Ny udstilling og ny web side på Odense Bys Museer…

….og også ny blogger her på formidlingsnet.

Undertegnede er ansat som formidlingsinspektør på arkæologienheden på Odense Bys Museer. Rent konkret arbejder jeg med at forsøge at fastlægge kommunikationsstrategier som kan hjælpe til at kulturarv og arkæologi i langt højere grad end nu bruges som en samfundsmæssig ressource og som værdiskaber. Hvis I vil vide lidt om projektet kan I tjekke min blog ud på www.museum.odense.dk/blogs/kulturarv.

Jeg vil også gerne henlede jeres opmærksomhed på vores nye hjemmeside som kan ses på www.museum.odense.dk. Vi synes selv den er ret lækker, men hav tålmodighed, der mangler stadig lidt finpudsning og  input, men der arbejdes på sagen. Vi er ikke helt så up front som Køge arkiverne, med Facebook, Twitter osv, men vi har da et par blogs ;O)

Herudover har vi åbnet ny byhistorisk udstilling. Temaet er Odense i Middelalder og Renaissance (dengang Odense ikke var en provinsby, men var en storby af format :O)). Udstillingen er lavet i samarbejde med Kvorning, arkitekt, og der er blevet arbejdet ekstremt meget med lyd, lys, stemninger. Det er forsøgt at skabe fornemmelsen af at bevæge sig i filmiske sekvenser, hvor hvert rum skaber en ny del af en samlet fortælling. Det er balanceret på en knivsæg således at balancen mellem den gode historie der skal fortælles, og fornemmelsen af ikke at have fået alt at vide bliver perfekt. Grunden til at der skal være et element af ikke at have fået “hele” historien fortalt, er at den fornemmelse skal skabe nysgerrighed og lyst til at gå ud i byrummet og på nettet for at søge resten af historien.

Håber i har lyst til at besøge os virtuelt eller in real life.

Mange gode hilsner fra Rikke

3 comments to “Ny udstilling og ny web side på Odense Bys Museer…”
  1. Tillykke med den nye site – den ser da godt ud og med masser af information. Men jeg syntes nu også at den gamle site var meget indholdsrig.

    Det kunne være spændende, hvis du havde lyst til at fortælle lidt om jeres overvejelser ifht. sociale medier eller ej? Er det noget, som I vil implementere på længere sig eller arbejder med en strategi for?

    bedste hilsner
    Charlotte

    PS: æh… jeg kan ikke finde et feed? Er det rigtigt eller er det mig der er en klovn?

    • Kære Charlotte

      Tak :O)

      I forhold til sociale medier, så er jeg en novice på feltet, men jeg går ud fra at du netop mener flick´r, facebook, twitter osv? For hvis det er det du mener, så foreligger der, mig bekendt, som sådan ikke nogen konkret strategi for brugen af disse ved OBM.

      Fyns Kunstmuseum som er en del af OBM er på Facebook, men jeg tror ikke at twitter og flick’r er tiltænkt brugt inden for den nærmeste fremtid.

      Personligt synes jeg det kunne være super at prøve at lave hurtige samfundsrelaterede fotoudstillinger på flick’r commons. Synes det er så cool med bruger tags og kommentarer. Man opdager så mange ting der kan fortælle gode historier ved gamle billeder når man lader brugeren tale og tager museumsbrillerne af. Meeen tror desværre vejen derhen er lang. Forsøgte at introducere det her på stedet og folk synes det er fedt, men det drukner i busy med andre ting. Alle er jo ikke så heldige som mig, at de kan få lov at sidde og formidlingsnørde full time :O)

      Apropos feed så er der ikke noget. Og igen som ny (jeg måtte spørge vores it- afdeling hvad i alverden det der web 2.0 var da jeg startede som formidlingsinspektør i marts), så er jeg lidt i tvivl om hvad du mener. Jeg ved godt hvad et feed er, men er det til bloggen eller?

      Håber ikke jeg fremstår fuldkommen inkompetent;O) jeg lærer hver dag, og suger til mig herinde.

      KH fra Rikke

  2. Nej, der er endnu ingen feeds på siden.

    Rikke, et feed er et link til et dokument, der giver mulighed for at at hente indhold fra udvalgte sites direkte ind i et stykke software på din egen maskine – en feed-reader. Istedet for at besøge din blog, kan man med et feed og en feedreader få dine posts samt kommentarer leveret direkte ind af brevsprækken.

    Det kommer 🙂 Ligesom en masse andre ting og sager – bl.a. webvideo og udbygning af vores e-museer (baseret på vores registreringsdatabaser) har vi fokus på. Ikke-indeksikalske, “eksploratoriske” formidlingsdatabaser… (*host* Silverlight/Deepzoom *host*). Vi har bl.a. et nyt mønt site undervejs (med mulighed for brugerbidrag til de digitale registreringer, mange mønter ved vi ikke alt om), en ny applikation til formidling af foreslåede sammenhænge mellem kunst og lyd/musik, samt et website til formidling af Fyns Kunstmuseums samling, bygning og historie.

    Når sommeren er omme ligger der et samlet katalog over vores IT projekter (nuværende, kommende og afsluttede) på sitet.

    Vi har bygget sitet i Umbraco (fra bunden) og valgte at lancerer det ca 75% færdigt. Forvent derfor en masse nye tilføjelser resten af året – jf ovenstående.

    Mht sociale medier, så har jeg endnu ikke lagt sidste endsige andensidste hånd på vores strategi for digitale medier og teknologier, men overvejelserne (i OBM IT udvikling) er som følger:
    – Der skal skelnes mellem brug af sociale medier i relation til marketing og i relation til formidling.
    – Der skal skelnes mellem ønskede brugere og faktiske brugere – analoge brugere og digitale brugere. Hvad vil vi med de sociale medier i forhold til disse 4 brugerkategorier og deres kombinationer.
    – En strategi for virtuel socialitet får svære kår uden medarbejderopbakning og -forståelse.
    – Vores foreløbige indsats i forhold til sociale medier er derfor at medarbejdere ved Odense Bys Museer får mulighed for, på et kvalificeret og trygt grundlag, at skabe initiativer for anvendelse af digitale medier generelt, herunder sociale medier. Hvis de har lyst og kan se fidusen (hvis der er nogen!) ved det.

    Og det er selvfølgelig spørgsmålet: Er der nogen fidus ved det? På et indrømmet spinkelt grundlag er vi (jeg og mine kolleger i IT Udviking) skeptiske overfor sociale medier og hypet web2.0 tænkning som en hellig gral til nye og 120% topmotiverede brugergrupper, herunder særligt teenagere og store teenagere (20’erne og 30’erne) – sorry.

    Jeg mener at vi langt hen ad vejen skaber mere anvendelige initiativer til glæde for alle (dem der gider og vil!), hvis vi fokuserer vores krafter på at skabe rammer for spændende fortællinger, og ikke mindst fastholder de digitale mediers mulighed for interaktivitet (hvilket ikke er det samme som hverken brugerinddragelse eller brugergenereret indhold) som et centralt element i brugernes egne private sessions af historiefortællinger. Objektiviteten er død, let’s face it. Det har den altid været, men det er på tide at vi droppe fanatasien. Jeg mener derfor ikke vi skal lade fantasien om en adækvat og objektiv afdækning af fx. renæssancen i Odense stå i vejen for noget som helst (sic!) – så længe det vi giver folk er sjovt, engagerende og bare har en flig med “virkeligheden” at gøre. Under alle omstændigheder er den mest interessante virkelighed for brugerne deres egen, og sekundært deres egen virkeligheds forhold til den anden historiske virkelighed.

    Nå, lidt eftermiddagsrambling dér.
    Håber det giver mening 🙂

Skriv et svar