Falstergården i Second Life

Min avatar, Charlotta Jenkins, i yndig falsterdragt...

Min avatar, Charlotta Jenkins, i yndig falsterdragt...

Nu skal det være! Mit projektet med at prøve at bygge Falstergården fra Frilandsmuseet i Maribo er startet. Jeg har fået en grund og god hjælp fra Wonderful Denmark og har øvet mig med et værktøj, primdock´eren, som gør det muligt at bygge meget præcist og nøjagtigt. Desværre lidt for nøjagtigt. Det var mig ubegribeligt hvorfor mine hjørner blev ved med at flimre (altså gårdens hjørner). Men en kyndig avatar har forklaret sammenhængen. Så nu skal de flimrende hjørner erstattes af andre, forhåbentlig mere konventionelle.

Falstergården har stået på Frilandsmuseet i Maribo siden 1929 og er en prægtig firlænget bindingsværksgård. For ca. 200 år siden var den gård nr. 11 i Nørre Ørslev og her boede Rasmus Stang, der var sognefoged og medlem af fattigkommissionen. Oprineligt var han fæstebonde, men i februar 1807 købte han gården til selveje. Han nåede dog kun at være selvejer i ganske få måneder, han døde nemlig i april samme år og efterlod sig en enke, Maren Larsdatter, samt 8 børn.  jeg er spændt på, hvordan det går med at bygge Rasmus og Marens gård i SL. Jeg skal nok klumre en del undervejs, og byggeriet kommer til at tage tid. Men kyndige avatarer har lovet at ile til hjælp hvis det hele brænder på.

I forbindelse med byggeriet har min avatar fået en Falsterdragt – en konedragt med lin og det hele, naturligvis.

Indlægget er cross-blogget på min egen blog http://charlotteshj.wordpress.com og på Stiftsmuseets facebook-side

3 comments to “Falstergården i Second Life”
  1. Hej Birgitte!
    Og tak skal du have… men øh? .. dasset..? Der er ikke sådan et endnu, der er kun ganske få mure, omend jeg er svært glad for ét af hjørnerne. Jeg tror desværre, atd u har forvekslet mit byggeri med et andet.

    Men kunne du ikke sende mig dit avaternavn, så kan vi mødes in-world? Jeg hedder Charlotta Jenkins i SL.

  2. Hej Charlotte

    Ja, det kan jeg se nu (dit sidste indlæg):-) var henne ved gården bag din bygning (gik frem efter dit billede, hvor din avater står i Falsterdragt). Aner så ikke lige hvad det er for en? Nå, men omme bag et træ i nærheden af den er et das. Mit avaternavn er Bi Windlow og jeg kommer gerne til rejsegilde 🙂

Skriv et svar