Ny site om museumsskibe

museumsskibe

De gode folk i søfartspuljen har lavet et fremstød for at præsentere museernes sejlende fartøjer. De er præsenteret på www.museumsskibe.dk.

Søfartspuljens begrundelse for at skabe dette site var bl.a. at udbrede kendskabet til muligheden for at komme ud at sejle med et museumsskib. Mens det for 20 år siden var usædvanligt, at et museum ejede fartøjer, så er situationen nu den, at flere og flere museer ejer og driver et historisk fartøj som en del af museets samlinger.  På sitet www.museumsskibe.dk er samlet oplysninger om historiske fartøjer som ejes af et museum og som stadig sejler. Især den sidste tilføjelse er vigtig. Det betyder, at hverken fregatten “Jylland” i tørdok i Ebeltoft eller ubåden “Springeren” på land i Ålborg er med. Et sejlende fartøj kræver løbende vedligeholdelse, mandskab, forsikring og skal godkendes af søfartsstyrelsen hvis det medtager passagerer. Ofte er der tale om stærke lokale maritime kræfter som støtter sagen, og tit er det et bådelaug eller skibslaug, som står for vedligeholdelse og sejlads. Der er også museer som sammen med turistorganisationer med større eller mindre held føjer sejlads med et museumsfartøj til områdets turistattraktioner.

…..skriver de gode folk fra søfartspuljen 😉

Skriv et svar