Dette er blot en lille servicemeddelelse. Jeg har selv fistret en del rundt for at finde den slurl man kan bruge for at komme til SMK´s udstilling i SL. Endelig fandt jeg den og udstillingen er meget interessant, det er helt anderledes at opleve kunst på den måde!
Det er både anderledes end et traditionelt museum men også anderledes end mange steder og mange andre kunstmuseer i SL, hvor mange jo “bygger kopier” af rl-museet. (Det formidable van Gogh-museum er en spændende undtagelse).Selvom forretningsverdenen ikke synes virtuelle verdener er noget lige for tiden, mener jeg bestemt, at disse kan have en pointe og en brug når det gælder læring, kulturarv – og kunst. Fordi et sted ikke lige nu duer til at sælge kondisko eller køleskabe, kan det jo godt være, at det kan bruges til formidling af kulturarv. (se – forhåbentlig – næste nummer af Danske Museer)