Fernisering: Soloudstilling med A Kassen

På fredag kl. 17-20 er der fernisering på Den Fries store soloudstilling med A Kassen.

Den Frie Udstillingsbygning har inviteret kunstnergruppen A Kassen, bestående af Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Petersen, til at lave årets første udstilling. Som en markant aktør på den yngre danske kunstscene og med flere internationale udstillinger bag sig, får de for første gang mulighed for, alene, at udfolde sig på så mange kvadratmeter og udstillingen bliver den hidtil største præsentation af A Kassen. A Kassen er især optaget af forbindelsen til vores omgivelser og deres værker har ofte en underfundig og umiddelbar karakter, med idéen som det bærende element. Ved at fjerne objekter fra deres oprindelige og vante placering, modificere dem og sætte dem ind i en anden og ny sammenhæng, forskyder de betyd- ninger så diskret og underspillet, at det i første omgang næsten ikke bemærkes.

Skriv et svar