For kort tid siden fik Storbritannien et nyt nationalt curriculum, og heri findes bl.a. målsætninger for, hvad eleverne skal kunne digitalt. Det er ikke så svært at bruge materialer, der er publiceret på nettet …. men hvis man kan dét, betyder det også, at man kan bruge nettet? Ikke nødvendigvis. Men det virker som om der nu i Storbritannien er sat lidt fokus på dette felt gennem en række interessante målsætninger på det digitale område. I det nye curriculum skal eleverne bl.a.:
- lære at finde og vurdere information fra kilder på nettet
- selv skabe ny viden og kunne kombinere film, tekst og lyd til multimedieproduktioner
- kollaborere, kommunikere og dele med andre – også udenfor skolen.
Med disse målsætninger virker det som om der sættes et andet fokus for brug af nettet, end man ser i den traditionelle undervisningswebsite, hvor der ofte er tale om en autoritativ fremstilling, kombineret med opgaver etc., ikke helt ulig formen i trykte undervisningsmidler. I de nye britiske mål ses det digitale ikke kun som et sted, der anvendes til publicering af materiale, men også som et arbejdsredskab for elevens/menneskets fortsatte læring, kreativitet, udvikling af sociale færdigheder. Nettet skal være en naturlig kanal at udtrykke sig igennem, og eleverne skal lære både at vurdere og selv at skabe netindhold.
Jeg kender selv kun et dansk tiltag, der kunne ligge inden for denne genre. På e-museum har Post og Tele Museum et tiltag, som skiller sig ud. “Ordfabrikken” skal ganske vist rekvireres og bruges i forbindelse med museumsbesøg. Men i ordfabrikkens wiki er formålet bl.a. at lære eleverne, hvordan man samarbejder om at skabe viden. Dét er et interessant initiativ, som jeg desværre ikke har set før nu.
Tilegnelse af viden, og i den forbindelse: at have redskaber til at vurdere dét man finder, er naturligvis overordentligt vigtigt. Et eksempel på problemstillingen var meget omtalt i 2007, hvor bl.a. DR skrev om at “Unge lokkes til Holocaust-benægtelse“. Ikke mindst for kulturarvssektoren kunne læringsressourcer med fokus på kildekritik være relevante.
Men evnen til at kollaborere og skabe ny viden bliver nok ikke mindre væsentlig i fremtiden. Skabelse af viden er i stadig højere grad noget man arbejder sammen om, fra forskellige positioner, erfaringer og faglige udgangspunkter.
Er der andre digitale undervisningsmidler end Post og Tele Museums, der arbejder med at skabe viden gennem “åben” og “kendte” teknologier, som eleverne kan møde i deres dagligdag?
Posten er en videreudvikling af et indlæg fra privaten http://charlotteshj.wordpress.com og inspireret af to gode indlæg på dseneste Dels et om fordelen ved at undervise i korrekt brug af Google Translate og at inddrage det i undervisnigen i stedet for at forbyde det, og dels et, der handler om nødvendigheden af at udvikle skoleelevers kildekritiske tænkning ifht. webmediet.
