Se – gense 2.0 konferencen

Den 26. marts holdt Organisationen Danske Arkiver en konference med titlen “Web 2.0 og kulturarven”. Èn af målsætningerne for vores anstrengelser var at prøve at få konferencens indhold lidt ud i 2.0-sfæren.  Der er nu en række videointerviews (bl.a. med en vis Rune Clausen, der fortæller om blogs ;-), powerpoints, fotos og podcasts på http://arkivformidling-wordpress.com.

Vi kastede os også ud i at afprøve værktøjet http://www.coveritlive.com, som er en slags ”multiuser-mikro-blogging-redskab”, hvor det bl.a. er muligt at integrere et antal Twitter-konti, hvis tweets vises i strømmen til læserne/deltagerne. Man kan også skrive direkte i værktøjet om, hvad der foregår ved ens aktivitet (hvis man ikke er så heldig, at man kan webcaste). Der etableres også et feed som viser tweets m.m. fra strømmen. ”Fjerndeltagerne” kan melde sig på og stille spørgsmål – kommentere – undervejs. Live-konferencens admin har mulighed for at vælge at give kommentarer adgang, oprette afstemninger m.m. Ved 2.0-konferencen havde vi fjerndeltagere fra Holland, Norge, Island og på et tidspunkt Australien.

Covertitlive var superenkelt at sætte op og fungerede strålende ….. lige indtil det mobile bredbånd stod af. Og det var jo ikke deres skyld!

Skriv et svar