Sharing is caring

Undertitlen til dette website er: forum for diskussion, erfaringsdeling, udveksling og udvikling omkring formidling i museumsverdenen. Endnu kortere sagt: sharing is caring.

Det siger jeg for at minde om – og det gælder ikke mindst mig selv – at vi i udgangspunktet arbejdede for at gøre dette sted til et åbent forum for diskussion og deling af viden. Det tror jeg vi kan blive bedre til.

Man kan desværre ikke tvinge folk til at dele, men skal arbejdet med at opretholde, udvikle og bidrage med indlæg til et website som dette fortsat være relevant… må indholdet fortsat gerne være, tja… relevant. Så undgår vi måske at ende som en ren opslagstavle for mere eller mindre relevante begivenheder, seminarer, websites m.m. Det skal der selvfølgelig også være plads til, men det er – som alt andet i tilværelsen – en balancegang.

At det fortsat er relevant og nødvendigt at have sådan et forum viste senest NODEM konferencen i København – ikke mindst Michael Edson fra Smithsonian satte trumf på dette aspekt gennem sin beskrivelse af arbejdet med digal strategi. Her viser Smithsonian Commons nye veje med hensyn til åbne processer og crowd sourcing. Det er ikke ‘rocket-science’ vi taler om – det er noget så oldschool som wiki’er og blogs…

De fleste vil sikkert kunne blive enige om at museumsverdenen ikke er stærkt præget af åbenhed og vidensdeling, men i tider som disse hvor vi stort set alle som en står overfor stærke indskrænkninger og besparelser på budgetterne kan det vel næppe blive mere relevant?

Hvad siger I derude? Er formidlingsnettet blevet for indspist, for lidt deling og for meget blær?

3 comments to “Sharing is caring”
  1. Hurra for blærerøvene – uden dem ville vi måske slet ikke vide, hvad der foregår rundt omkring på landets museer og de har fundet frem til Formidlingsnettets “opslagstavle”. Det er da FTW(!)
    Jeg tror desværre som altid at forklaringen er “tid”.
    Hvis alt dog bare kunne formuleres i en sætning (som på Facebook). Så er behovet for at ytre sig ude af posen og vi uddyber gerne, men vi vil altså spørges først.

  2. Hvem har egentlig tid når det kommer til stykket? Life is what happens while you were busy making other plans og alt det der …og hvem har egentlig tid til at skulle spørge først når vi nu ikke har tid til at skrive noget til at begynde med?

    Den køber jeg altså ikke… og hvem har egentlig tid til at skulle administrere en opslagstavle? 😉

  3. Jeg tror nok, at ét af mine nytårsforsætter må være mere caring og sharing, selvom det er en svær disciplin. Men er en blog stadig den rigtige platform?

    Jeg har tidligere nævnt Ning, som jo nu desværre er blevet betalingstjeneste, men bemærker at de svenske museer faktsik nu har en ning. (Der er også arkiv 2.0 initiativer, som enten bruger eller har brugt denne platform).

Skriv et svar