En hård – men dejlig – dag på Twitter til #askacurator

I går var det #askacurator – dag på mikrobloggingtjenesten Twitter. Et event, der var optænkt og sat i værk af den for twittende kulturravsinstitutioner meget kendte @SumoJim, Jim Richardson, der også stod bag #followamuseum i februar.

Setup´et, som der også tidligere er skrevet om her på formidlingsnet var ret enkelt: At lade museer og deres brugere/interessenter mødes i samtale om kulturarv på Twitter. Brugerne kunne hele dagen stille spørgsmål og bag skærmen sad museumsinspektører fra over 300 museer i 20 lande klar til at svare.

På Nationalmuseet deltog vi fra kl. 10- 16 og havde forinden valgt at tematisere vores deltagelse lidt, sådan at vi i særlig grad efterlyste spørgsmål om vikinger, runer og vikingernes møntvæsen. 3 inspektører sad klar og fik spørgsmålene via mail, hvorefter svarene blev twittet. Det fungerede sådan set udmærket, selvom en mulighed for at bruge chat måske nok havde været bedre. De tre inspektører i vores lille Nationalmuseums-team blev også præsenteret på web og siden blev twittet, sådan at brugerne havde mulighed for at se, hvem det var, der stod bag svarene.

Nationalmuseet fik  faktisk mange spørgsmål, ca. 20 i alt blev rettet direkte til os: “How many viking coins have been found in Denmark. Is it an everyday occurrence or are they quite rare?”, “Hvor er det sted længst fra Skandinavien hvor runer er blevet fundet/brugt?” og  (mit yndlingsspørgsmål) “What is the horse in your Twitter icon?” er blot nogle af eksemplerne. Men alle spørgsmålene var gode og relevante, hvilket jo afspejler, at der er masser af interesserede mennesker, som godt kan lide kulturarv og gerne vil tale med institutionerne om det. Et andet resultat af dagen var, at museets Twitter-konto fik en hel del nye followers, ca. 30 – 35 i alt.

Omkring frokoststid blev taggen #askacurator et “trending topic”, og så gik det galt. Spambots kastede sig ind i strømmen med tilbud om køb af Viagra, mulighed for at se videoer etc. Arrangøren opfordrede til anmeldelse og blokering af spamkonti (der var virkelig mange), hvilket hjalp et stykke tid. Men senere på aftenen, da alle de amerikanske museer kom på og begyndte deres #askacurator dag vendte spammerne tilbage. Tilsidst måtte der skiftes tag til #askcurators for at få fred.

Men uanset spammere var det en rigtig god dag, som viste hvordan sociale medier kan anvendes til meningsfuld realtidssamtale om kulturhistoriske emner (og kunst! Der var også kunstmuseer og gallerier blandt deltagerne!). Eller, som det udtrykkes på den amerikanske blog Eleonora and the World: “It seemed to me that for once institutions were using Twitter not just to echo their marketing messages, but also for a more authentic connection with their users. In the end, it is a return to the original purpose of the museum: to engage with the public, spark their curiosity, and provide some answers (or a version thereof)”.

Hvordan kan vi gøre netop dét mere og bedre i fremtiden?

Lidt links:
Artikel om askacurator i svensk metro
Askacurator i Wired
Askacurator på hollandsk TV (man skal så lige selv finde det konkrete program… )
Amerikansk netartikel om spamproblematikken

Skriv et svar