• Fri billeddeling nu!

    af  • 12. maj 2011 • Forskelligt • 1 kommentar

    Pilotprojektet ‘Billeddeling og udvikling af digitale værktøjer’, som blev præsenteret på ODM’s Formidlingsseminar i Nyborg i marts måned, er nu afsluttet og godkendt af Kulturarvsstyrelsen.

    Projektet er gennemført 2009-11 i et samarbejde mellem fem danske kunstmuseer: Fyns Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Den Hirschsprungske Samling, KUNSTEN Aalborg og Statens Museum for Kunst.

    Vi har undersøgt forudsætningerne for, hvordan der kan etableres en fri og smidig deling af hi res digitale billeder til ikke kommercielle formidlingsformål – så vi kan skabe synergi mellem vores online samlinger og sende brugere videre til hinanden.

    Pilotprojektet har ført til følgende resultater:

    1) En demonstrationsmodel for fleksibel og gratis billeddeling

    2) Et oplæg til vilkår for clearing af rettigheder i forbindelse med fri billeddeling

    3) Et idékatalog med forslag til, hvordan danske kunstmuseer kan drage nytte af fri billeddeling til research og formidling

    Rapporten om projektets undersøgelse kan downloades her Billeddeling og udvikling af digitale værktøjer

     

    om

    Projektforsker og projektleder, Statens Museum for Kunst. Mag. art. i Kunsthistorie.

    http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/forskning/museets-forskere/merete-sanderhoff/

    One Response to Fri billeddeling nu!

    1. Lars Foged Thomsen
      14. maj 2011 af 16:43

      Er det kun mig der ikke kan åbne: Rapport_Billeddeling og udvikling af digitale værktøjer [PDF] ??

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *