besøg bloggen her:

http://frydenlundsarup.wordpress.com/

Den 21. åbner Brede Værk og på nettet er grundlaget lagt med http://bredevaerk.natmus.dk, som er endnu et site i typo3.

Der er stadig et par knaster, som der høvles på, og som skal justeres. Men grundlæggende har typo3 også her været temmelig enkelt at arbejde med. Fx gik det meget let at implementere et Google Map og rejseplanens widget. (Det gik tilgengæld ikke så godt med en kml-fil til download, men det er vist et serverproblem så vidt jeg har fortstået)

Men som sagt er grundlaget lagt, og vi håber, at vores Facebookvenner har lyst at give inspiration og indspark til den fortsatte udvikling.  Derfor er der oprettet en lille debat på Nationalmuseets side på facebook, og på Flickr er der en side med fotos af en række af genstandene, som alle kan kommentere. Alle kan desuden være med i Brede Værk flickr-gruppen og fx lægge fotos fra deres besøg på museet. Vi er selvfølgelig spændte på at se hvordan – og om – disse initativer kan udvikles.

Som god arkivinteresseret abonnerer jeg selvfølgelig på Library of Congress´flickr.  Og der er helt klart nogle interessante formidlingsperspektiver i digitalisering på flickr-måden.

Ikke mindst i fht. spørgsmålet om brugergenereret indhold og korrektioner. Man kan jo ikke hverken forvente eller forudsætte, at Library of Congress har det store kendskab til københavnske vejnavne omkring år 1900. Og der er da også en hel del fejl eller unøjagtigheder i de registreringsoplysninger som de har publiceret. Men det er ikke unøjagtigheder og fejl, som får lov at stå udebatteret særligt længe. Ganske få dage efter uploadet er den brugergenererede kvalificeringsproces i fuld gang.

Jeg har i de sidste dage bemærket, at der kommer flere og flere gode, korrigerende kommentarer. Fx til dette fine foto af  “Hochbrucke Square“, hvor flere har kommenteret og forklaret, at det hedder Højbro Plads på dansk. Et andet billede, der placerer Frederiksborg slot i København er også allerede kommenteret, ligesom ét der har titlen “Copenhagen, Helsingborg, Sweden” har fået adskillige ord med på vejen.

I øvrigt er billederne scannet i 1024 og (i hvertfald fra arkivets side) tænkt publiceret uden restriktioner på retten til at anvende, genpublicere etc. Amerikansk og europæisk/dansk ophavsret er jo en noget krydret affære, men i udgangspunktet er det vist institutionens hensigt at åbne for en bred udnyttelse af det tilgængeliggjorte materiale

Mere:
Library of Congress -  “Denmark”
Library of Congress  – “Copenhagen”

Holland kan også byde på store budgetter når det gælder museer, men erfaringen er, at selv de dyre løsninger har problemer, når det gælder interaktive udstillinger. Men det var meget flot og sjovt – som Gearløs-løsningen på billedet. Og så er der en helt anden tradition for udstillingsarkitekter – derovre har de 12 tegnestuer, der er specialiseret i det felt.

Og jo, jeg støtter klart gæstebloggere her på sitet.