Konferencestyringssystemer, kunsten at styre en videnskabelig konference

Halver arbejdsbyrden ved planlægning af videnskabelige konferencer.

Fredag den 23. januar afholdes workshoppen “DEFF Conference Management Systems”  Workshoppen er kulminationen på DEFF projektet ”Konferencesystemer – systemreview og pilotprojekter”, hvor der igennem 2008 er blevet testet 21 konferencesystemer.

På workshoppen vil de 3 systemer der blev udvalgt til pilotprojekter blive præsenteret. Det drejer sig om systemerne:

  • Indico; testet af Danmark Tekniske Informationscenter, DTU
  • OCS; testet af Copenhagen Business School Bibliotek
  • Procedings Central; testet af Aalborg Universitetsbibliotek

Lektor Lisbeth Klastrup, IT Universitetet, er inviteret som gæstetaler. Lisbeth Klastrup forsker i interaktive verdener og har i oktober 2008 været Chair for en større videnskabelig konference med ca. 450 deltagere. Hun vil blandt andet fortælle om de fordele og ulemper hun oplevede ved at bruge konference systemet Open Conference System OCS.

Workshoppen henvender sig både til konferencearrangører, biblioteker med forskningsstøtte, kommunikationsmedarbejdere og it folk.

Workshoppen afsluttes med dannelse af netværk for konferencesystemer.

Du kan tilmelde dig workshoppen ved at gå til workshoppens website der er sat op i Open Conference System. Gå til Registration og opret en brugerprofil med dit navn og e-mail.

Læs mere om projektet på projektets wiki. Send gerne denne mail til relevante personer.

4 comments to “Konferencestyringssystemer, kunsten at styre en videnskabelig konference”
  1. Det lyder som et stærkt relevant arrangement for arbejdsgruppen bag NODEM 2010 konferencen – som jeg bestemt vil skrive bag øret! Administrative web- og it-baserede værktøjer kunne i det hele taget godt fortjene lidt mere fokus… Vi bruger dem allesammen, men kunne godt være bedre til at dele vores erfaringer på området!

Skriv et svar