I oplevelsessamfundet afhænger et godt og udbytterigt møde med kulturen ikke i samme grad som før af den bourdieu’ske kulturelle kapital. Kulturen er nemlig i høj grad blevet tilgængelig for en mere mangfoldig brugergruppe, idet de fleste kulturinstitutioner forstår vigtigheden af at imødekomme nye brugere ved at henvende sig i et formidlingssprog, som taler til det, jeg vil kalde “oplevelseskapitalen” eller den “kulturelle kapital 2.0″. Termen oplevelseskapital har jeg ikke set brugt andre steder, men jeg mener, det giver god mening at tage den i brug, da man i dag inden for kulturlivet netop ikke længere er så optaget af den klassiske kulturelle kapital og det at danne borgeren i retning af være i stand til at værdsætte dannelseskulturen.

Oplevelseskapital defineret

At have oplevelseskapital refererer i al sin enkelthed til at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse. Ved at være bevidst om den form, kunsten bliver formidlet i, er det således muligt at gøre kulturen vedkommende og spændende for andre end dem, som er særligt interesseret og i forvejen har et stort kulturforbrug. Og er det ikke det, som kulturformidlingen i dag har som sin fornemmeste opgave? At formidle i et “sprog”, som ikke ekskluderer, men inkluderer? Termen oplevelseskapital er et bud på et begreb, som kan være nyttigt inden for vores fagområde.

Det postmoderne museum henvender sig til oplevelseskapitalen

Begrebet oplevelseskapital knytter sig bl.a. til det “postmoderne museum”, som er karakteriseret ved at lægge vægt på underholdning ud fra grundlæggende værdier som ubekymrethed, frihed og åbenhed, hvilket skal forstås i forhold til det “moderne museum”, som primært lægger vægt på opdragelse og oplysning ud fra grundlæggende værdier som troen på udvikling, kultur, dannelse og fremskridt (1). Ikke forstået på den måde, at de to museumsformer udelukker hinanden, men hvor man på det “moderne museum” i overvejende grad kommunikerer til den kulturelle kapital, vil man på det postmoderne museum gerne appellere til oplevelseskapitalen og dermed til en bredere målgruppe.

Et etisk og demokratisk aspekt ved begrebet

Oplevelseskapital forstår jeg videre i forhold til et demokratisk og etisk element, da det først og fremmest giver mening at tale om kapitalformen i relation til det kulturpolitiske ideal om, at kultur skal være for alle og dermed også være vedkommende for “ikke–brugeren”. Kulturministeriet har nemlig siden sin grundlæggelsen i 1961 haft til hensigt at “give alle adgang til gode kulturoplevelser”, således at man uanset bopæl og social baggrund har mulighed for at nyde kunst og kultur (2). Det mål er dog langt fra nået, og senest hedder det i Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab fra oktober 2010, at museernes brugere langt fra er fuldt repræsentative for befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelse, hvorfor der fortsat ligger en stor udfordring i at sikre, at museerne er til for alle og at en kulturel marginalisering af bestemte befolkningsgrupper forebygges.

I udfordringen om at forebygge kulturel marginalisering ligger det etiske element: vi ønsker nemlig ikke at ekskludere, men at tilbyde alle gode oplevelser, som man kan tage del i uden at have særlige forudsætninger. Forudsætninger som oftest er socialt betingede. For det er ikke nogen hemmelighed, at de særligt interesserede kulturbrugere typisk bor i de større byer og har et højere uddannelsesniveau end ikke–brugeren, som ofte bor i provinsen eller det som efterhånden bliver betegnet som “udkantsdanmark”. Overser vi nemlig denne del af befolkningen, reproducerer vi det, som samfundsdebattør Lars Olsen kalder for klassesamfundet 2.0, hvor de kulturelle og immaterielle sider af ulighedsfaktorer er blevet vigtigere (3). Som kulturformidlere kan vi således være med til at forebygge social ulighed og sikre, at kulturen ikke er forbeholdt de få.

Uddybende læsning

Oplevelseskapital som begreb har jeg arbejdet med i mit speciale, som jeg afleverede i december 2010 på Københavns Universitet, hvor jeg har læst Dansk og Filosofi samt et studiemønster i Kulturformidling. Titlen på specialet er Oplevelseskapital i udkantsdanmark – men er kulturen forbeholdt de få?, og er I blevet interesserede i termen, sender jeg gerne specialet via mail.

I specialet operationaliserer jeg begrebet, idet jeg tager det i brug i min analyse af kulturinstitutionerne Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og kulturfestivalen Lys over Lolland, som på meget forskellig vis arbejder med kulturformidling i en del af landet, som netop ikke er kendetegnet ved en befolkningssammensætning, hvor de fleste har en længere videregående uddannelse og er de typiske kulturbrugere. De særlige udfordringer, som er forbundet med at være kulturinstitution i udkantsdanmark behandler jeg i mit speciale, hvor jeg argumenterer for, at det er vigtigt netop at tale til brugernes oplevelseskapital og nedtone vigtigheden af forhåndskendskab og altså kulturel kapital – hvis man på en vedkommende måde vil kommunikere til den brugergruppe, som rent faktisk bor i området.

Hvad synes I om begrebet?

Hermed min første introduktion til begrebet oplevelseskapital. Hvad mon I synes om det? Skriv gerne en kommentar eller stil et spørgsmål til termen her på bloggen – så uddyber jeg nuancerne i det, som jeg lægger i begrebet. Del gerne begrebet ved at klikke på ”Synes godt om” eller ved at linke til blogindlægget på Twitter. Vil I holde øje med mine skriverier i relation til begrebet, er I naturligvis også velkomne til at abonnere på min blog “Er kulturen forbeholdt de få?” via mail.

(1) Skot–Hansen, Dorte: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi – når oplysning bliver til en oplevelse (2008), s. 70

(2) http://kum.dk/Kulturpolitik/Tilgangelighed/

(3) I Weekendavisen d. 5. februar 2009 skriver journalist Jesper Vind Jensen om Lars Olsens bog Eliternes triumf. Da de uddannede klasser tog magten (2009)

Apps og Ipads på Teknisk Museum
Danmarks Tekniske Museum har netop lanceret en app til smartphones: Energikrisen på Mobil. Til de der ikke ved det, er en app et lille program, som man kan overføre til sin telefon, f. eks via Apples App Store. App´en er en del af et undervisningsforløb om Energikrisen i 1973 og eleverne skal tilegne sig ny viden om teknologi, energi, ressourceforbrug og deres betydning og indflydelse på samfundets udvikling. Alt dette sker via en app overført til elevernes egne smartphones. Da ikke alle elever i de ældste klasser har smartphones, har museet indkøbt et antal Ipads, som bliver udlånt til eleverne. Der er også blevet opsat to Ipads på museet, så andre af museets gæster får mulighed for at afprøve programmet. App´en vil også blive udgivet i en Android version i løbet af foråret.

” Jeg tror, at brugen af smartphones på museer og andre kulturinstitutioner vil bliver mere og mere almindeligt i de kommende år. Teknologien åbner op for nye muligheder for formidlingen, hvor man i højere grad kan tilrettelægge formidlingen til forskellige grupper af publikum, uden at vi behøver at plastre museet til med plancher og videoskærme. Informationerne bliver usynlige, fordi de bliver formidlet via brugernes egne mobiltelefoner”, siger Michael Gyldendal fra museets skoletjeneste.

Energikrisen
Bilfrie søndage, sneboldkampe på gaden og en stuetemperatur på 18 grader er begivenheder fra Energikrisen 1973, som mange måske kan huske? En af årsagerne til Energikrisen var Yom Kippur krigen mellem Israel og en række arabiske stater. Olien blev brugt som våben i konflikten, og olieprisen blev sat voldsomt op. Derfor skulle der i Vesten spares på energien, og man begyndte at tænke på nye energiformer. Energikrisen i 1973 bragte for alvor menneskets afhængighed af fossilt brændsel i øjenhøjde.
Energikrisen 1973 trækker derfor tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og CO2 udledningen er aktuelle temaer. Men hvad nu hvis vi ikke havde været afhængige af olie dengang? Hvad nu hvis vi allerede tidligere havde gjort os tanker om alternative former for drivkraft til vores transportmidler?

”Du skal nu rejse tilbage i tiden, og se om du ville have gjort tingene anderledes.
Tag tilbage og ændr historien – det er din egen fremtid, der er på spil!
Du skal finde de forskellige genstande, som bliver omtalt i historien på museet, se videoerne, læse teksterne, finde flere oplysninger og til sidst træffe dine egne valg. Du skal få fremtidens biler til at køre!”

”Ved at anvende en teknologi man normalt ikke forbinder med museumsundervisning, nemlig elevens egen mobiltelefon, opnår vi en motivation fra elevernes side til aktivt at tage del i den fortælling, som museet vil formidle. Den kontrafaktiske metode (hvad nu hvis?) gør samtidig, at der ikke er rigtige og forkerte løsninger på problematikken, hvilket styrker anvendelsesmulighederne i undervisningssammenhæng”, siger Michael Gyldendal.
Energikrisen i 1973 er fra 2009/10 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som Skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i deres undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har de udviklet et forløb til skoleklasser. ”Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu hvis atomkraften var blevet indført i Danmark i 1970´erne? Hvad nu hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum.” Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi.
Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede den danske opfinder Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Energikrisen i 1973 øgede vores fokus på og udvikling af alternative energikilder, såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft. Vi skruede ned for varmen: ”Husk max 18 grader!” var rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver anden gadelygte blev slukket. Energikrisen i 1973 gjorde os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere, der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov. Energikrisen 1973 trækker dermed tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening også er aktuelle temaer”, slutter Michael Gyldendal.

Projektet er støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer.

Hør bl.a. det verdenskendte danske arkitektfirma BIGs visioner for bæredygtighed i udstillingsarkitektur. Hvor grønne forventer brugerne, at muserne skal være og hvordan museerne kan spare mange penge ved at genbruge bl.a. særudstillingsmaterialer?

10.00 Ankomst m. kaffe
10.30 Velkomst og præsentation af formidlingsnetværket. Ved Jesper Thomas Møller, Nationalmuseet
10.40 Organisationen Danske Museer og de faglige netværk. Status og fremtidsperspektiver. Ved Nils M. Jensen, ODM
10.55 Præsentation af dagens tema. Ved Rune Clausen, Esrum Kloster og Møllegård
11.00 Det bæredygtige museum. Teori og praksis. Ved Lise Lyck, CBS
11.45 Hvor grønne er kulturforbrugere og turister? Erfaringer fra bl.a. den nye undersøgelse ”Green City Tourism”. Ved Lasse Bilstrup, Wonderful Copenhagen
12.30 Frokost
13.15 Case: Hvorfor bygge nyt hver gang? Genbrug af særudstillingsmaterialer. Ved Tom Jørgensen, Genbyg, og Maruiska Solow, Nationalmuseet
13.45 Workshop
14.30 Case: BIGs visioner for bæredygtighed i udstillingsarkitektur. EXPO-pavillonen i Shanghai. Ved David Zahle, BIG
15.15 Afsluttende debat m. kaffe
15.45 Tak for i dag

Pris for ODM-medlemmer: 200 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 400 kr.

(incl. frokost/1 vand og kaffe)

Tilmelding og betaling senest 20. oktober efter “først til mølleprincippet” til ODM via:
Arrangementet er aflyst

Arrangører:
Axel Harms, Rosenborg Slot
Dorthe Danner Lund, Danmarks Borgcenter
Jesper T. Møller, Nationalmuseet
Rune Clausen, Esrum Kloster og Møllegård

Tag med på MiD’s efterårsudflugt til Roskilde og prøv kræfter med interaktive, legende formidlingsredskaber i Museets for Samtidskunsts Hørbar og i Rockmuseets udstilling ROCK ME! Dagen starter et oplæg fra Rockmuseets inspektør Jacob Westergaard Madsen og senere byder museumsunderviser Dorthe Godsk Larsen indenfor i Hørbaren på Museet for Samtidskunst. Efter frokost hører vi om formidlingen på Museet for Samtidskunst og oplever udstillingen Localities. Dagen slutter med diskussionskaffebord, hvor vi deler reaktioner på dagens oplevelser og udveksler holdninger og ideer.
Tilmeld dig her: dorthe.godsk@gmail.com

Tid: Kl. 10 – 15
Sted: Museet for Samtidskunst, Værkstedet for kunst, oplevelse og nye medier, Stændertorvet 3E, Roskilde
Vejviser: Tag toget til Roskilde Station og derfra ca. ti min. til fods. Museet ligger i Det Kongelige (gule) Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Find vej: http://findvej.dk/St%E6ndertorvet3D,4000+?text=Museet+for+Samtidskunst
Tilmelding: dorthe.godsk@gmail.com
Pris: kun 100 kr. (til frokost og kaffe) Betales ved ankomst.
————————

Dagens program
Kl. 10. – 11. Oplæg ved museumsinspektør Jakob Westergaard Madsen
Hvordan formidler et museum rockmusik og rockmusikkens betydning på en interaktiv og involverende måde? Inspektør Jakob Westergaard Madsen fortæller om overvejelserne omkring museets formidling og erfaringer med udstillingen ROCK ME, der har turneret i hele landet.
Læs mere om Danmarks Rockmuseum: www.danmarksrockmuseum.dk

Kl. 11. – 11.45. Rockmuseets udstilling ROCK ME
Få en forsmag på det interaktive Rockmuseum, der åbner i Roskilde 2013. De interaktive BeatBlocks på udstillingen er et legende og involverende formidlingsredskab, som du kan se Nephew og LOC afprøve her: www.youtube.com/watch?v=l7b_Yk3TFEo

Kl. 11.45. – 12.30. Museet for Samtidskunst, Hørbar
Oplev, prøv og hør mere om værket Hørbar, hvor mediekunstneren Mogens Jacobsen har hældt lydkunsten fra Museet for Samtidskunsts samling på flasker og tilbyder de besøgende at mikse deres personlige driks.
Læs mere om og se hørbaren: www.mogensjacobsen.dk/art/hoerbar/

Kl. 12.30 – 13. FROKOST

Kl. 13 – 14.30. Museet for Samtidskunst, Localities
Undervisningen og formidlingen på Museet for Samtidskunst er bl.a. kendt for udgivelsen Nøddeknækkere til Samtidskunst, der præsenterer en række lettilgængelige greb, som kan bane vejen for et mere vedkommende og lærerigt møde med samtidskunsten. Hør mere om udfordringer ved at formidle samtidskunst og udstillingen Localities, som er en del af festivalen MY WORLD IMAGES.
Læs mere om Museet for Samtidskunst: www.samtidskunst.dk

Læs mere om festivalen og festivalens undervisning: www.images.dk

14.30 – 15.
Diskussionskaffebord

I de sidste mange måneder har vi på Handels- og Søfartsmuseet arbejdet med koncept og historisk baggrund for de kommende udstillinger i det nye søfartsmuseum.

Grundtanken er, at udstillingsområdet er delt op i en introduktion, seks temaer, to særudstillingsrum og to store installationer til sidst. De seks temaer er grundstammen i udstillingen, og opstod efter lang tids overvejelser over hvordan man fortæller 600 års dansk søfartshistorie af principielt uendeligt omfang på en begrænset plads.

Løsningen blev, at i stedet for at forøsge at komme hele vejen rundt og ikke nå målet, så vil vi i stedet forsøge at fortælle måske 10% af historien koncentreret i skarpt vinklede temaer. Med mellemrum kan et af temaerne så skiftes ud, så udstillingen hele tiden virker opdateret og tidssvarende og nye emner kan behandles.

Du kan læse meget mere om temaerne og det øvrige indhold i udstillingsprospektet, som kan hentes fra på vores hjemmeside.

Kommentarer, idéer og kritik modtages MEGET gerne.

Det er nok ikke undsluppet nogen i dette forum, at kulturarvsstyrelsens nye – og meget gule site er kommet op at køre på http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/. Dermed er der endnu et sted,  ligesom fx VÆGGEN og Byen i Byen (eller turistsiten Dit København og den nu hedengangne Bibstream) hvor man kan uploade, bidrage og diskutere om kulturarv.  Jeg er superspændt på at se, hvordan det kommer til at gå med brugerbidragene de forskellige steder – for hvem vælger at være hvor?

Det er også spændende at kigge til vore nordiske naboer, hvor der indenfor de seneste år er lanceret sites af lidt samme type. Centereret omkring lokaliteter og med rige muligheder for selv at deltage. Svenskernes Platsr virker umiddelbart mere indrettet på at understøtte et community – der er fx funktioner til oprettelse af grupper og diskussioner. En fiks feature er også, at jeg kan abonnere på søgninger. Søger jeg på en lokation, hvor der ikke er indhold endnu, kan jeg blive notificeret, hvis der skulle komme noget. Og jeg kan ad denne vej (måske) skabe kontakt til andre med interesse i lokalhistorien på dette sted.

Nordmændene har digitaltfortalt, som var ABM-utviklings store satsning i kulturminneåret 2009. Den norske site har eksisteret i snart 1 1/2 år og rummer pt. omkring 1400 fortællinger. Nordmændene har – yderst prisværdigt – offentliggjort deres første “årsresultat”.  Efter et år havde siten ca. 1300 bidrag (hvoraf 29% var skabt af enkeltpersoner, resten af institutioner). Antal unikke besøg lå på lidt under 70.000 og der var skrevet 750 kommentarer (man kan se hele statistikken for digitaltfortalt på ABM-utviklings website ). Siten har i øvrigt også en facebookside med en meget aktiv tilstedeværelse, hvor der dels er jævnlige opslag, men også hurtige svar på dialog. Den norske site udmærker sig især ved narrationen og ved, at der er skabt indhold i form af billeder og lyd. Grundideen i fortællingen er dermed en smule anderledes end i de to andre “søstersites”.

En ting, som de tre sites har til fælles er, at de er “styrelsesskabte” og ikke “institutionsskabte”. Har det en betydning for indhold og idé? Fx at man er “ude i landskabet” i stedet for “inde i samlingerne”? Får det betydning for brugerdeltagelsen? Har det betydning for, hvordan “site-ejeren” selv kommer til at deltage? Hvilke styrker har de tre sites hver især?

PS: der er noget på vej om de aktuelle aktiviteter på FB…projektlederen skriver på sagen

wiki.digimus.dk er en platform tiltænkt undervisningsledere som ønsker at udvikle digitale, web 2.0-baserede undervisningstilbud. Wikien er en slags åben manual til det jeg definerer som brugerdemokratisk (kunst)undervisning. I brugerdemokratisk undervisning anvendes digitale medier og web 2.0-teknologier til at inddrage eleverne aktivt, således at de via museets hjemmeside er med til at formidle museets genstande videre til den brede offentlighed. ‘Brugerdemokrati’ henviser til, at eleverne i disse undervisningstilbud anerkendes som ligeværdige med museets voksne og faglige personale. Dvs. at de får en stemme i formidlingen af kunst, og der udvises respekt for deres ytringer og bidrag.

Wikien indeholder artikler som baserer sig på min magisterafhandlings konklusioner (Digitale medier og web 2.0 i brug på kunstmuseer. Et casestudie af undervisningen på Arken – Museum for Moderne Kunst og Thorvaldsens Museum samt en manual til brugerdemokratisk undervisning på kunstmuseer.), giver oplysninger om eksisterende projekter på kunstmuseer, ideer til samarbejdspartnere, oplysninger om relevante arrangemneter for undervisningsledere osv. Udgangspunktet lige nu er kunstmuseer, men målgruppen skal på sigt gøres mere bred, så sitet i fremtiden kan blive brugt som tværfagligt inspirations- og diskussionsforum museer iblandt. Min ambition med denne wiki er således, at brugerdemokratisk undervisning vil blive et mere udbredt fænomen på landets museer.

Læs mere om brugerdemokrati, få inspiration og del dine erfaringer på wiki.digimus.dk.

- Hør bl.a. om Tivolis halloween, Singapores nye traditioner, erfaringer med Horsens’ middelalderfestival og hvad der skal til for at skabe en velbesøgt tilbagevendende aktivitet.

10.00 Ankomst m. kaffe
10.30 John Rendboe, museumschef, Billund Museum: Velkomst og præsentation af formidlingsnetværket
10.40 Nils M. Jensen, direktør, Organisationen Danske Museer: ”ODM og de faglige netværk. Status og fremtidsperspektiver”
10.55 Jesper T. Møller, PR & marketingkoordinator, Nationalmuseet: Præsentation af dagens tema: ”Traditioner – dem skaber vi selv!”
11.00 Can Seng Ooi, Associate Professor, CBS: ”Manufacturing and emerging heritage and traditions – a Singaporean perspective”. (Dette foredrag vil være på engelsk)
11.45 Martin Bender, eventdirektør, Wonderful Copenhagen. “Hvad skal en god aktivitet/event rumme?”
12.30 Frokost
13.15 Ellen Dahl, Kommunikationsmedarbejder, Tivoli: ”De nye traditioner – Om udvikling af Halloween i Tivoli”
14.00 Workshop. Debat i grupper om at udvikle traditioner
14.30 Anne Bjerrekær, museumschef: ”Horsens Museums syn på Europæisk Middelalder Festival Horsens”
15.00 Afsluttende debat m. kaffe
15.30 Tak for i dag

Pris for ODM-medlemmer: 200 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 400 kr.

Tilmelding og betaling senest 20. oktober efter “først til mølleprincippet” til ODM via http://www.dkmuseer.dk/arrangementer/aarsmoedeiformidlingsnetvaerket/

Arrangører:
Axel Harms, Rosenborg Slot
Dorthe Danner Lund, Borgmuseet
Jesper T. Møller, Nationalmuseet
John Rendboe, Billund Museum
Rune Clausen, Esrum Kloster og Møllegård