4 comments to “Måske old school”
  1. Hej, det er jo kun en meget lille del af al museumskommunikation som er 2.0 i praksis, så din kommentar om at “alt ikke behøver eller nødvendigvis skal være 2.0” føles lidt skudt over målet. Tværtimod, synes jeg, ville det være dejligt at se nogle eksempler på vellykket 2.0.

  2. he he, ja du har nok ret Thomas, det var også lidt det jeg gerne ville stikke lidt til.
    De ting jeg har set ind til videre, er at man kan kommenterer på blog indlæg, at der bliver lavet grupper i Facebook, man kan gå på sms eventyr, men er det nok?
    Skal vi hægte os på Facebook, Myspace eller skal vi bygge vores egne systemer op?
    Der hvor vi har haft størst succes med “2.0” var med havhingsten.dk hvor folk kunne skrive tilbage på blog (dagbøgerne), men det var meget event-baseret og mange gange tror jeg også forventningen er, at dem der surfer ind på vores sites bare gerne enten vil hører om et event eller få noget sagligt information om et område der interesserer dem, men jeg kan være forkert på den…

  3. hmm – jeg tror at en stor del af kunsten er at vide hvad man vil. Hvis man gerne vil være megasynlig i Google og have en stor brugerskare, der interagerer med ens indhold er det nok ikke det smarteste at lave et fuldblods-flashsite. Hvis man er interesseret i “lækkerhed” og innovation er det jo en smule svært at opnå i html eller et konventionelt CMS. Måske ligger det optimale (hvis der er noget sådant) i at samtænke de forskellige teknologier til en helhed?

    Jeg kan godt være enig med Tore i, at mange som surfer ind forventer at få noget information om dét, som man mener er en institutions kernekompetencefelt. Men hvis man nu kan gøre indholdet lidt viralt samtidigt?

    Et andet emne er teknologierne. Skal man benytte dét er er, eller skal man lave sit eget? Svært spørgsmål… men måske skal man tænke lidt som banken, der “gør det de er bedst til”. Hvis der eksister udmærkede teknologier, som mange allerede bruger, er der så grund til at udvikle eget (med risiko for allerede at være lidt outdated når man sætter det i søen?) Jeg er fx spændt på at se hvordan nogle af de sociale kulturarvssteder som er under udvikling i Norge (digitalt fortalt) og Danmark (1001 fortællinger) vil virke. Vil man dele dér, eller vil man hellere dele dér, hvor man er i forvejen? Jeg er enormt spændt!!

  4. Siden er svaret på mine bønner: enkelthed, afgrænset emne og en fortælling i både tale og billeder. Måske er fortællingen lige lang nok, men det kan jo skyldes min manglende interesse i emnet. Nu er det jo ikke et formidlingssite, men kan sagtens tjene som inspiration. Et formidlingssite er ikke en opvisning i alt, hvad museet kan og ved, hverken teknisk eller fagligt. Det kan sagtens være en integreret del af museets hjemmeside, men skal ikke forveksles med det. For mig er de to ting forskellige. Hvis jeg vil have fakta om museet, går jeg til hjemmesiden. Vil jeg have formidling af museets forskning, kan jeg for så vidt gå hvor som helst hen og gerne der, hvor jeg er i forvejen – Youtube, Second Life, Facebook, Twitter etc. Hjemmesiden må gerne give mig en appetitvækker på, hvad jeg kan se andre steder, men jeg er absolut ikke fan af for meget flash og downloading af nye programmer.

Skriv et svar