En brugergeneret udstilling i Lund

En brugergeneret udstilling åbnede på museet Kulturen i Lund for lidt over en måned siden. Centralt i opbygningen af udstillingen Popstad Lund 1971-1996 har været en flittig brug af facebook, både i forbindelse med at finde historier til udstillingen og indsamle genstande.

Popstad Lund 14

Til ODMs internationale formidlingsseminar 2012 er det muligt at høre mere om projektet, når Popstad Lunds projektleder Sofie Bergkvist kommer og holder oplæg 27/3. Her er en kort beskrivelse af nogle udstillingens elementer (og en længere kan læses i dette her link):

”For fire år siden flyttede jeg tilbage til Lund efter at have boet andre steder i næste femten år. Det første jeg opdagede var at alt var forandret. Præcist alt. Undtagen en ting: lundaboerne, som stadigt gik omkring og sagde at ingenting i deres by var blevet forandret”

Sådan begynder journalisten Anders Mildners artikel ”Popstad Lund” i Kulturens årsskrift 2011, og sådan begynder historien også om projektet og udstillingen Popstad Lund, der for tiden kan ses på museet Kulturen i Lund.

Det Anders Mildner blandt andet ikke kunne finde i Lund var den musik og det musikmiljø, der havde betydet så meget for ham og hans ligesindede. Sammen med to andre lavede han facebook-gruppen Popstad Lund, der som mål har at beskrive pop- og rockmiljøet i Lund mellem 1971 og 1996 (http://www.facebook.com/#!/popstadlund). Over 2500 personer er p.t. tilknyttet gruppen, hvor der er blevet uploaded over 3000 billeder og endnu flere kommentarer.

Initiativtagerne til facebook-siden tog for to år siden kontakt til Kulturen for at høre, om historierne også kunne blive til en udstilling. Resultatet kan det næste års tid ses på museet og er bestemt et besøg værd, også selv om man ikke var en del af det lundensiske musikmiljø.

Udstillingen var begyndt som et folkeligt ønske og udstillingens projektleder Sofie Bergkvist rolle var blandt andet at hjælpe folk med at komme frem med deres historier og genstande. Museets ansatte var ikke eksperterne i udstillingens emne, det var de brugerne af facebook-siden museet fik kontakt med, og de brugere skulle høres og plejes for at få de rette fortællinger.

Øverummet var en must. Det var gennem facebook, at ønsket kom og genstandene blev fundet. Det var også over facebook, at de billeder der blev brugt som oplæg til at lave rummet blev lagt op og til sidst var det der, at Sofie fandt den rette ekspert til lige før udstillingsåbningen at komme og godkende udtrykket, og sætte prikken over i’et i scenografens arbejde, ved oven på en tam tam tromme at lægge et surt ”Näste gång du rör mina trummor kommer jeg skäre av dina pungkulor” trusselsbrev.

Andre interiører der blev genskabt var pladebutikken, køkkenbordet med fastfood og ungdomsværelset. Det ene ungdomsværelse blev bygget op på baggrund af et foto som Michaele Lagerkrantz havde loaded op. I dette indslag fra STV genser Micheale sit drengeværelse:

Link til indslag

Popstad Lund 09

Du kan se flere billeder fra udstillingen og læse mere om Popstad Lund i denne blogpost i Martins Museumsblog, der fortæller om et besøg jeg havde i Lund tidligere i december.

Sofie Bergkvist kommer til ODMs internationale formidlingssemingar 2012 til marts. Læs mere om seminaret i dette link.

 

Skriv et svar