Fuglsø marts 2006

På Fuglsømødet 14-16 marts 2006 blev det helt klart, at rigtig mange museumsfolk interesserer sig for web.

Programmet indeholdt kun et oplæg om web, nemlig mit korte indlæg med nogle – ret enkle – eksempler fra natmus.dk.

Selve indlæggets tekst, med links kommer her:

Det er rigtig mange brugere som man kan få kendskab til. Set i forhold til antallet af respondenter på fx brugerundersøgelser giver helt almindelig webstatistik et møde med mange tusinde brugere, for egentlig ret få midler
Brugernes vaner på websiten afspejles i det handlingsmønter de følger. Hvornår bruger de siten, hvilke måneder og tidspunkter er mest trafikerede – og hvornår kunne det så fx være smart at lancere nye sites?

Hvad interesserer brugerne sig for; hvilke emner er det som bruger folk til museets webiste og hvad er det de så søger efter, når først de er kommet derhen?
At handle derefter: Webstatistik er et enestående strategisk redskab, når museets hjemmeside skal indholdsudvikles. Det gælder både i den daglige drift, men også når ny site skal planlægges og designes. Viden om netbrugerne kan med fordel lægges til grund i rigtig mange sammenhænge.

Jeg vil give et antal eksempler fra Nationalmuseets hjemmeside. Det er måske ret banale eksempler – men det gør det nogen gange lettere at se fidusen 😉

Vi véd en hel del – takket være bedstpaanettet – om den typiske bruger på Nationalmuseets website:

Det er en dame – 60% er kvinder
Hun er ung – mellem 30-39
Hun er veluddannet – funktionær
Hun bor i Storkøbenhavn

Hun kommer helt privat og af egen fri vilje ( eller det gjorde i hvertfald 70% af respondenterne) Desværre viste undersøgelsen ikke så meget om, hvad brugerne går efter på hjemmesiden, og heller ikke noget om, hvad de netbrugere, som ikke kommer på natmus.dk interesserer sig for.

I Nationalmuseets CMS findes en række indbyggede statistikker, som kan give indtryk af, hvad brugerne kommer efter. Da det ikke er alle, der har sådan et system med indbyggede statistikmuligheder vil jeg lige kort nævne et par andre muligheder, som alle har den kvalitet, at de fås helt gratis!

http://www.chart.dk
Denne mulighed er meget sjov til lidt benchmarking, men giver ikke så mange yderligere oplysninger

http://www.statcounter.com og
http://www.google.com/analytics

Har mange af de samme faciliteter, bla. unikke brugere/ sessioner, browsertype, skærmopløsning, søgemaskine, søgeord
(Googleanalytics kan i øvrigt integreres med AddWords, hvis man har købt en sådan kampagne)
Alle kræver at man tilmelder sig – opretter en gratis konto og derefter lægger en kodestump ind på de sider, der skal overvåges. På denne måde – eller med fx et indbygget overvågningsværktøj kan man holde øje med sine webbrugere og deres aktiviteter.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at rigtig mange af Nationalmuseets ca. 500.000 unikke brugere går efter hardcore-oplysninger om åbningstider, aktiviteter og undervisningstilbud på både NM og øvrige enheder – men det er jo langt fra alle. Fx ligger en række nyhedssider med rubrikker som ”Hvad har Justin Timberlake og Klunkehjemmet tilfælles” og ” Transport af kæmpemaleri til Fredensborg Slotskirke” også højt. Det er ikke decideret besøgsrelateret – men sider som bringer nyt om museets virksomhed og om kulturhistorie. I princippet er det jo præcis denne viden, som man skal bruge når man udvælger materiale til hjemmesidens forside og som er en vigtig byggeklods, når arkitekturen for næste generations web engang skal laves.

Men det siger jo stadigvæk ikke noget om alle de tusinder af potentielle brugere, som er ude i cyberspace.

Heldigvis findes der også et – gratis – redskab som gør det muligt at se, ikke ud i fremtiden, men ind i samtiden. Google Zeitgeist ( http://www.google.com/zeitgeist ) er et udmærket redskab som giver indtryk af, hvad ”folk” dvs. den store brede skare af netbrugere interesserer sig for og søger efter. Google definerer selv Zeitgeist som ”the general intellectual, moral, and cultural climate of an era.”

Det er selvsagt ikke alt museer kan – og heller ikke skal – efterkomme. Men zeitgeisten giver et uforligneligt indtryk af hvad der søges efter, og dermed også af hvilke steder, det måske kunne være interessant for museet at møde brugerne på nettet

Januar 2007 giver et godt indtryk af, hvilke sites, som danskerne søger efter og ønsker at benytte. ”Vejret” – dmi og ”Rejser” er tilsyneladende interessante emner. Og hvis materiale og tid tillader det, kunne webredaktøren jo forsøge at arbejde med disse emner. For naturmuseer er vejret måske ret oplagt, men kulturhistoriske museer kunne jo se på varsler og kunstmuseer har utvivlsomt mange billeder, hvor vejret på den ene eller anden måde er et tema. Når man ser på de websites, som brugerne søger efter, har markedsføringsmedarbejderen måske også fået et lille input.

Mere tydelig er inspirationen omkring brugervaner måske, hvis vi ser på en anden måned. Hvis ikke månedsnavnet øverst angav, hvilken måned vi taler om, burde allerede et meget hurtigt kig give facit. Det er december og netbrugerne – de potentielle museale netgæster er voldsomt interesserede i en vis højtid.

Kunne man så aflæse dette på Nationalmuseets hjemmeside i december 2006? Svaret er ja!
På adressen http://www.natmus.dk/jul tilbyder museet de julehungrende netbrugere information, opskrifter og meget andet spændende med relation til museets samlinger.

Hvis jeg kigger på oversigten over de søgeord, som har bragt webbrugere til museets hjemmeside i den mappe, hvor de forskellige webudstillinger ligger, så taler ord og tal deres tydelige sprog: At et ord som ”julequiz” ligger i øverst siger måske også noget om, at brugerne forventer at kunne finde noget, som de fx skal bruge udenfor nettet – som underholdning til julefrokosten eller lignende.

Det med det formsmæssige kommer vi tilbage til. Hvis jeg nu kigger i statistikken for en anden mappe, så får jeg en anden viden om mine webbrugere, jeg vil se, hvad der bragte brugere til museets ordinære websider i samme periode – altså december 2006.

Normalt plejer det at være søgeord som ”frilandsmuseet”, ”nationalmuseet” og lignende – ret almene ord, som bringer netbrugere til museet. Dette er udmærket, men ordene afslører jo, at der er tale om personer, som allerede HAR en interesse i museerne, eftersom de søger efter dem. I december lå derimod ordene ”Absalons” og ”Hemmelighed” i top – og ”Nationalmuseet” måtte se sig henvist til en tredjeplads. Jeg kan desuden nævne, at dette ikke kom som nogen overraskelse: I 2005 var ordene ”Jul” og ”Valhal” blandt de absolutte topscorere.

Her var det altså ord, som knyttede an til en aktuel og stærkt eksponeret aktivitet, som museet havde valgt at knytte an til, som bragte netbrugere – og forhåbentlig gæster, til museet som viste en udstilling med titlen Absalons Hemmelighed. Det kan naturligvis ikke bevises, men man kunne håbe, at der var flere nye museumsgængere imellem her – end imellem dem, der kommer til hjemmesiden via en søgning efter ”Nationalmuseet”.

I februar er alt ved at være normalt igen – og dog. For museumsbutikken har kunnet glæde sig over at et af februars top-ti søgeord var ”fastelavnskostumer” – og i parentes kan det da bemærkes, at netop ordet ”fastelavn” optræder i den danske google zeitgeist for dén måned.

Tilbage til de formsmæssige forventninger. Hvis vi tager et kig på ”tidsånden” i hele verden for 2006, så er det tankevækkende, at hele fire af 10 top-ti søgninger i det forgangne år relaterer sig til sociale medier, eller det såkaldte web 2.0 fænomen. Myspace, blog og wikipedia. Dette afspejler forventninger hos netbrugerne. Forventninger der handler om dynamik, hurtig og hyppig opdatering og aktualitet.

Det er jo mere end hele tre ting på én gang, men på Nationalmuseet gør vi i øjeblikket forsøg med de sociale medier, nemlig blogging, som vi pt. afprøver som redskab til microsites.

Der er endnu ikke så mange danske museer, der blogger, og man skal naturligvis tænke grundigt over tidsforbrug, vedligeholdsforpligtelse m.m. inden man går i gang med den i øvrigt helt gratis teknologi, som også har den fordel, at man kan syndikere (altså lave rss eller atom-feed). Og man skal tænke over, at det brugerne forventer her en uformel og personlig skrivestil som ligger i mediet – og som da i øvrigt også kan være med til at børste noget af museernes ganske vist ufortjent – støvede image af.

Og på fx en site som http://www.overskrift.dk kan man jo holde sig godt orienteret om, hvad der ellers foregår i blogosfæren – som altså, efter min mening, godt kunne trænge til et øget musealt islæt.

På denne måde prøver vi på Nationalmuseet – efter bedste evne – at lære både de faktiske og de potentielle netbrugere nedre at kende og at imødekomme deres ønsker, så godt vi formår. Der er mange statistikker og oplysninger man kunne tænke sig – fx trafikgenrerende websites, forbrugt tid på enkelte sider, og mange andre tinge.

Men selv med blot den indbyggede statistik i CMS´en kombineret med almindelig nysgerrighed og de mange ”gratis glæder” får vi relevant viden, som kan bruges i udviklingen af både museets ordinære præsentation, microsites og webstrategi.

One comment to “Fuglsø marts 2006”

Skriv et svar