Link til sekvens i YouTube-film

Vidste andre, at man nu kan linke direkte til en sekvens i YouTube? Det var ikke gået op for mig, men det er en smart facilitet. Ikke mindst formidlingsmæssigt. Og så er det enormt nemt.

Lad os sige, at jeg fx vil linke direkte ind i én Nationalmuseets YouTube -film – fx den dansksprogede film om Egtvedpigen. Jeg vil frem til den sekvens, hvor “Egtvedpigen” opfører en kort dans, og således springe introduktionen samt den indledende tale over. Efter filmens adresse indsættes #t=XmXs – hvor “X” står for antallet af minutter og sekunder man vil springe ind i filmstykket.

I dette tilfælde altså: http://www.youtube.com/watch?v=x5SwWPu2So8#t=1m44s – prøv selv. Det er rigtigt smart!

2 comments to “Link til sekvens i YouTube-film”

Skriv et svar