Med luftballon til oldtiden

Benjamin kikker op.

”Det er en luftballon,” råber han, ”Den hænger lige over museet.”

”Hvad mon den skal her,” siger Malou.

I samme øjeblik braser den kæmpestore luftballon ned forbi alle etagerne og lander i gården. En mand åbner en låge og træder ud på fliserne. Han har en abe på skulderen.

 

Hvad er det nu for noget med ballonflyveri ? Jo, det skyldes, at vi på Museum Østjylland er i fuld gang med projektet ”Billedfortælling med magiske sprækker”. Projektet har til formål at skabe en særlig indgang for museets mindste gæster, nemlig børn på 4-7 år, og skal munde ud i en billedfortælling, der kan opleves både på museet, i børnehaven, i skolen eller derhjemme.

Slutproduktet bliver en digital billedfortælling i 8 korte afsnit, der hver især har en enkelt udvalgt genstand, som omdrejningspunkt. Alle genstande og historier er relaterede til vores kommende nye oldtidsudstilling i Randers, og billedfortællingen skal formidle det samme stof – men i børnehøjde. Fortællingen udkommer som en digital   billedbog i to formater; dels vil den blive afspillet i museets, store digitale installation ”Tidshjulet”, og dels vil den blive tilgængelig som e-bog til Ipad.

Men skal man helt op og flyve på fantasiens vinger er det en god idé at indhente hjælp fra nogle børn! Det var derfor en central del af projektet fra begyndelsen, at børn i målgruppen skulle fungere som medskabere af fortællingen. Vi har inviteret en gruppe førskolebørn (5-6 år) fra Hadsundvejens Skole i Randers indenfor på museet til en række fortælleseancer, og det er processen omkring samskabelsen med børnene, jeg gerne vil dele her, i håb om at det kan generere inspiration til andre og feedback til os.

_DSC0482

Igennem 8 fredage var børnene fra Hadsundvejens Skole på besøg på museet sammen med deres pædagoger (3 timer hver gang). Her mødte de kunstneren (Bodil Nygård) og arkæologerne (Julie Lolk og Lisette Berg Andersen). Fortælleforløbet var tilrettelagt sådan, at der var en række planlagte ”trædesten” i fortællingen – steder, personer og ting, som skulle indgå i historien. Men imellem disse ”trædesten” havde vi sørget for at skabe åbninger – magiske sprækker – hvor den fri fantasi kunne få frit løb.

Den overordnede tanke var, at historien skulle foregå som en række nedslag i tiden, hvor hvert nedslag blev til en lille fortælling med en enkelt genstand som omdrejningspunkt. Konkret er det blevet til historien om et spøjst lille selskab, der rejser med en magisk luftballon og lander i forskellige tider. Her møder de mennesker med helt andre levevilkår, som omgiver sig med helt andre ting, end dem vi kender i nutiden. Heldigvis er der en ”oversætterknap” i ballonen, så det er muligt at tale med hinanden på trods af tid og sprog.

Fortælledagene med børnene forløb på den måde, at der blev vekslet mellem fortælling, dialog, spørgsmål, brug af rekvisitter og små rollespil, og det mindede mest af alt om en god leg. ”Inde i fortællingen” stødte vi på fysiske ting, som vi kunne røre ved og se på. I én af fortællingerne indgik et jernalderlerkar, som børnene kunne undersøge, og hvorefter de fik selv vådt ler i hænderne. I en anden fortælling skulle de på jagt i udstillingen med bue og pil og skyde uroksen, der var repræsenteret som et uroksekranie kombineret med tegning af uroksen på væggen. Det var skønt at opleve hvordan børnene langt overgik os voksne i gode idéer og i at holde styr på legens præmisser. ”Mødet” og dialogen med bronzealderhøvdingen, damen med lerkarret og alle de andre skabte grobund for mange gode refleksioner om livet dengang og nu, og dét at vi havde valgt at have en række pivåbne spørgsmål, hvor alle svar var lige gode – jo skørere jo bedre – gav børnene reel mulighed for at ”lege med” og forme fortællingen.

Efter fortællingen fortsatte vi med at bearbejde dagens tema gennem tilpassede sanglege og forskellige kreative udfoldelser. Historien om lerkarret blev til en landskabsmodel i karton med huse, mennesker og dyr af pap og ler, mens historien om ragekniven fra jernalder blev til udarbejdelsen af smukke rageknive af guldpapir med indridsede mønstre, og historien om en tenvægt fra jernalderen blev til en ”spinde-workshop”, hvor børnene selv fik uld og håndtene i hænderne. Også her fik børnene mulighed for at snakke om og reflektere over dele af fortællingen på nye måder og med inddragelsen af krop og alle sanser.

 

stenalderbørn_DSC0280

 

Vi oplevede, hvordan dét at ”lege sig ind i” en anden tid og ”møde” personer med helt andre levevilkår og tankesæt rejste mange umiddelbare refleksioner og filosofiske spørgsmål om, hvor vi kommer fra, hvordan vi lever, hvad vi lever af, og hvad der sker, når vi dør. Som indledning spurgte vi hver gang børnene, om de kunne huske noget af turen fra sidste gang, og det var tydeligt, at en overordentlig stor mængde info var lagret, fordi den var indlejret i en ”oplevet” fortælling.

For at undersøge hvordan den endelige billedfortælling vil kunne bruges af pædagoger og børn på egen hånd, når den engang er færdig, har vi allieret os med pædagog-studerende fra VIA university college Randers. De har som et led i deres studie afprøvet dét at arbejde med ”oldtidsfortællinger” sammen med børnehavebørn både på museet og ude i institutioner. Det har ledt til mange sjove og kreative ideer til, hvordan billedfortællingen vil kunne ledsages af lege, snak og aktiviteter, der involverer krop og sanser såvel ude i institutioner som inde på museet.

Illustrator og forfatter Bodil Nygård og undertegnede har i samarbejde tilrettelagt grundlaget for fortællingerne, og netop nu arbejdes der på den endelige tekst og billedside.

Vi har lavet den første optagelse til bogens lydside i samarbejde med Randers Egnsteater, og arbejder på en demoversion, som vi kan præsentere for en gruppe børn i målgruppen, som vil hjælpe os med at evaluere, inden vi laver den endelige version.

Projektet realiseres med støtte fra Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013. Billedfortællingen ventes færdig allerførst i det nye år.

 

tidshjulet 3

Billedfortællingen om ballonturen til oldtiden bringes i “Tidshjulet” på Museum Østjylland, der kommer til at fungere som en kæmpemæssig billedbog.

 

 

Julie Lolk

Projektleder

Museum Østjylland

Skriv et svar