Nettet er dødt!

Alene tanken kan nok få det til at løbe koldt end ad ryggen på os! En lille YouTube-ting her fredag eftermiddag – 1 time før weekend:

OK – det er selvfølgelig en joke. Men der er alligevel også en tankevækkende realitet i det. Der er ingen tvivl om, at en del af nutidens vej for kulturarvsinstitutionerne er at komme mere derud, hvor brugerne er. Der hvor de historie-, kunst- og naturinteresserede kommer, rent virtuelt. Vi bør blogge, uploade billeder og videoer, og i det hele taget kommunikere mere, der hvor folk er. Hvis vi har mulighed for det kan vi oprette vores egne blogs og lægge dem på egne servere, så vi har mulighed for at back-uppe indhold.

Men det er jo ikke hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at tænke sig, at man kun bør blogge, kommentere billeder etc. dér hvor man selv har kontrol over disse forhold. Sådan er verden jo ikke. Så hvad nu, hvis vi har skrevet en masse på Wikipedia – og den lukker? Eller hvad hvis vi har lagt eksempler fra museets billedsamling på flickr – og den… forsvinder? Eller…? Der er jo ingen garantier for noget i denne verden … men hvad nu hvis?

Diskuterer vi brug af sociale medier, er risikoen for datatab også noget, det kan være relevant at tage stilling til.

One comment to “Nettet er dødt!”
  1. Hej, den er oprindeligt fra The Onion – et skønt satirisk online-nyhedsmagasin, som er begyndt at producere nyhedsprogrammer (Onion News Network) som en parodi på CNN. De har bunkevis af vidunderlige gamle nyhedsudsendelser i arkivet.

Skriv et svar