ODM´s formidlingskonference

Nu luftes ODM´s planer for formidlingskonferencen 2010 på dkmuseer.dk, og det skal så handle om læring. arbejdsgruppen vil gerne have indspark til emner, oplægsholdere etc og stiller bl.a. flg. spørgsmål:

Hvilke relevante læringsteorier findes der overhovedet? Og hvordan kan de bruges i en museumskontekst? Hvilke museer i ind og udland benytter læringsteori strategisk i udstillingsudviklingen? Er det relevant at koble læringsteori til psykologisk motivationsteori?
Kan læringsteori knyttes til sociologiens teorier om sociale systemer f.eks. med udgangspunkt i Niklas Luhmann’s teori? Kan læringstemaet knyttes til kommunikationsteori som f.eks. Thøger Christensen & Morsing gør det i ”Bagom Corporate communication”? Er læring forskellig fra oplevelse? Som f.eks. er overvejelserne i Karen Grøn’s eller Pine & Gilmore’s analyser af museerne i oplevelsesøkonomien?

Man kan maile til Sidsel på Bymuseet, men mon ikke det også er OK at vi snakker om det her 😉

3 comments to “ODM´s formidlingskonference”
  1. Ved et møde i Formidlingsnettets styregruppe talte vi om næste års tema Læring og om, at emnet og de spørgsmål der er stillet op ikke sigter efter de af os, der til daglig arbejder mest med PR og webformidling. Og selv for dem, der arbejder specifikt med udstillingsudvikling, lyder det forholdsvist teoretiserende og specialiseret som oplæg til et seminar, der normalt tiltrækker 250+ deltagere. Væsentligere ville det måske være at spørge, hvor mange, der når til at overveje læringsstrategier, når de skal sætte en udstilling op? For er det ikke snarere virkeligheden, at vores ideer hurtigt skal omsættes til praktiske detaljer, og at vi derfor ikke når til at koble vores faglige, teoretiske fundament på?

    Måske skulle man hellere, hvis emnet læring forfølges, opstille det som et svar på den ideelle museumsverden, hvor læringen er den kerne, og det fundament vi bygger og bevarer vores museer på. Kald det “En Museumsrenæssance – tankerne fra Ole Worms tid og senere overført til moderne museumsformidling – kan de kobles, skal de kobles? Holder vi fast i fortidens tankegang om museernes betydning for dannelsen og opdragelsen?” Dermed bliver det sidste af de spørgsmål, I har opstillet for os at se det mest relevante: Er læring forskellig fra oplevelse? Her kan også de, der beskæftiger sig med PR og webformidling være med igen!

  2. Jeg støtter Dorthes udmelding ifht. en lidt bredere tilgang for emnet til formidlingsseminar. Jeg ville fx rigtigt gerne diskutere, hvad “dannelse” i det hele taget betyder i dag.

    For mig er “dannelse” måske bl.a. at kende og forholde sig til (samt bruge) alment benyttede digitale medier :-). Er “almen dannelse” måske i virkeligheden i dag i højere grad en social kompetence, snarere end noget der har med viden i traditionel forstand at gøre? (Det er bare en strøtanke – men er det helt bimmelim?)

    Jeg tror også, at der kunne være en pointe i at vi diskuterede forholdet mellem anknytning til de formelle læringsrum og dét jeg plejer at kalde “lystlæring”. Altså at museet ikke kun er sted man bliver præsenteret for og taget med til af en lærer, mens man fx er skolelev, men også et rum for facilitering af selvstyrede læreprocesser (ligesom fx biblioteker og arkiver).

  3. LÆRING OG OPLEVELSE – to sider af samme sag?

    Så kom invitationen til Formidlingsseminariet 2010 og dermed er der også noget at glæde sig til på den anden side af juleaften :-)! Som jeg læser programmet er der både noget for Dorte og Charlotte at komme efter. Umiddelbart synes jeg også at læringsbegrebet som tema var temmelig diffust, men en oplevelse her på Viborg Stiftsmuseum denne sensommer har gjort det muligt for mig at stille nye konkrete spørgsmål til, hvad læring på et museum egentlig er for en størrelse:

    I forbindelse med lanceringen ”Viborgs brand 1726”, et nyt multimedieshow i vores udstilling, fik vi med støtte fra KUAS’ formidlingspulje lavet en brugerundersøgelse. Undersøgelsen henvendte sig til elever fra 8.kl – 3.g. og til deres lærere. Lærernes umiddelbare reaktion på multimedieshowet var, at det var en god oplevelse, men det var ikke noget, som eleverne ville få et fagligt udbytte af. Folkeskolelærerne mente desuden, at ”Viborgs brand 1726” var for yngre elever end dem vi adspurgte, nemlig for 5. klasse i stedet for 8.-9. klasse.

    Elevernes reaktioner var helt anderledes. Alle de elever som interviewerne fra Anex oplevelsesanalyser talte med mente, at ”Viborgs brand 1726” havde deres aldersgruppe som målgruppe, lige fra 8.kl. – 3.g. Desuden mente eleverne bestemt, at det faglige ikke var til at komme udenom. Efter de havde set branden havde de bl.a. alle sammen en mængde spørgsmål til hele situationen, som de brændte (om jeg så må sige :-)) efter at få svar på. Mange af spørgsmålene var på et højt fagligt niveau: hvorfor var det biskoppen, som skrev til kongen efter branden og ikke borgmesteren? Hvilken straf fik kvinden som forårsagede branden? Fik branden indflydelse på, hvorledes man byggede og brandsikrede husene bagefter? Hvorfor tog det så lang tid før kongen svarede viborgenserne efter branden? I mine øjne er der alt sammen spørgsmål, som kan danne baggrund for gode faglige snakke og måske endda for elevernes personlige undersøgelse af livsformer i 1700-1800 tallets Danmark. Og dermed baggrund for en optimal læringssituation for museum og for skole. Men det interessante – og det som pirrer min interesse her – er den meget markante forskel på lærernes og elevernes opfattelse af hvad læring er, hvad oplevelse er og om de to begreber kan være to sider af samme sag.

Skriv et svar