Flirt, filosofi og facebook

Måske har I allerede mødt hende, Ida Charlotte Finnelstrup på facebook. Hvis ikke håber vi at I vil være med, og at I vil anbefale hende til jeres unge veninderJ I skabelsen af Ida Charlotte har vi selvfølgelig gjort os en masse overvejelser og vi vil gerne allerede nu dele nogle af vores overvejelser i forhold til projektet med jer og meget gerne høre jeres kommentarer og reaktioner til siden og vores ideer.

Med Ida Charlotte på Facebook prøver vi at lave en online ”faktionsleg”. Ida Charlotte er en helt igennem fiktiv pige på 19 år som lever i året 1772. Hun er i København et halvt år (fra april til september) og bor hos sin tante og onkel, hvor hun skal lærer at blive en god og dannet kvinde, så hun kan blive klar til at styre en husholdning, når hun bliver en gift frue. I september siger hun farvel til København og alle sine fans og rejser til de Vestindiske Øer, hér venter hendes forlovede hende. Her slutter også vores projekt på facebook – noget af en udfordring, når man tænker på at vi bruger procesmedier, der som udgangspunkt er langlivede, til noget, der er et korterevarende projekt.   Men Ida Charlotte skal jo til de Vestindiske Øer … vi planlægger en fysisk og festlig afslutning på museet, hvor Ida Charlottes fans kan møde ”giraffen” og sige farvel. Vi håber at det kommer til at virke naturligt og sjovt.

Vores målgruppe er unge piger i alderen fra 15 til 30 år. Grunden til at vi har valgt et medie som facebook til at fortælle om 1700-tallet er at vi tror, at vi skal møde vores målgruppe dér hvor den er, for selv tager den ikke initiativ til at gå på Nationalmuseet i fritiden! Vi vil gerne give målgruppen en anderledes opfattelse af og et levende billede af 1700-tallet. Vi mener at 1700-tallet kan blive interessant for de unge, hvis vi møder dem på nogle for 1700-tallet og vores egen tids fælles platforme. Det skal f.eks. handle om troskab og utroskab, om moralitet og frisind, om flirt filosofi og farlige forbindelser. Vores mål er at vores brugere vil engagerer sig, skrive med og stille spørgsmål, så længe legen varer. Det er vigtigt at de kan være med til, at påvirke historien enten ved at stille spørgsmål eller ved at hjælpe Ida Charlotte i situationer, hvor hun står over for et valg og må spørge sine fans til råds. Vi regner med at kunne måle brugerdeltagelse og wiews på siden bl.a. via sidens insights for demografi og opslagskvalitet.

Det er derimod ikke et direkte mål, at siden skal skubbe trafik over på vores almindelige website eller at brugerne skal komme ind og se en bestemt udstilling i Prinsens Palæ. Dog må det virtuelle møde med Ida Charlotte gerne give hendes fans lyst til at besøge museet, f.eks. for at se nogle af de ting som Ida Charlotte fortæller om. Det kunne f.eks. være tulipanvasen i Magstrædelejligheden, øksen som Struensee fik hugget hovedet af med, eller et strømpebånd fra tiden, som man kan se på Nationalmuseet.  Vi har også planer om analoge aktiviteter på museet, men tanken er, at hovedaktiviteten er digital, så man kan deltage uanset hvor man bor.

Tidligt i processen har det været vigtigt for at inddrage vores målgruppe, derfor nedsatte vi en fokusgruppe med piger i alderen fra 14 år til 30 år. Det var vigtigt for os, at vide om vores ideer og emnerne for projektet går i den rigtige retning. Vi ville vide hvad der fænger målgruppen, så de har lyst til at være aktive og blive hængene på siden.

Vores fokusgruppe pegede klart på, at de foretrak at være ven med en profil fremfor at være fan af en side. Andre undersøgelser og erfaringer peger i samme retning. Vi har dog alligevel været nødt til at oprette en side og ikke en personlig konto for projektets figur. Årsagen er Facebooks regler som bl.a. indbefatter, at man ikke må afgive falske personoplysninger eller oprette konto for andre uden tilladelse. Gælder det også fiktive personer, som en institution selv ejer,  står som tydelig ”ophavsmand” til og som er forsynet med reelle kontaktoplysninger? Det lykkedes os ikke at få kontakt til Facebook for at afklare spørgsmålet indenfor vores tidsramme. Så resulatet blev en fan-side.

Det har været vigtigt for os at gøre det tydeligt, at dét som man bliver fan af, er en figur eller rolle, som findes i 1772, og som er skabt /”ejet” af Nationalmuseet.  Dette spørgsmål har været en stor udfordring og væsentlig problemstilling i forhold til at afprøve Facebook som seriøst formidlingsmedie. Der er uden tvivl et stort formidlingspotentiale i formen. (Et eksempel kunne være personprofilen for Holocaustofret Henio Zytomirski, som siden februar har fået næsten 5.000 venner, der har engageret sig dybt i den lille drengs skæbne og i Holocaust.)

Brugerne må ikke være usikre på, hvem der har skabt siden og hvem der styrer den.  Men samtidigt sagde fokusgruppen med klar stemme, at det var supervigtigt, at ”Ida Charlotte” ikke blev udstyret som ”en kedelig historiebog” eller museumsreklame, men i så høj grad som muligt var levende, så de fik lyst til at skrive, snakke og læse med på væggen. Måske blev Nationalmuseet lidt for usynlig i starten. Og efter en omtale på bloggen cahoots ændrede vi vores synlighed, så vi nu har oprettet en mere fyldig ”om” fane på siden. I vores fokusering på den primære målgruppes behov og ønsker var vi måske kommet til at skubbe andre lidt for langt i baggrunden.

Endnu en udfordring er sprog og stil: Fokusgruppen pegede på, at det godt måtte være ”1700-talsagtigt” men ikke så meget, at det blev for uforståeligt og svært at følge med. Ida Charlotte skrive derfor ikke to aa som å og hun kan finde på at skrive ahrggr, når noget ikke passer hende.  Det er sjovt at lægge mærke til hvordan hendes fans derimod lever sig ind i historien og trækker sproget i en lidt ældre retning.

Der er jo allerede en masse erfaringer med realtidskommunikation og kulturarv i sociale medier. Vi har inddraget flere af dem i vores idéudvikling. Men netop fordi tilstedeværelser på disse platforme også er præget af stor individualitet og bygger på relationer, er den største opgave nok at finde frem til, hvordan netop VI og VORES interessenter SAMMEN kan udvikle aktiviteterne…. og hvordan platformene kan anvendes i forhold til de mål, genrer og materialer der indgår i netop vores virke. Det er en læringsproces – sammen med deltagerne. Vi lærer hele tiden … og hører meget gerne kommentarer fra de gode kollegaer her på formidlingsnet .

 Projektet står bl.a. i gæld til følgende steder:

http://wwar1.blogspot.com  (Harry Lamins blog fra WWI)
http://twitter.com/IamHenryviii
http://www.facebook.com/henio.zytomirski
De mange forskellige ”Anne Frank”- sider på Facebook

PS:  Vi kan også fortælle, at efter de første 14 dage havde siden 11% fans  i aldersgruppen 18-24 og en opslagskvalitet på ca 35. Det var især kvinder i alderen 25-34, der kommenterede.  Dette har ændret sig lidt, sådan at det nu er de lidt ældre, fra 35-44 der er et hestemulehår foran med kommentarerne. Procentdelen af fans, i alderen 18-24 er steget til 12%, men langt de fleste – 40% – er mellem 25-34. Facebook har i øjeblikket næsten lige mange kvindelige brugere i de to aldersgrupper (hhv.  235.520 og  273.000). Siden har mellem ca. 600 og 1000 visninger om ugen.

Nationalmuseet: Ida Lund-Andersen, Mette Boritz og Mia Ramsing Jensen

4 comments to “Flirt, filosofi og facebook”
  1. Hej,

    Interessant at høre om tankerne bag projektet. Jeg følger ivrigt med i Idas Charlottes møde med storbyen, storpolitikken og selskabslivet. Er spændt på hvad der videre sker!

    Der er en ting, I ikke komemr ind på i indlægget: Hvordan havde I planlagt at få fat i målgruppen og hvordan er det reelt gået? Jeg blev selv opmærksom på den unge piges side gennem folk i mit netværk, der arbejder på museer. Jeg er i øvrigt kvinde og 28 år.

    Jeg tænker især på de helt unge, dem ml. 15-20 år? Har I gjort noget særligt for at få Ida ud til dem?

    ps. Jeg kommer til at savne hende, når hun rejser til Vest-Indien. her er der ellers mange gode historier at hente…

  2. Først og fremmest vil jeg rose jeres projekt! Det er super spændende og sjovt at følge – og en super måde både at bruge de sociale medier på at gøre historien levende.

    Og så vil jeg gerne tilføje at jeg er glad for at I endte med en fan-side og ikke en egentlig profil. Personligt ville jeg ikke have været blevet “venner” med Ida Charlotte, da jeg helst vil have en idé om, hvem der har adgang til min egen profil – derfor sorterer jeg institutioner fra, der har en venneprofil. Til gengæld vil jeg gerne “synes om” Ida Charlotte – og jeg får jo stadig hendes statusopdateringer m.v., så på den måde er der jo ingen egentlig forskel ift. formidlingen. 🙂

  3. En af vores store udfordringer i projektet er klart at nå den helt unge målgruppe: De 15 – 20 årige. Vi har dog fået lidt hjælp fra magasinet “Vi unge”, ligesom vi i øjeblikket har sendt postkort ud på cafeer og S-togs stationer. Kommentarerne til indlægget i “Vi unge” giver egentlig et meget godt indblik i, hvad de yngste i vores målgruppe mener om projektet 🙂
    http://www.viunge.dk/Teenager/Guides_Tips/Hvordan_scorede_unge_for_300_aar_siden.aspx

Skriv et svar