Roterende oldtid

oldtiden

Så er den nye site “Møder med Danmarks oldtid” i luften på http://oldtiden.natmus.dk. Siten er lavet af min gode kollega Lone G. Thomsen, sekunderet af mange dedikerede hjælpere. Siten formidler oldtiden med udgangspunkt i udstillingen og dens highlights (der er også et lille turkort, som ligestraks kommer i pdf 😉 Men det er meningen, at der fx skal udvikles nogle flere tværgående temaer, vi vil arbejde videre med SEO, samt sammenhæng mellem denne site og andre.

Den specielle feature på siten er  Roberto Fortuna og Kira Ursems flotte fotos, som giver brugeren mulighed for at zoome og at dreje genstandene 360 grader i 3D. Deraf sitens kælenavn – den roterende oldtid. Netop denne facilitet har fået mig til at tænke på, hvornår man egentlig kan sige, at man “har set” en genstand. Det er ikke en overvejelse, som jeg selv har opfundet – den er planket fra Hans Dam-Christensens oplæg på Biblioteksskolen sidste sommer (og som Mikkel Thelle har blogget om: Praktitis i det digitale kulturlandskab). I museets nye oldtidsudstilling kan man fx se Hindsgavldolken. I udstillingen ser man den genstand, som en stenaldermand sikkert en gang var meget glad for. Det er den ægte vare og den er meget gammel. Helt den samme oplevelse kan nettet af gode grunde ikke give. Men her man nu zoome tæt ind på detaljerne og se, hvordan den dygtige flintesmed har formet dolkens sider og æg. Det kan man ikke i udstillingen – og hvornår har man så “set Hindsgavldolken mest” ? Er det ikke endnu et eksempel på, hvordan autencitet og digital gengivelse kan tilbyde forskellige – men ligeværdige – veje til kulturarven?

Løsningen for Møder med Danmarks oldtid er typo3, som kører på en IIS6. Dette gav nogle udfordringer bl.a. omkring urlsyntaks, som dog heldigvis blev løst. Billederne ligger i en Cumulus-database, og hentes ind i CMS´et via en specialudviklet plugin. Som nævnt vil der blive arbejdet videre, bl.a. med flere temaer og vi ville også gerne implementere fx en delemulighed. Men tanken er, at der sandsynligvis kommer endnu et par sites på den samme løsning, der så skal skaleres op og bygges lidt om på.

4 comments to “Roterende oldtid”
  1. Syns det ser ud til at være et flot site.

    Fedt at I bruger Erez – det har vi drømt om i lang tid, men er desværre for dyrt for os.

    Tror du har ret med de forskellige mediers forcer. Det handler om at udnytte deres unikke potentiale, og evt netop derfor undlade at gengive genstandene i alle deres former, alle steder, og istedet lade de af genstandes kvaliteter der fremføres bedst i det aktuelle medie, blive fremført dér.

    Højopløselige billeder og lækker zoomfunktionalitet er en oplagt webfeature, helt sikkert.

    Jeg kunne godt tænke mig at kunne blæse dem op i fuldskærm.
    Understøtter Erez ikke det?

    Og så skal jeg lige have afklaret om jeg siger noget forkert hele tiden 🙂
    Hedder det “et” eller “en” website?

  2. Imponerende lækre billeder og spændende løsning med Typo3 som backend for websitet. Det vil jeg se frem til at høre mere om jeres erfaringer med!

    Hvis jeg skal være en lille bitte smule kritisk så synes jeg sitet fremstår lidt traditionelt og nok informativt, men temmelig teksttungt – til gengæld gør det noget for oplevelsen med de lækre billeder med zoom og 3D-effekt.

    Jeg har en anelse om, at det er et spørgsmål om begrænsede ressourcer, men det kunne være interessant at høre om I har overvejet elementer som brugerinddragelse, mashups (f. eks. med google maps til angivelse af fundsteder for genstande), webcasts med interviews af fagfolk el. lignende… eller andre web 2.0 elementer for den sags skyld?

    Hvornår har man egentlig set en genstand? Det er interessante overvejelser, spørgsmålet er om den digitaliserede genstand ikke giver mulighed for en fundamental anden måde at ‘se’ på end den måde man oplever en genstand i en udstilling – som både kan supplere udstillingen eller stå alene! Spørgsmålet kan hurtigt udarte sig til en langhåret epistemologisk debat, men jeg synes i hvert fald ikke diskussionen står om en prioritering af digitaliseringsindsatsen og udstillingsproduktion overfor hinanden, men netop om en anerkendelse af de forskellige formidlingsformers unikke styrker og svagheder – at begge former har en berettigelse.

    …og Jacob – jeg har i retskrivningsordbogen konstateret at det går an med både ‘en’ og ‘et’ website. Jeg var nemlig også i tvivl 😉

  3. Hej Rune,

    Teksttung? Ja, det har du ret i. Der er rigtig meget tekst – Det er tænkt lidt “leksikalt”, med udgangspunkt i udstillingen, men måske er der nogen af siderne som vi efterfølgende vil vælge at splitte mere op. Fx flere underafsnit m.m. – men det kommer også lidt an på, hvad vi har af ressourcer til billeddelen.

    Googlemaps – sjovt du siger det 😉 For det er præcis én af de ting, som vi funderer på og som har været på ønskelisten.
    Men så vidt jeg kan forstå på mine arkæologiske venner, så er en del af problemstillingen, at man ikke altid véd præcis, hvor en genstand er fundet. Nogle gange vil oplysningerne være lige til at finde i DKC og andre gange er der måske kun nogle relativt “upræcise” oplysninger fra ældre rapporter m.m. at gå ud fra. Så det kan godt blive lidt for ujævnt, siger arkæologerne. Men vi har en idé om måske at prøve alligevel 😉

    Brugerinddragelse og webcasts kan vi desværre ikke lige pt. desværre…udover de videoer, som vi trækker ind fra vores YouTube-kanal. Vi har iøvrigt også nogle flere liggende som kommer på – desværre kun i wmv og ikke via YouTube, fordi det er ikke os selv, der har produceret dem. (… måske er der nogen der har et godt tip om en flv-player? For så kunne man måske konvertere dem?) Noget social bookmarking er vi også igang med at kigge på i sammenhæng med nogle flere sites, som er under opsejling – og så er der nogle hjørner, hvor vi skal “seo´e” lidt mere.

Skriv et svar