Gratis kursus i åbne museumsdata og licensering

I forbindelse med festivallen Internetweek Denmark, der afholdes i Aarhus d. 28. april – 2. maj, tilbyder MMEx i samarbejde med Open Data Aarhus et kursus for museumsansatte i åben data. Kurset sætter fokus på licensering af data samt hvordan man kan gøre museets data frit tilgængelige gennem Open Data Aarhus’ platform www.odaa.dk. Deltagerne vil på dagen få mulighed for individuel sparring på egne datasæt i forhold til at få dem licenseret og lagt på odaa.dk.

Det overordnede formål med platformen er at gøre data frit tilgængelige for at understøtte produktivitet og innovativ udvikling ved højere grad af udnyttelse af data. Udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere m.fl. får mulighed for nemt at kunne tilgå åbne data og forvandle dem til nye services/applikationer. MMEx bruger bl.a. odaa.dk som data-platform i forbindelse med Hack4dk, som igen i 2014 afholdes i slutningen af september.

Program for dagen
13.00: Velkommen
13.15: Åbne data og licensering v. Christian Villum, Creative Commons
14.00: Præsentation af www.odaa.dk / Open Data
14.30: Præsentation af case – Mail Art arkivet
14.45: Arbejdsrum – mulighed for at komme i gang med at få egne data lagt på www.odaa.dk
16.00: Slut

Det foregår onsdag den 30. april klokken 13-16. Sted: Aarhus Stadsarkiv, Vester Allé 12, 8000 Aarhus C
Deltag i kurset og få gjort dit museums data frit tilgængelige, så andre får mulighed for at bruge og udvikle på kulturarven på nye måder.
Tilmelding til kurset skal ske på pernille@mmex.dk senest d. 15. april.

opendataneon

Skriv et svar