• Konference om historie i Second Life

    af  • 28. maj 2008 • Web & digitalisering • 0 kommentarer

    Jeg er faldet over en konference om historie i SL http://www.steppingintohistory.org. Den er organiseret af Alliance Library System og Learning Times (et firma som laver e-læring og online konferencer). Konferencen finder sted 10. juni og gentages den 24. Som afslutning er der et offentligt bal, hvor Abraham Lincoln forventes at deltage. (Ballet er en smule mere tilgængeligt for os i den europæiske tidszone).

    Det ser interessant ud. Jeg bliver i stigende grad overbevist om at en væsentlig del af potentialet for kulturarv i 3D-nettet dels findes i de sociale muligheder kombineret med dialog/læring men også i opbygningen af historiske miljøer og lokationer.

    Det er måske heller ikke så underligt, at netop rollespil har en så markant placering blandt de engelsksprogede kulturarvssteder. Jeg ser dette som en form for “virtualisering” af den tradition for living history (men også hele “reenactment”-genren) som jo er meget udviklet over-there.

    Det kunne være spændende med en kommentar fra andre til dette. Er dette et amerikansk fænomen, eller kunne man forestille sig danske 3D steder med samme type tilbud – dvs. historisk baseret socialt indhold?

    Iøvrigt vil jeg naturligvis gerne have besøg i Historiens Hus i Wonderful Denmark ;-)

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


    + fire = 5