Nytter det noget?

Et emne, som måske ikke har fået særligt megen opmræksomhed er, hvilket udbytte som outreach giver. Betyder dét at have deltaget i et projekt på en kulturarvs- eller vidensinstitution noget for de, der deltager?

Vi bør jo gøre nytte – rykke noget for nogen. Enten ved fx at nå en stor gruppe mennesker med et tilbud – eller, hvis der er tale om en meget mindre målgruppe; gøre en virkelig positiv forskel for den enkelte. Det ville være interessant at få fulgt op dette spørgsmål og fx se på egnede evaluerings- og målemetoder.

Jeg erindrer et oplæg for ca. 2 år siden på vårkonference hos Nordisk Center for Kulturarvspædagogik i Östersund, hvor en medarbejder fra Den Gamle By fortalte om det arbejde, som dette museum har ifht. demente. Refereret efter erindringen handler konceptet “Til kaffe hos tante Karen”, om at bringe ganske små grupper af demente til museet, sammen med personale fra den institution de bor på. Forløbet er enkelt – der skal laves kaffe, smøres boller og ordnes kage, som bagefter indtages i fællesskab. Oplevelsen handler om lyd, lugte og kropslig erindring som fx. at dreje en kaffemølle eller bruge en pumpe. Når gruppen forlader museet har de fleste ret hurtigt glemt, hvor de har været og hvad de har lavet. Men personalet fra deltagende institutioner melder tilbage om “langtidseffekter” som fx forbedret humør, revitalisering af “glemte færdigheder” som fx at knappe sit tøj etc. Altså en meget stor effekt, som forøger livskvalitet hos den enkelte deltager over en lidt længere periode.

Ved denne konference har jeg savnet at få flere eksempler af ovenstående type. Måske kommer der nogle som kommentar til denne post?

Skriv et svar