• Teatermuseet i Hofteatret inviterer til åbent seminar om demokrati, Distortion og oplevelseskapital

    by  • 4. december 2011 • Formidlingsseminar, Udstilling & oplevelse • 0 Comments

    Teatermuseet i Hofteatret inviterer onsdag d. 7. december kl. 15.00 til åbent og gratis seminar med 3 foredrag på i alt to timer om stedets ånd og tidens brændpunkter inden for kulturformidlingen og oplevelseskulturen.

    Eftermiddagens emner er “oplevelseskapital og udkantsdanmark”, “Distortion og storbykvarteret” og “Slotsholmen og demokrati”.

    Hør cand. mag. Tina Thor Jørgensen, cand. mag. og redaktør Rikke Finland Sørensen samt cand. mag og MA Anne Meisner. Vi starter på Lolland, bevæger os ind over Vesterbro og slutter på Slotsholmen.

    Fra kl. 14.00 er der mulighed for at besøge Teatermuseets udstillinger og deltage i en omvisning ved museumsinspektør Mikael Kristian Hansen, som løber fra kl. 14.00-14.30. I tidsrummet fra kl. 14.30-15.00 tilbyder museet videre en omvisning i den aktuelle udstilling Zonkels Kanon, som er en udstilling om Dansk Kulturkanons sceniske værker med humoristisk gehør for traditionerne og en djævelsplint i øjet – kurateret og udført af performeren Henrik Vestergaard Friis.

    Vær sikker på plads: tilmelding på info@teatermuseet.dk




    Skriv et svar