Synliggørelse 2.0

Her er topscoreren på søgningen “museum denmark” på youtube.com – en lystfisker der har optaget sit besøg på Nordsømuseet. Vi talte om synliggørelse, og jeg tror sites som youtube er et stort aktiv, hvis man vil have billig synliggørelse internationalt. Man kan selv uploade sine digitale film gratis til youtube og tagge dem – så bliver de tilgængelige for et pænt stort publikum. Bare en tanke.

5 comments to “Synliggørelse 2.0”
  1. Der er helt klart potentiale… men vi mangler i museumsverden måske en måde at gribe det an på… Kunne man f. eks. forestille sig at man kunne lave lave et undervisningsforløb el. lign. hvori der indgik et ‘film’-projekt el. lign. Eller skal vi selv gribe kameraet og vise livet bag kulisserne? Reality-tv fra ‘Museet’? Jeg tror umiddelbart mere på det første end det sidste! Det væsentlige er den personlige vinkel, det personlige engagement – udefra…

    Måske burde vi i det hele taget være lidt bedre til at begive os ud i ‘nye’ medier som f. eks. myspace, flickr m.m.

    Men hvis vi nu uploadede fotos fra udstillinger på flickr, taggede dem, og mappede dem på google maps, bloggede på myspace, filmede og lagde det på youtube… ville vi så få flere besøgende? Ville folk gide se, læse, høre om os virtuelt? Jeg ved det ikke, men det bliver hurtigt – som så meget andet – til et ressourcespørgsmål…

  2. Det er nemlig et MEGET spændende spørgsmål! Jeg tror grundlæggende, at er forsøget værd. Men et interesaant spørgsmåle er også om det er museerne selv der skal gøre det, eller om vi i stdet for skal blive bedre til at stille “rum” til rådighed for brugere/besøgende som har lyst til og måske i forvejen bruger disse tjenester. Det er det med ressourcer – men også med “kvalitetskrav”.

    Hvis man som museum står bag fotos, videoer m.m. vil der ofte (ikke mindst internt) være meget høje krav til kvaliteten … skal være optaget professionelt, koster dyrt etc…hvilket giver langt fra tanke til handling og desuden ikke helt er i samklang med den mere “dogmeagtige” karakter som indlæg disse steder har.

    En anden ting, som jeg kom til at tænke på er, at det spændende og unikke er jo ikke (kun)er at vi synes at vi har noget at fortælle, nogle fede udstillinger at vise, men også at mediet åbner op for i tusindvis af museumsbrugeres fortællinger om deres egne oplevelser. Og så kan man også vende det om – kan museet ikke netop vinde noget ved at lægge de traditionelle kvalitetskrav til side for nogle nye: At der netop er en kvalitet i at “vi” også er mennesker der optager en hjemmevideo af vores nye udstilling eller lægger nogle hurtige snapshots ud, hvor andre mennesker deler DERES billeder og indtryk?

    ….og så ledte jeg faktisk efter den lille video, som du sendte mig Mikkel – den med legetøjsmaskinen. Den ville jeg have hæftet på, men jeg kan ikke hitte den….

  3. Både ja og nej… nogen gange synes jeg at grænsen mellem sjovt og oplysende er vanskelig at trække. Det skulle da også helst gå op i en højere enhed 😉

    Og jeg må da selvfølgelig også liiige påpege, at der faktisk er to træf på “national museum denmark”.

    Men det sjove eller interesaante er jo nok også at se på, hvilke tags der IKKE handler om “museum”, “history” etc. som man kan relatere til institutionerne. Dem, der søger på noget med “museum” er jo allerede omvendt – missionsmarken ligger hos alle de andre 😉

  4. Jeg synes pointen omkring brugernes egne fortællinger er MEGET central, og den bør vi forfølge i netværket. Det ligger også i forlængelse af de erfarigner, der blev bragt til torvs på Fuglsø. Hvordan gør man? Det kunne vi måske få en ekstern til at komme og snakke om. Charlotte, hvis du mener den film med dampmaskinen, så har jeg lagt den op på min egen blog http://industrikultur,blogspot.com

Skriv et svar