Seminar: Velfærd på Museum

Invitation til forskningsseminar med workshops om Velfærd på Museum
– Børn, materialitet og digital dialog

Torsdag den 12. og fredag den 13. september 2013

Velfærd et blevet et nøgleord i samfundsdebatten og et omdrejningspunkt i den politiske diskussion om fordeling af samfundskagen. Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om velfærd? Hvordan hænger velfærd og velstand sammen? Hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra velfærdsmodeller i andre lande? Og hvilke aspekter af denne debat kan museer og andre kulturinstitutioner bidrage med?

Velfærdsstatens kerneopgaver er uddannelse, sundhedsvæsen og omsorg for svage grupper fx børn og ældre. I Danmark har det offentlige traditionelt påtaget sig disse opgaver. Hvordan materialiseres forskellige livsfaser i velfærdsstaten? Hvordan giver rammer og rum mulighed for forskellige former for praksis? Velfærdens kulturarv – materielt og immaterielt – er et hidtil underbelyst felt. Velfærdsstatens institutioner er kulturarv, som skal bevares for eftertiden, fx børnehaver, børnehjem og fritidshjem. Velfærdssamfundet er historien om samtidens livsformer, men er også individuelle erfaringer og erindringer.

I dette seminar, der veksler mellem inspirerende oplæg og aktiv deltagelse i forskellige arbejdsworkshops, har vi valgt barndom og børn som et tema. Seminaret er også første trin i samarbejdet om udviklingen af en digital platform, hvor intentionen er at institutioner og brugere mødes.

Seminaret er støttet af Kulturministeriet og Netværk for Humanistisk Velfærdsforskning

Program: se Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk

Præsentation af oplægsholderne

Klaus Petersen

er professor i velfærdsstatens historie og leder af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Klaus Petersen har været leder af en række interdisciplinære danske og nordiske forskningsprojekter om velfærdsstatens historiske udvikling. Han har arbejdet med og skrevet om en række forskellige aspekter af velfærdsstatens historie: Socialdemokratisk velfærdspolitik, velfærdstatsbegrebets historie, den nordiske model, pensioner, familiepolitik, integration og velfærd, krig og socialpolitik m.v. Klaus Petersen er for tiden medredaktør (og forfatter) af Dansk Velfærdshistorie bd. 1-6, hvor bd. 5 er under udgivelse.

Henriette Buus

er museumschef for Greve Museum, ingeniør, etnolog ph.d. Forfatter til bogen Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse. En kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af velfærdsstatens embedsværk. Museum Tusculanum 2001 samt bogen Indretning og efterretning. Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat 1920-1970, Museum Tusculanum 2008. Henriette Buus i gang med at udvikle udstillingen På kanten af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd – om Danmark under første verdenskrig. Greve Museum åbner til oktober 2013 udstillingen Velfærdsdrømme – om Greve i det 20. århundrede. Museet har Forstad og velfærd som fokusområde.

Ning de Connick-Smith

er professor m.s.o. i barndommens og skolens historie, ansat på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (tidl. DPU). Ning de Connick –Smith har arbejdet

med børns rum og materialiteter især i det 20.

århundrede. Er pt. medforfatter til bind V af Dansk skolehistorie om tiden efter 1970 og er sammen med Charlotte Appel redaktører af hele serien, som består af i alt fem bind.

Rhian Harris

er direktør for V&A Museum of Childhood i London og har stået bag udstillingen “Modern British Childhood 1948-2012”, der åbnede i 2012. Udstillingen omfatter genstande fra de seneste 64 år, hvor lokale skolebørn og professionelle forfattere sammen skriver om udvalgte genstande. Gennem en blog rækker museet ud over de fysiske rammer i en dialog med brugerne om, hvad der er vigtigt at erindre og indsamle.

Kirsten Drotner

er professor ved Institut for Kulturvidenskaber – Medievidenskab, Syddansk Universitet, og leder af det nationale forskningscenter DREAM og har bl.a. forsket i børns og unges mediebrug, digitalisering af kulturarven og museumsforskning. Er formand for Dansk Center for Museumsforskning og har senest udgivet Museum Communication and Social Media: The Connected Museum (Routledge) med professor Kim Schrøder, RUC, som medredaktør.

Dave Patten

er Head of New Media på Science Museum i London, hvor hans arbejde bl.a. omfatter forvaltning og udvikling af nye medier og AV, fra design, fremstilling af prototyper og produktion til projektudvikling med eksterne udviklere og produktionsselskaber. Dave Patten har en baggrund inden for elektronik og datalogi og har arbejdet på Science Museum i mere end 25 år, hvor han har stået bag udviklingen af en lang række udstillinger.

Praktiske oplysninger

Pris

600 kr. (Studerende 300 kr.).

Alle måltider er inkluderet.

Sted

Prinsens Palæ. Nationalmuseet,

Frederiksholms Kanal 12. 1220 København K

Indgang: Ny Vestergade 10

Tilmelding

Tilmelding sker senest den 3.september 2013 ved at sende en mail til Finn Kudsk: Finn.Kudsk@natmus.dk med oplysning om deltagerantal og navne, samt ved at indsætte

600 kr. på Nationalmuseets konto. NB! Skal mærkes med ’Velfærd’

Bankoplysninger

Reg.nr. 0216 kontonr. 4069073395.

Danske Bank, Holmens Kanal 2-12

DK-1092 København K

Iban nr. DK1602164069073395

Swift/Bic nr. DABADKKK

 

Kontakt og information

Enhedssekretær

Knud Overgaard Pedersen

Knud.O.Pedersen@natmus.dk

Museumsinspektør

Lykke L. Pedersen Lykke.Pedersen@natmus.dk

Akademisk medarbejder

Finn Kudsk Finn.Kudsk@natmus.dk

Skriv et svar