Video på YouTube

På Esbjerg Museums hjemmeside har vi lige nu en en video liggende, hvor underegnede tegner og fortæller om vores kommende Barndomsmuseum. Linket til den kunne lige så godt være et link til YouTube – eller hvad?
Det ville åbenlyst give den fordel, at der var to indgange til den – både fra vores hjemmeside og fra YouTube, og så ville det jo ikke gøre noget at Esbjerg Museum var synligt på YouTube.
Men er der noget jeg skal have tænkt igennem, inden jeg kaster mig ud i at uploade videoen?
Skal man forholde sig til filens størrelse?
Er der nogle fif i forhold til tags o.lign. jeg skal være opmærksom på?
Jeg kender stort set ikke YouTube og dets mulighederne og håber derfor på en hjælpende hånd fra dygtigere kollegaer.

3 comments to “Video på YouTube”
  1. Hej Anne-Sofie,

    Jeg synes det er alletiders idé at lægge den på YouTube, så kan du jo også trække den herind på bloggen, og andre (fx historie-online ;-)) kan hive det ind på en nyhedsside.

    Du skal bare gå ind på YouTube og oprette en konto – der er et link allerøverst i venstre side, som hedder “Sign Up”, og derefter giver resten faktisk sig selv. Så kan du oprette Esbjerg Museum som ny konto og så uploade din video. Det er ikke spor svært.

  2. Hej Anne-Sofie,

    Kommunikationsmæssigt synes jeg også, det er et meget fint signal at lægge videoen ud på YouTube. Det kan være, du skal benytte lejligheden til at søge på YouTube, om der er gode tags, du kunne bruge til videoen som også kan lede brugerne videre til andre spændende og relevante videoer?

Skriv et svar