Webmuseet er i luften på webmuseum.dk

webmuseum

Webmuseet har før været omtalt her på formidlingsnet – nemlig i maj sidste år, hvor bloggens brugere støttede op om at få fundet et eksemplar af den lille hårdtarbejdende mand, der stod og gravede på mange websites i 90´erne.

Nu er http://www.webmuseum.dk  beta i luften, bl.a. med muligheden for at bidrage til udvidde samlingerne. Bortset fra SMK og Thorvaldsen er der ikke repræsentation af sites fra arkiver og museer, men dette er jo netop noget, som vi selv kunne bidrage med, hvis vi har screenshots af gamle sites liggende i skuffen. Vi kunne måske samarbejde om en lille samling af kulturarvssider i den brugergenerede del?

Museets første on-line udstilling “Fra Alfa til Beta” er også i luften, en række på 6 temaer som gennem tekst, korte videoer og et antal eksempler på typiske eller karakteristiske sites viser nettets udvikling fra 1992 til i dag. Det er helt nostalgisk at se og læse om de første teksttunge websites med blå links, der blev violette, når man havde klikket på dem – og de første sites med grafiske navigationselementer i form af “metal”knapper etc. Man hører næsten lyden af et modem (28K – naturligvis) for sit indre øre!

Brug af websites, brugergenereret indhold og 2.0 er også et af denne første udstillings temaer. Her er emnet jo del af en logisk sammenhæng, men jeg synes også, at Lisbeth Klastrups lille video og den tilhørende tekst om Web 2.0 kan egne sig som en almen introduktion til 2.0 – ikke mindst fordi den understreger, at det kollaborative faktisk altid har været en vigtig del af nettet.

Jeg glæder mig enormt til at følge webmuseet og dets arbejde med dokumentation og formidling af nettets brugs- og designhistorie. Især spørgsmålet om udvikling på det designmæssige område synes jeg er meget spændende. For hvad (og hvor meget)  betyder design reelt for hovedparten af dagens webbrugere? Hvis vi bliver spurgt, fx i en fokusgruppe eller lignende, tror jeg, at de fleste af os vil sige, at vi synes om sites, der ser lækre ud, har pæne farver, ikke er for rodede, etc. etc. Men når man fx kigger på alxea´s liste over topsites, er der ret langt hen til sites, hvor den æstetiske udformning har været i fokus. De sites, som vi faktisk vælger – og bruger mest – er (uden at ville fornærme nogen) nok ikke primært karakteriseret ved lækkerhed. Deres væsentligste force er, at de er synlige, at de indeholder materiale/oplysninger som brugere efterspørger eller at de rummer mulighed for, at brugere “kan” noget. Enten sammen eller alene – fx søge, uploade etc.

Hvilken betydning har dét – om nogen – for udseende ifht. funktionalitet og indhold på næste generation af digitale steder? Mon ikke det flotte nye webmuseum holder øje 🙂

3 kommentarer
  1. Hejsa,
    Jeg så den lige via dit tweet, men jeg synes nu, at I er lidt hårde ved projektet ovre på din blog 🙂
    Der er bestemt også ting som jeg kunne savne, og jeg er (jvfr. den sidste del af min post) heller ikke helt uenig i, at hele den mere kulturhistoriske side, nettet som socialt rum, normer, værdier etc. er væsentlig(vi mangler nogle flere cyber-etnologer). Som kulturhistoriker er det klart dét, der interesserer mig mest. Men …. Center for Designforskning og Kunstindustrimuseet, der står for projektet, har jo et naturligt fokus omkring det æstetiske og designmæssige.

  2. Tænk engang, at man allerede nu bliver nostalgisk ved at se de gamle web-sider. Det skulle jo komme. Ak ja, tiden går.

    Webmuseum.dk er en god ting. Især hvis der kommer nogle historier med om hvad der er sket bag kuliserne.

    Derimod bliver det i størrelse kun en parantes i forhold til de 150 milliarder sider hos WayBackMachine link (de danske bibliotekers indsamling af det danske internet er stadig middelalderligt lukket for almindelige brugere).

    Og så en tekniske pointe. Disse sider er statiske – ens for alle. Det var de indtil der kom en server-side programmering, hvor det pludselig blev muligt at tilrettelægge siden personaliseret for lige den enkelte bruger. I første omgang blev siderne skræddersyet til brugerens skærmopløsning og farvedybde, men snart gik man videre. Man kunne se computerens IP-nummer eller hvad der lå af cookie og så ellers slå op i databasen over tidligere interesser. F.eks. får den besøgende hos Amazon.com smækket nye bøger i hovedet, som svarer til dem, hun tidligere har købt. Eller at reklamerne på et af de reklamefinancierede sider bliver skræddersyet til mig på tværs af sites. Hvis jeg lige har været på en side for at kikke efter biler på et netsted, vil reklamerne på de næste netsteder være tilbud fra store bilfirmaer.

    Til at formidle denne side af webhistorien skal der også deltage nogle lidt mere hard core teknologihistorikere.

Skriv et svar