Museumsprojekt nomineret til 2010 Linden Prize

Det er ved at være tid til uddeling af Linden Prize, 10.000 dollars som gives til et projekt, der har skabt godt indhold i Second Life.

Et af de nominerede er Virtual Tech Museums workshop. Det er en region på flere sims, der rummer et område, hvor brugeren kan bygge og teste ideer til udstillinger. Til stedet hører også en lille “butik”, der tilbyder en lang række gratis ressourcer, scripts, textures etc. som “udstillingsbyggerne” kan anvende til deres projekter.

Det er en oplagt idé for et museum at udforme en 3D-version af en udstilling eller et udstillingsafsnit i en vituel verden, før man går videre i den mere analoge. Man kan se og teste om tankerne virker i praksis og ikke mindst, man har let adgang til at diskutere sit foreløbige arbejde med andre, uanset hvor i verden de måtte befinde sig. (Tech Virtual har naturligvis også sin egen, traditionelle website).

Den 31. maj afslører Linden Lab (ejerne af Second Life), hvem der har vundet de 10.000 dollars, og man kan læse mere om awarden og om de nominerede her: http://blogs.secondlife.com/community/community/blog/2010/05/21/announcing-the-top-ten-2010-linden-prize-finalists. Blandt de dystende finalister er i øvrigt også NASA-arkivet, som jeg tidligere har skrevet om ovre hos mig selv. Stedet er opkaldt efter Neil Armstrong, og er den første virtuelle institution af sin art, som har opnået anerkendelse fra Library of Congress.

Hvis man har lyst at besøge Virtual Tech i SL er adressen http://maps.secondlife.com/secondlife/The%20Tech%202/168/189/33 (Man skal lige oprette en konto og downloade programmet først, men begge dele er gratis.)

På sim´en findes iøvrigt også en ældre ppt, der forklarer lidt mere om projektet:

Skriv et svar