Humlen ved Carlsberg

carlsberg

Så har Arbejdermuseet åbnet deres nye Carlsberg-site på www.humlenvedcarlsberg.dk . Der er allerede blogget lidt om det på http://arkivformidling.wordpress.com, så jeg vil ikke skrive så meget her. Men egentlig ligger dette site og flere andre af de nye sites der nærmest er sprudlet frem i de sidste dage, lidt i forlængelse af Tores post. Humlenvedcarlsberg er heller ikke særligt 2.0 🙂 Men som Tore spørger, skal alting nødvendigvis også hele tiden være dét? Og hvordan med SEO – skal alt være google-optimeret til fingerspidserne? (Hvis nogen véd lidt om SEO-overvejelserne ifht. Carlsberg-sitet er jeg meget interesseret).

Ligger svaret ikke i forventningsafstemningen – og bevidstheden om, hvad man gerne vil med et site? Hvornår vil man gerne have meget aktivitet, en stor brugergruppe og høj synlighed for sit indhold? Hvornår er et højere “kvalitativt udbytte” fx gennem lækkerhed i narration og visuel tilgang vigtigere, også selvom dte måske er for en langt mindre brugerskare? Så hvad siger andre til Tores spørgsmål om old school uden 2.0 ?

6 comments to “Humlen ved Carlsberg”
  1. Det har vel sådan set aldrig skadet at tænke i brugervenlighed. Min gamle håndsvingscomputer (ca. 5 år gammel)gav simpelthen op overfor den interaktive model (og den kan trods alt godt køre Second Life). Først kunne jeg ikke downloade programmet i Firefox. Så jeg skiftede over til Internet Explorer. Det tog ca. 100 år og en madpakke med en pilsner til og jeg var lige ved at give op, da det endelig lykkedes – troede jeg. For da jeg ville klikke mig ind, frøs computeren så eftertrykkeligt, at jeg måtte benytte mig af det beskidte trick med at hive ledningen ud af kontakten. Måske var jeg for optimistisk, da jeg valgte, at min computer var “nyere”. Havde modellen været lavet i Second Life, havde jeg lige nu gået rundt i den. Selvom jeg ikke er særlig tit i Second Life er det netop et tiltag som dette, der ville have fået mig til at genoplive min avatar. Der er to grunde til bruge de fora, der er i forvejen. Den væsentligste er, at det er vigtigt at være der, hvor folk er i forvejen. Den anden er, at det er lettere for brugeren, som ikke først skal downloade endnu et nyt program. Og, det er faktisk rigtigt øv, for jeg havde glædet mig til at se sitet. Nu er jeg bare irreteret.

  2. Jeg er meget enig i dine betragtninger omkring Second Life versus “solo-verdener”.

    Jeg havde ikke de store problemer med download af Carlsberg, da jeg skiftede fra Firefox til IE, men jeg valgte så også, at min PC er gammel og træt. Til gengæld havde jeg det lidt vanskeligt med WASD navigationen, fordi mine fingre hele tiden drages af piletasterne, som jeg er vant til. Selvom “solo-verdener” kan være meget flotte og instruktive, og der er en høj grad af “lækkerhed” i Arbejdermuseets site, så synes jeg som dig, at der er mange fordele ved at benytte fx Second Life til interaktive modeller.

    1. Man kan interagere med andre
    Dette er måske den vigtigste grund. Ved brug af fx Second Life kan man “tage andre med”, aftale at mødes, teleportere venner hen til lokaliteten, dele oplevelsen, formidle, være i dialog…. altså benytte en større palette af kommunikative redskaber.

    2. Man behøver ikke at downloade nye programmer
    Som du skriver: det er lettere at bruge det der er. Selvom det ikke er en uoverstigelig opgave at downloade et program, så er det jo lettere at bruge noget, som man har installeret på sin pc i forvejen.

    3. Man véd hvordan man gebærder sig
    Måske et synspunkt affødt af min egen keglen rundt, men alligevel: I en verden, hvor man allerede har de almindelige kompetencer som at gå, sætte sig, flyve o.s.v. kan man lettere koncentere sig om indholdet, frem for om at lære teknologien at kende.

    Nu har der jo været en del antihype om, at “Second Life er dødt”, selvom antallet at samtidigt indloggede hele tiden stiger. Forleden nåede antallet fx 85.000 på én gang. Men selvom man nu antog, at antallet af brugere i SL var væsentligt lavere, ville det stadig være en del højere end i “solo-verdener”, som har “én person ad gangen” som præmis 😉

  3. Jeg synes, der er ret gode og indlysende grunde til at holde fast ved soloverdener som Humlen ved Carlsberg og Den Virtuelle Købstad, og det er ikke bare fordi, jeg er i gang med at bygge en soloverden op (Landsudstillingen 1909).

    Det handler om nytænkning og videnspredning. Med projekter, der bygger på andre softwares end SL, kommer der nye firmaer ind, bygges bro mellem kulturinstitutioner, erhvervsliv og udviklere osv. osv. Der tænkes i nye løsninger, og der er lidt mere kant end i Second Life. Men OK, det kan også være noget bøvl, når man skal trykke på en anden knap for at komme til højre, end man plejer, og det kan fjerne fokus fra det faglige indhold.

    Jeg kan ikke rigtig tro, at der er flere brugere i SL end uden for. Jeg mener at kunne huske, at softwaren til vores Virtuelle Købstad hentes 10-20.000 gange om året.

  4. Altså… grundlæggende skal man jo gøre dét, der passer til ens formål, målgruppe og formidlingsmål. Jeg er helt enig i at det handler meget om nytænkning og vidensspredning. Det er også her, at jeg synes, at soloverdener har ret få muligheder.

    For man fravælger efter min opfattelse nogle interessante formidlingsmæssige perspektiver ved at bruge en soloverden. De eksisterende virtuelle verdener åbner for at udvikle de sociale muligheder i sin 3D-præsentation. Der skal ikke programmeres nyt etc. Teknologien er der allerede.

    1) En virtuel verden er en multi-userplatform. Der kan være mere en én bruger ad gangen og de kan interagere med hinanden. Fx chatte eller tale med hinanden om deres oplevelser, teleportere (dvs. “hente” bekendte hen til stedet etc.)

    2)I en virtuel verden kan man som “verdens-ejer” afholde formdlingsaktiviteter i real time og møde sine brugere. Man kan fx:
    – lave omvisninger
    – holde foredrag
    – afholde møder
    – vise “powerpoints”

    3) I en virtuel verden kan man kolbe sit “sted” sammen med andre, fagligt relaterede steder. Brugere, der er in-world i fx en verden om Århus i 1600-tallet ville kunne hoppe hen til eksempelvis verdensudstillingen 1909 – uden at skulle gå ud, finde en anden website, hente, downloade og installere et nyt program med den “nye verden”. På den måde kan man lettere oprette relevante kontakter og skabe merværdi for sine brugere.

    4) Der er nye muligheder for læring, fx gennem rollespil etc. og det er – atter – forhodlsvis nemt at komme i gang med. Teknologien er der og skal ikke laves/programmeres fra bunden….og der vil formentlig ske en udvikling også i de open source baserede steder.

    Antallet af eksisterende brugere i Second Life, Opensim og hvad der ellers er af steder, er efter min opfattelse ikke så interessant. For uanset hvilken model man vælger, starter ens 3D-præsentation jo fra “nul brugere”. Man skal alligevel markedsføre sin verden på “det flade” net, fx på sin website og brugere skal hentes ind i verdenen.

    Virtuelle verdener har også en vis sammenhæng med hele 2.0-udviklingen. Vi er ikke længere interesserede kun i at sidde og “solo-læse” på websites. Vi søger fællesskaber, vi er interesserede i at interagere med andre, vi vil gerne have vores venner/kontakter og interessant indhold i spil samtidigt.

    Så hvorfor solo i 3D, når man kan være social?

    😉

  5. Jeg har lige prøvet Carlsberg-site’et 2 gange og valgte min computers alder til at være “helt fantastisk”. Er alle aldre ikke “helt fantastisk”? 🙂

    Det knapt 4 Mb store installationsprogram gik fint og hurtigt i Firefox. Så jeg måbede lidt da man skulle hente yderligere 20 Mb før man kunne begynde. Okay, man også skal have lidt grafik at se på. Indtil jeg hoppe ind på siden, under 30 min. efter og skal hentede 20 Mb. igen!
    Så argumenter med at man ikke installere noget, er en underlig påstand jeg ofte ser når det drejer sig om browser plug-ins.
    Til sammenligning fylder Second Life programmet 22 Mb når man henter det.

    Navigationen kræver lidt tilvænning. Jeg oplevede flere gange at avataren gik det mest underlige steder hen, fordi jeg venstre klikkede på ting, og avataren stoppede først nå han ramte feks. et hus.

    Selv om programmet er browserbaseret, kunne jeg kun bruge det i fuldskærm. Dvs. jeg havde feks. ingen adgang til IM eller mail program.
    Hvis jeg minimerede, så satte programmet sig på pause, og jeg kunne ikke navigerer rundt.

    Avataren er nydelig, og med skygge. Men 3D miljøet er kvalitetsmæssig ikke meget enderledes end i feks. Second Life.

    Så nogle kommentare til Søren Bitsch Christensen betragtninger:

    At kalde en soloverden for nytænkning er er ny for mig. Det er prøvet før http://da.wikipedia.org/wiki/VRML (1995).
    Og jeg er enig med Charlotte, en soloverden er ikke meget anderledes end en flad webside. Jeg kan ikke opleve, eller interagere, på den den sammen med andre i real time.

    Dette projekt kunne nemt have være lavet i Second Life, eller som projektet er nu, i OpenSim.
    Det ville stadig kun koste brugeren 22 Mb at installerer klient programmet, plus hente verdenen første gang, der derefter caches på brugerns harddisk.
    I modsætning til min oplevelse med Carlsberg-site der lige har downloaded de samme 20 Mb 2 gange.
    Så når jeg så besøger en anden soloverden, skal jeg igen hente 20 Mb derfra.
    Altså samme teknik som i Second Life, bare uden cachens fordele!

    videnspredning. Tja, har jeg ikke allerede været inde på det? 5-6 liner oppe? Vi er tilbage til internettet som vi kender i dag. “her se det link, skriv en mail når du har set det alene”.

    At et program hentes 10-20.000 gange er ikke interessant. Lige så lidt som Second Lifes samlede rigestrede brugerantal opgives til 15 mio er det.
    Det der tæller er tilbagevendende brugere, samt hvorlænge de fastholdes i oplevelsen.

    Jeg kunne side her og opremse statistikker, men det er allerede nydeligt gjort, på engelsk, http://www.peregrinesalon.com/2009/03/22/whats-with-the-second-life-death-watch/
    Ud over dette, fra hukommelsen, findes der ca. 200 virtuelle verdener for voksne, og mange flere for børn og unge. Hvis man vil have det bekræftet skal man søge på http://www.virtualworldsnews.com/ da jeg lige nu ikke har de præcise URL’s på hånden.

    Og nu ryster jeg virkeligt på hovedet.
    jeg startede lige min Linux pc op for at se, hvordan den ville reagere på Carlsberg-site’et.
    Er det ikke meningen at fremtidssikre vores kulturarv, og gøre den tilgængelig for alle?
    jeg håber virkeligt at folk der læser formidlingsnettet, tænker lidt mere fremsynet. Ingen af de 3 største linux baserede browsere kan installere browser plug-in.
    jeg vil lige opfordre jer til at læse op på Danmarks Radios problemer, da man lige mindede dem om at man de var forpligtet til at gøre deres hjemmeside tilgængelig for alle, uanset operativsystem på PC’en.
    For at fremtidssikre bør man bruge åbne standarder. Ikke proprietære standarder eller programmer, som ikke kan vedligeholdes af andre en et bestemt firma.

    Nej, jeg er ikke specielt pro Second Life. Nu er det der jeg logger ind. men kommer der et nyt og bedre tilbud, så er jeg sprunget.

    Vores kulturarv bliver forhåbentligt tilgængelig på andre sprog!? hm, don’t get me started 🙂

    Soloverdener har sikkert deres plads og brug, men den “sociale pil” peger primært den modsatte vej.

  6. Lige for at præciserer: “Ingen af de 3 største linux baserede browsere kan installere browser plug-in.” menes plug-in fra Carlsberg-site’et, da det kun er lavet til windows.
    Jeg formoder at Mac folk så heller ikke kan se sitet.

Skriv et svar