Hør om nye måder at formidle byhistorie på – seminar den 25. oktober

Den 25. oktober 2011 er det et heldagsseminar i Den Gamle By om museal formidlingen af byhistorie, men først lidt om en af oplægsholderne.

Nye digitale muligheder er med til at fortælle byhistorie på nye måder. En række spændende projekter kan ses i bloggen CityStories (http://raineytisdale.wordpress.com), der er skrevet af Community Fellow Rainey Tisdale fra John Nicholas Brown Center for Public Humanities and Cultural Heritage på Brown University.

Rainey Tisdale skiver om nogle af de nye mobiltiltag, hvor smartphones gør det muligt for brugeren at opleve byrummet til andre tider, mens man er i det. Det er f.eks. Museum of Londons Streetmuseum og Powerhouse Museum i Sidneys layer, hvor der er muligt er se ældre foto og billeder fra lokaliteten, og projektet Walking Through Time fra Edinburgh, hvor man ser sin placering på et ældre kort i stedet for på et nutidigt Google Map.

Bloggen CityStories fortæller også om projekter, hvor enkeltpersoner eller grupper af personer er med til at skabe ny viden og nye historier. Et projekt er New York Public Library’s Map Rectifier. NYPL har lagt en række kort ud online og beder interesserede brugere om hjælp til at sammenholde disse ældre kort med nutidens gadebillede ved hjælp af bestemte fikspunkter.

Et andet interessant projekt Tisdale omtaler er Eric Fischers mapping projekt, hvor han gennem geotacking-oplysningerne i de oploadede billeder på Flickr og Picasa har lavet en række bykort med angivelse af fotografiske hotspot. Han har også undersøgt, hvor der er at de lokale og hvor turisterne tager billederne. Her er hans kort over København – blå er lokale og røde er turister:

Locals and Tourists #28 (GTWA #22): Copenhagen

Seminaret Urban History Exhibited

Rainey Trisdale kommer til Aarhus og kan den 25. oktober 2011 opleves i et seminar om byhistorier som Den Gamle By er vært for.

Rainey Tisdale tager i sit oplæg udgangspunkt i hendes rundrejse til europæiske og amerikanske bymuseer og de trend hun der har observeret. Blandt andet formidlingen af byens historie gennem geo-tagging, sociale medier og brugergenereret indhold, pop-up museums, og lokalhistoriske projekter.

Udover Rainey Tisdale vil der også være en række andre indlæg på konference. Museumsdirektør Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent taler om The use of digital media in a new urban history exhibition, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By holder oplægget Conceptualizing city museum activities in Den Gamle By’s Open Air Museum, professor Paul Van de Laar fra Erasmus University Rotterdam taler om New paradigms in city museum. Exhibitions, the unrepresented and the knowledge gap, museumsdirektør Jette Sandahl fra København Museum bidrager med The re-constrction of a traditional town museum og Aarhus’ nyudnævnte stadsarkivar Søren Bitsch Christensen holder oplægget Concepts of urban history in town monographs, on the Web, and at the museum; Complementary or conflicting?

Urban History Exhibited er støttet af Kulturarvsstyrelsen, deltagergebyret er på 250 kr. og det er muligt at læse mere om konferencen her: http://www.dengamleby.dk/urbanhistory/

Dette indlæg er crossblogget med http://martinsmuseumsblog.wordpress.com

 

4 comments to “Hør om nye måder at formidle byhistorie på – seminar den 25. oktober”
  1. Jeg tror også, at det bliver en spændende dag. Vi planlægger at optage indlæggene og lægge dem på nette bagefter, men ikke at steame. For at se dem live må du komme til Aarhus den 25/10, men det synes jeg under alle omstændigheder at du skulle gøre:-)

  2. KUAS burde investere i en streaming-taskforce. Det er teknisk småkompliceret og jeg forstår godt, at folk ikke bare lige kaster sig ud i det, men det kunne satme være smart. Og jo lige præcis pointen med digital teknologi – at nedbryde begrænsningerne i tid og rum.

    Well, jeg tager konsekvensen og kommer til Århus 🙂
    Martin, modtager man en bekræftelse på sin mail tilmelding?

  3. Det lyder godt Jacob – du vil få en bekræftigelse senere. Til andre intesserede – der er deadline for tilmelding 14. oktober, men der er en begrænsning på, hvor mange der kan deltage (150 personer)

Skriv et svar