Erfaringer med formidling via åbne fora

I forlængelse af Charlottes post om Grauballemanden på Myspace vil jeg godt stille et mere generelt spørgsmål om jeres erfaringer med formidling på åbne foraer.
Spørgsmålet bunder i, at jeg har gået og tygget lidt på at skrive om Brede Klædefabrik og vores kommende, store udstilling om industrikultur på Wikipedia – og så lave et link fra Google Earth til artiklen.
På den måde vil danske skolebørn, japanske turister og alle andre sagesløse web-brugere jo kunne finde information om dette herlige sted, uden nødvendigvis at vide eller overhovedet interessere sig for det faktum, at det er en del af Nationalmuseet.
Men jeg er gået lidt i stå, bl.a. fordi jeg ikke kan finde ud af om jeg skal skrive i den danske eller engelske Wikipedia. Der ud over er der jo det problem, at det står alle andre frit for senere hen at ændre mine omhyggeligt udtænkte guldkorn…
Det handler altså ikke så meget om etik, som om angsten for at miste kontrol 🙂
Principielt er jeg for, og vil uden tvivl gå i gang med det, når jeg får lidt tid til overs. Men det kunne være sjovt at høre, om nogle af jer har erfaringer og/eller gode råd?

MVH Lars

One comment to “Erfaringer med formidling via åbne fora”
  1. Hej Lars

    Det er en grundlæggende diskussion du rejser, og som bl.a. blev diskuteet på Museums and the web i SF i år. Man overvejer at oprette et særligt museums-wiki og en prototype er faktisk allerede derude – jeg skal lave en post om det snarest. Der er også en tysk forsker der har beskæftiget sig med problemet

Skriv et svar