web 2.0 og kulturarven

web20_og_kulturarvenDen 26. marts holder Organisationen Danske Arkiver et fortræffeligt seminar med titlen “web 2.0 og kulturarven”. Vi tager udgangspunkt i de seneste års webudvikling, som sætter fokus på dialog mellem borgere og institutioner, og udfordrer vores opfattelse af det traditionelle formidlingsbegreb. Programmet ligger på den nye blog http://arkivformidling.wordpress.com, og folk fra museer er velkomne 🙂 Vi har også en seminar-gruppe på Facebook som man er velkommen til at melde sig i, hvis man deltager.

Og vi har inviteret repræsentanter fra forskellige ABM-institutioner, der fortæller om, hvordan de arbejder med web 2.0 teknologier. Bl.a. kommer Mikkel Thelle – kendt fra formidlingsnet – og laver en lille SWOT-analyse på blogs. Men det store navn er Ruth Selman fra National Archives i Storbritannien. NA er nok ét af de arkiver, som har flest erfaringer med sociale medier. De gjorde det med siten moving here før en vis O´Reilly overhovedet havde tænkt på 2.0 og de følger fint op med gode profiler på Facebook og YouTube samt wikien Your Archives.

Skriv et svar