Danfoss Universe

Lige et hurtigt indlæg om igangværende digitale formidlingsinitiativer. Vi har lige været på studietur til Danfoss Universe for at se, hvad man kan med digital formidling, hvis penge ikke er det store problem.
Deres seneste tilbygning, Bitland, fungerer udmærket som en digital legeplads, mens det er tvivlsomt, hvor meget jeg lærte om computerteknologi af at bruge dem.

Det mest interessante var deres billetsystem, hvor man via en stregkode kunne oprette en profil, og samle forskellige resultater af sin færden i udstillingen. De skulle så være tilgængelige på hjemmesiden, så man kan arbejde videre med dem. Flere af dem blev også vist på kæmpe-projektioner i udstillingen. Det fungerede imidlertid ikke for min billets vedkommende, og man må kunne lave et smartere chip-baseret system. Men ideen med at lave ting og hente information i udstillingen, som man kan arbejde videre med derhjemme, har stort potentiale.

De har også gang i et stort interessant projekt i samarbejde med skolesektoren, så hold øje med dem i nærmeste fremtid.

5 comments to “Danfoss Universe”
  1. Det lyder rigtig interessant Christian. Det minder en smule om noget af det de har på Naturhistorisk Museum ikke? (og Brede Værks aktivbillet?).

    Jeg tror du har helt ret i at der er et vældigt potentiale her. Ikke mindst fordi det også kunne ses som et skridt på vejen til en mere social brug af kulturarv og kulturarvswebsites. TÆNK, hvis man kunne tagge/markere ting, som man ikke blot kunne arbejde videre med hjemme, men også inkludere i sine profiler på Facebook, plaxo og hvad man ellers måtte have.

  2. Hej Christian!

    Jeg bed mest mærke i din beskrivelse af, at man kunne tage viden med hjem. Jeg går og pusler med en ide om at lave en undervisningsform baseret på trådløst netværk i vores udstillinger og skoleelevers egne medbragte bærbare. Flere og flere skoler giver deres elever bærbare – eller har “klassesæt”, som eleverne kan bruge til projekter. Det må vi kunne udnytte på en eller anden vis uden de store udgifter…første skridt er det trådløse netværk, så det arbejder jeg på 😉

  3. Tore: Desværre fik vi ikke noget indsigt i infrastrukturen, da vi gik alene rundt og trykkede på knapper. Men de fleste af attraktionerne har de vist fået lavet af et hollandsk firma.
    Jeg prøver lige at følge op på det.

    Charlotte: Nu skal vi vel passe på ikke at lægge for meget kulturarv på Facebook, så det ikke bliver et ondt amerikansk firma, der tjener penge på at sælge det videre… ;o) (Jf. debatten om at de sælger brugernes billeder til reklamebrug.)

    Anne-sofie: Vi regner også med at etablere et trådløst netværk i udstillingen. I første omgang, så vores multimedie-tiltag kan “tale sammen”, men i anden fase kunne man sagtens tænke elevernes bærbare ind. Problemet med at give dem adgang til netværket er, at flere vil finde det sjovt/interessant at hacke eller sabotere netværket. Fx på en rollespilskongres for nogle år siden, hvor en af mine ungdomsskoleelever installerede en virus på computercafeens netværk, og derefter blev dagens helt (med fri bar!), da han fjernede den igen… ;o)

  4. Hej Christian

    Jeg tror det er nogle hollændere der hedder Bruns, der har byget bitland, mens flere af installationerner er designet af et – også hollandsk – firma der hedder Kiss the Frog. Vi har også planer om et system i Brede Værk, der skal rumme elementer som det du beskriver. Måske var det et emne, man kunne tage op til mødet i januar?

Skriv et svar