Irriterende rammer

Med fare for at det bliver for teknisk, så vil jeg lægge et link ud til alle der anvender flash elementer på deres hjemmesider.
Der sker nemlig det, at der kommer en irriterende ramme rundt om alle flash objekter(swf-filer), hvis du anvender Internet Explore som browser. Brugeren skal trykke på elementet før de små animationer, der burde komme automatisk, aktiveres.
Eksempelvis den flotte side som Charlotte S. H. Jensen i forrige indlæg gjorde opmærksom på, har denne ramme http://mulighedernesland.natmus.dk/
Men ved at skrifte en smule kode ud, kan man undgå denne irriterende ramme og få det fulde
udbytte af flashanimationerne.
Årsagen til at rammen er der, er, at Microsoft tabte en retsag, der gjorde, at de aktivt skulle vise “fremmed” elementer såsom swf-filer.
Dette er en dansk tutorial, der viser indholdet af koden.
http://www.flashforum.dk/forum/viewtopic.php?t=834
Husk at downloade swfobjektet og uploade det, nårI har skiftet jeres kode ud.
2 comments to “Irriterende rammer”
  1. Hej Maria,

    Tak for den konstruktive kritik!

    Jeg har også flere gange undret mig over den “aktiveringsramme” der opstår, når man går ind på flashelementer. Men jeg vidste faktisk ikke, at man faktisk kunne undgå det.

    Det vil jeg prøve næste gang jeg selv “småflasher” og jeg vil skynde mig at sende dit link videre til den leverandør, som har lavet “Mulighedernes Land”

  2. Lige en lille follow-up her.

    Jeg snakkede faktisk med leverandøren af Mulighedernes Land, og de kendte godt til denne lille ting. Problemet er imidlertid, at HVIS man ændrer kodestumpen, så bevirker det godt nok, at man ikke får den “stiplede ramme” men også at man ikke får link til download af player, hvis man ikke har en sådan. Man får blot at vide, at man ikke kan se flashobjektet fordi man mangler plugin.

    Jeg har derfor valgt at beholde rammen, fordi jeg synes at “forbrugeroplysningen” der ligger i at man hurtigt kan komme hen til en side med download er vigtigere end at fjerne den lille irritation. Men det er lidt ærgerligt, for det er jo unægteligt mere tjekket uden ramme!

Skriv et svar