Nyhedsbreve..?

Jeg er lidt interesseret i nyhedsbreve, og vil godt høre om andres erfaringer.

Hvem af os har nyhedsbreve, hvor mange abonnenter er der, hvornår sender I ud, og hvilket system bruger I? Er der koblet RSS på? Hvem har nogle gode erfaringer som de vil dele med mig?

Jeg kender jo en del til stats på det nyhedsbrev som udgives af en vis historie-site, hvor vi efterhånden har 4.800 sjæle i abonnementskartoteket. Men hvem har ellers og hvilke erfaringer er der?

4 comments to “Nyhedsbreve..?”
  1. Det ville være fint med et notat desangående. Jeg har intet input ang. brug, men jeg overvejer at overføre nyhedsbrevet fra indusrikulturens år til mit projekt når IK07 stopper, så jeg er også interesseret

  2. Jeg er ej heller sikker på at jeg kan bidrage med noget fornuftigt… Men på siden her har vi koblet RSS og nyhedsbrev/mail sammen ved hjælp af Feedburner.com. Feedburner er en af utallige services der automatiserer det hele så arbejdsgangen bliver så enkel som mulig, dvs. nyhedsredaktøren behøver blot indtaste sin nyhed i cms’et (som ganske vist skal kunne syndikere indholdet) – og så vil resten foregå af sig selv…

    Du kan desuden udvide med en hel række features som f. eks. newsticker, automatisk konvertering – og publicering som html på andre sider osv.

    På museet syndikerer jeg de seneste nyheder som RSS feed. Vi har ikke noget nyhedsbrev. Der er for få interesserede, og for få nyheder til at det kan svare sig, men jeg kunne godt finde på at implementere det bare for at gøre det! (endnu en af de ting der står på dosmersedlen til dagen hvor jeg alligevel ikke har andet at lave)

  3. Mjah.. jeg har spekuleret meget på det med nyhedsbreve kontra RSS. Jeg har ikke set nogen undersøgelser om sagen, men har en mavefornemmelse af at det måske er lidt forskellige målgrupper. Jeg er faktisk lidt til begge dele – det er rart både at se rss érne løbende men også at få det samlede overblik – fx CW´s nyhedsbrev.

    Set fra afsendersider er der også både fordele og ulemper – fx har jeg kun en meget tåget forestilling om statistik på rss. (Jeg har et feed på en anden site, hvor jeg kører analytics og så kan jeg jo på klikoverlejringen få et indtryk – men ellers??)

    Mikkel, har du noget statistik på IK07-nyhedsbrevet?

  4. Hmm… Tag nu f. eks. Feedburner. Den har en udmærket statistik-del der viser hvor mange der har brugt feedet og hvilke elementer de har læst – dag for dag, uge for uge osv. (og der er mere at hente hvis du vil betale). Det er sådan set mere udbygget end den statistik du kan lave på dit nyhedsbrev – som vel mest består i at du ved hvor mange der modtager det, dvs. hvor mange mailadresser det bliver sendt ud til? (Eller kan man i et smart kommercielt CMS f. eks. sammenligne IP-adresser på abonnenter og besøgende på hjemmesiden for at danne sig en idé om de også besøger hjemmesiden og hvad de så laver når de er der?)

    Mht. Rss og/eller nyhedsbrevet, så ville jeg helt sikkert gå efter en kombinationsløsning. Et eller flere Rss feeds og et nyhedsbrev. Jeg tror nemlig du har helt ret i forhold til målgruppernes forskellighed. Hvis du f. eks. melder dig til denne sides mailservice betyder det at du får en mail tilsendt med de seneste poster på bloggen – de bliver samlet op i løbet af 24 timer og sendt ud mellem kl. 7 og 9 om morgenen, altså højst en gang om dagen. Det er sådan set et slags nyhedsbrev. Her på siden er det meget simpelt. I andre løsninger kan du formentlig specificere at der kun skal sendes en mail hver uge el. en gang månedligt.

    Hvis det er automatiseret henter dit/dine RSS feed/s (og nyhedsbrev) nyhederne fra dit CMS automatisk. Du behøver blot opstille en række filtre så du får fordelt de nyheder du vil have på henholdsvis RSS feeds og nyhedsbrev.

Skriv et svar