En SEO-skærm? Hvad er det? Del din statistik!

seo-skærm

SEO-skærmen som her viser statistik for natmus.dk

Som webansvarlig er søgemaskineoptimering et ord, som næsten er tatoveret på min overarm… Ah, ikke helt, men emnet ligger mig nært, og jeg er sikker på, at et sted som Nationalmuseet, med så meget digitalt kvalitetsindhold, konstant skal holde sig vågen i klassen, når der bliver talt om SEO.

Derfor har vi i samarbejde med SEO.dk fået opsat en kæmpe SEO-skærm! Skærmen er et SmartTV, som er koblet op på en lille ekstern harddisk og et stabilt netværk.

På skærmen trækker vi indhold fra et Geckoboard gennem Google Chrome. Og nu kommer vi til det… Hvad er et Geckoboard? Et Geckoboard er et online værktøj, open source selvfølgelig, som kan trække statistik fra blandt andet Google Analytics. Boardet består af widgets, som er costumized til at trække indhold fra API’er. Mulighederne er uendelige, det er bare et spørgsmål om, hvor stor en nørd man er :-).

Vi har valgt en løsning, hvor vi henter statistik fra vores samlede digitale tilstedeværelse ind. Løbende kører der slides med statistik fra hjemmesiden og de sociale medier.

 

Strategi og motivation

Strategien for skærmen er at motivere og synliggøre betydningen af kvalitetsindhold på internettet. Gennem synlig statistik vil vi kunne skabe en større bevidsthed om alle de digitale gæster. Vi kan dele indblikket i, hvad der virker digitalt, hvilke posts på Facebook, hvilke tekster på hjemmesiden, hvilke billeder på Pinterest, som virker – og ved at dele den viden med alle vores kollegaer, kan vi forhåbentlig få skabt en spændende dialog om vores digitale tilstedeværelse, og om hvad vi kan bruge den til.

Skærmen er på den måde en del af en større digital strategi, som bygger på, at vi skal skabe kvalitetsindhold til vores digitale gæster. Vi tror på, at det budskab, Nationalmuseet har som kulturarvsinstitution, kan bære at satse benhårdt på kvalitet frem for kvantitet. Som Torbjørn Flensted, partner i SEO.dk, sagde til mig, så synes han, det var så dejligt at arbejde sammen med nogen, som faktisk har virkelig godt content (hvilket de fleste kulturinstitutioner har) – det er jo dét, som Google belønner.

Jeg kan kun anbefale, at man tjekker Geckoboardet ud, det kan også hentes ned som app på blandt andet tablets.

Skærmen hænger et sted hvor der dagligt kommer ansatte forbi.

Skærmen hænger et sted hvor der dagligt kommer ansatte forbi.

2 comments to “En SEO-skærm? Hvad er det? Del din statistik!”
  1. Cool idé!

    To hurtige spørgsmål:

    1. Følger I indsatsen op overfor de medarbejdere der ikke har seje SEO-tatoos på overarmen – med andre ord; forstår de ansatte der kommer forbi tallene og kurverne (eller ser de dem som jeg ser Dow Jones Index tickeren på nyhedskanalerne), og gør I en indsats for at udbrede bevidstheden om statistikens betydning i organisationen?

    2. Geckoboard er vist ikke helt open source – i hvert fald ikke i betydningen ‘gratis’. Det koster at benytte sig af tjenesten – hvad er de mindste omkostninger man kan slippe afsted med til et lignende brugsscenarie som jeres?

    Vh. Rune

  2. Hej Rune – jo helt rigtigt! Det er ikke gratis at bruge. Vi betaler 15£ mdr. for vores løsning. Og det har også kostet at få skærm og opsætning – så projektet har ikke været gratis.
    Alle ansatte har fået et link til boardet og det er en plan og et ønske at det på en eller anden måde skal integreres i vores intranet.
    Og du har også en god pointe i at statistik kun er sjovt hvis man forstår det.. Alle vores lokalredaktører på Nationalmuseet har være på SEO-kursus og vores strategi er jo, at jo mere vi spreder det glade budskab om kvalitetsindhold (og tid) på nettet, jo større bliver forståelsen.
    Men jeg tror faktisk, at bare det at få skabt en bevidsthed om at der hver evig eneste dag er mellem 3000-3500 ÆGTE menneske inde på natmus.dk for at finde viden om alt muligt – selvfølgelig også åbningstider:-) vækker bevidstheden om digital formidling og forhåbentlig lysten til at investere i The long tail på webben:-)

Skriv et svar